Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jens Christian Grøndahl: »Der er brug for et nyt oprør fra de gamle ungdomsoprørere«

Tiden er inde til endnu et oprør fra de ungdomsoprørere, der er ved at blive gamle, mener forfatter Jens Christian Grøndahl. En sidste kamp for et samfund, hvor vi stopper med at halse efter fremtiden som evigt forandringsparate selvoptimerede maratonløbere, men i stedet værdsætter andet end vækst, så der igen er plads til samvær med børn og ældre.

Livet er ikke lige om lidt, det er lige nu, og hvis vi kun har øje for fremtiden, taber vi både os selv, vore børn og især de ældre af syne, mener forfatteren Jens Christian Grøndahl, der opfordrer til et nyt oprør mod stræbersamfundet fra de aldrende ungdomsoprørere.?Foto: Asger Ladefoged
Livet er ikke lige om lidt, det er lige nu, og hvis vi kun har øje for fremtiden, taber vi både os selv, vore børn og især de ældre af syne, mener forfatteren Jens Christian Grøndahl, der opfordrer til et nyt oprør mod stræbersamfundet fra de aldrende ungdomsoprørere.?Foto: Asger Ladefoged

Vi må tage et opgør med fremtiden og tanken om, at i morgen bliver bedre, hvis vi anstrenger os lidt mere, bliver lidt længere på arbejde og løber en ekstra kilometer lidt hurtigere. Livet er aldrig lige om lidt, men lige nu, og hvis vi kun har øje for fremtiden, taber vi ikke bare os selv, men også børn og især ældre helt af syne. Det mener forfatter Jens Christian Grøndahl i et essay i Berlingske i dag.

»En del af stræbersamfundet kommer af frygten for afgrunden, for at være en taber, for forfald. Der er en stor blindhed over for, at nederlag også er en del af livet. Alt, der går op, kommer ned, alt, der lever, skal dø, for sådan er det at være menneske. Men vi er blevet så ensporede og afstumpede, at vi kun vil se sundhed og styrke og ikke erkende vores egen svaghed, som de ældre blandt andre repræsenterer,« siger Jens Christian Grøndahl.

Det får os til at spurte alt, hvad vi kan for at undslippe afgrunden og bare kunne følge med alle de andre, der også løber så hurtigt som muligt. Men der findes ingen fremtid. Vi er aldrig til stede i morgen. Vi er kun i nuet. Det er i dag, livet foregår. Det er nu og her. Og ikke lige om lidt, eller i overmorgen, eller når målet er nået.

»Vi lever i et samfund, hvor vi ikke længere accepterer tanken om, at livet er begrænset, men har en idé om, at vi kan forlænge ungdommen i det uendelige. Vi er så fremtidsfikserede, at der er opstået en kulturel nyfascisme, hvor man disciplinerer kroppen ud over alle grænser, samtidig med at virksomheder og politikere prædiker, at alle skal være omstillingsparate og sendes til samtaler med HR-chefen, der graver langt ind i sjælen. Det er en invasion af det enkelte menneskes individuelle integritet, der finder sted. Både i form af de forventninger samfundet og virksomheder stiller, men også fordi det er internaliseret i de krav, man stiller til sig selv. Der er en bundløs kulturel fattigdom over den fascistoide disciplinering og underkastelse, der ikke levner plads til den viden, dannelse, historie og det samvær, som de ældre bringer,« siger Jens Christian Grøndahl.

Han mener, at vi i stedet for konstant at være forberedt på fremtiden skal forlige os med nuet, også selv om det indebærer de knubs, som livet under alle omstændigheder rummer.

»Vi kommer alle sammen til at falde. Det afgørende er, om vi har sjælsstyrke til at rejse os igen,« siger Jens Christian Grøndahl.

Evigt fokus på i morgen, i morgen, i morgen

Forfatter Knud Romer er enig i, at vi har internaliseret konkurrencestatens præmisser i en grad, så selv vores sexliv er blevet effektiviseret og rationaliseret ned til, hvornår kvinden har ægløsning, og økonomi er blevet et mål i sig selv i stedet for et middel til det gode menneskeliv.

»Vi føler os under pres. Det kan give mig nervesammenbrud at ligge vågen og tænke på min økonomi om natten. Der er ikke længere end en fyreseddel mellem dig, skilsmissen og den sociale ruin, hvor man er kørt helt ud på tilværelsens randzone sammen med de gamle, der heller ikke har nogen værdi og bliver isoleret fra samkvem i containere på randen af samfundet. Vi skal hele tiden være omstillingsparate, fordi teknologien betyder, at erfaringen er forældet, men hvor tit kan vi systemopdatere vores basale erfaring og viden med konstant fokus på i morgen, i morgen, i morgen,« siger Knud Romer.

Han gør opmærksom på, at mennesket tidligere betragtede tiden som cirkulær, og selv om ældres faglige erfaringer måske ikke længere er så relevante som tidligere, så er der stadig en eksistentiel erfaring, der kunne hjælpe yngre til at føle sig mindre forvildede i tilværelsen.

Debattør og journalist Georg Metz mener dog, at det er afgørende, at vi bevarer fokus på fremtiden, men ser den fra en anden vinkel.

»Vi har et samfund, der piner de sidste kræfter ud af folk, men det vil der komme et opgør med, for det skaber syge mennesker, og forestillingen om vækst er ikke holdbar, når vi har en jordklode, vi må passe på. Det er en fremtidsforestilling, hvor vi må passe på, at det hele ikke går op i forbrug og karrierejagt, så man kan håbe, at det gamle ungdomsoprør kan inspirere nogle til at sige, at de ikke vil finde sig i det mere,« siger Georg Metz.

Som at opfordre til at få mere sex

Det er især børn og ældre, der bliver skubbet fuldstændigt til side i den moderne tilværelses konstante selvoptimering, og derfor opfordrer Jens Christian Grøndahl de aldrende ungdomsoprørere til endnu et oprør.

»Mange af de værdier, de stod for, handlede om fantasi og om at vende ryggen til rotteræset og forbrugersamfundet. Det var en romantisk idé om, at vi kan leve anderledes end bare at løbe hurtigere og hurtigere. Det ironiske er, at ungdomsoprørernes kamp måske er endnu mere relevant nu, hvor de er ved at blive gamle, fordi de selv har fået ind på livet, at tilværelsen kan handle om noget andet end det, omverdenen jager,« siger Jens Christian Grøndahl.

Forfatter og debattør Jakob Levinsen mener, at mange for længst har vendt sig bort fra en væksttankegang, der ikke levner plads til fællesskab.

»Jens Christian Grøndahl har jo objektivt ret, men man har fornemmelsen af, at han render åbne døre ind og pisker sig med skorpioner fra gårsdagens debat. Det er den samme kritik, man kan læse i Scherfigs »Det forsømte forår«. På de sociale medier har der længe været gære i at indrette sin tilværelse på alternative måder. Når forfattere debatterer, er der en tendens til, at de efterlyser en revolution inden for rammerne af Gyldendals efterårsreception. Men ideen om at opfordre til oprør er som at opfordre til at få mere sex. Det sker bare ikke. Man må sørge for det selv,« siger Jakob Levinsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis