Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jelved: Derfor får vi aldrig én som Rifbjerg

Kulturminister Marianne Jelveds egen oplevelse med »Store Klaus« har gjort stort indtryk, og der er ingen umiddelbar arvtager, mener hun.

Arkivfoto. Kulturminister Marianne Jelveds egen oplevelse med »Store Klaus« har gjort stort indtryk, og der er ingen umiddelbar arvtager, mener hun.
Arkivfoto. Kulturminister Marianne Jelveds egen oplevelse med »Store Klaus« har gjort stort indtryk, og der er ingen umiddelbar arvtager, mener hun.

Hun var til eksamen i »Den kroniske uskyld« i folkeskolen og føler derfor hun nærmest er opvokset med ham. Netop afdøde Klaus Rifbjerg var på niveau med de største forfattere i Danmark nogensinde, ifølge kulturminister Marianne Jelved (R).

»Klaus Rifbjerg er en af de største forfattere vi har fostret i Danmark - både historisk og nutidigt. Hans produktion er formidabel, og sprogligt er han en mester,« siger Marianne Jelved, der stadig har svært ved at omtale Klaus Rifbjerg i datid trods den 83-årige forfatters død lørdag aften.

»Han er en fantastisk forfatter, fordi han har kunnet belyse det samfund, som vi lever i og gøre det med stor indlevelse. Så stor, at det næsten er for meget forlangt,« siger kulturministeren.

Ifølge Jelved var Klaus Rifbjerg et unikum. Ikke bare i dansk litteratur, men også i samfundsdebatten. Lige fra han røg hash på Kulturministeriets trappe til de markante indlæg i landsdækkende debatsektioner.

»Han spillede en stor rolle i samfundsdebatten. Hans stemme var lavmælt og dræven, fuldstændig rolig, og det gjorde faktisk, at han virkede endnu stærkere som samfundskritiker,« mener Jelved.

Han delte vandene

Ifølge Jelved har Danmark mistet en markant skikkelse i dansk litteratur og samfundsdebat, og det mener hun, vi vil savne i fremtiden.

»Han tog det ærlig og hæderlige i forsvar i stedet for det opstyltede. Han leder hele tiden efter det autentiske menneske og dermed forholder han sig også kritisk til samfundet omkring ham. Jeg synes, han har været én, der virkelig har forsøgt at sætte det skarpe øje på det, der påvirker menneskers liv. Han deler vandene og tvinger os til at tage stilling, og det kommer vi til at savne.« siger hun.

Jelved fremhæver blandt andet Rifbjergs indlevelsesevne i romanen »Anna (jeg) Anna«, hvor han beskriver en kvindes krise og udviklingsforløb, samt Rifbjergs manuskript bag filmatiseringen af Tom Kristensens roman »Hærværk«.

»Den anden dimension var det samfundskritiske, som især har tiltalt den generation, jeg er vokset op med. Her var det på sin plads, at der kom en stemme som Rifbjergs, der kunne spidde det forlorne, det ikke-autentiske. Det, der vildleder mere end vejleder. Der har han også været rigtig god. Jeg ved ikke, om man kan kalde ham kulturradikal, for det begreb er så misbrugt. Men han var i ordets bedste forstand kulturradikal,« siger Marianne Jelved.

Som uddannet dansklærer har hun selv slugt alle Rifbjergs værker, herunder »Den kroniske uskyld« fra 1958, og som senere blev filmatiseret i 1985. Romanen har været fast del af pensum hos de fleste gymnasieelever, og hvis det står til kulturministeren, vil det fortsætte sådan.

Jacob K. Nielsen, der er lektor i dansk på Ørestad Gymnasium, er af samme opfattelse. Han mener, at det er vigtigt, at danske gymnasieelever kender til Rifbjergs indflydelse på den danske modernisme.

»Så længe vi har en forpligtelse til at undervise i kulturhistorie i dansk, så er der ingen grund til at udskifte ham foreløbig. Rifbjerg er en af de første til at give moderniteten et dansk sprog. Og så længe vi skal forholde os til dansk modernisme, så er Rifbjerg nummer ét,« siger han.

Jacob K. Nielsens elever stifter bekendtskab med Rifbjerg i et par moduler om året, og selvom det ikke er meget, er Rifbjerg ifølge lektoren uomgængelig, når det handler om at få eleverne til at forstå den danske kulturskat.

»Rifbjerg har et voldsomt sprogligt overskud, og han bringer udtryk og billeder ind, som man ikke har set før. For eksempel beskriver han livet i badeværelset fra synspunktet af et stykke sæbe, og i den forstand gør han os en tjeneste. Det er vigtigt for nutidens unge at se, at man ikke kun har et funktionelt forhold til tekniske genstande, man har også alle mulige andre slags forhold til det. Det giver Rifbjerg os et sprog for,« siger Jacob K. Nielsen, der henviser til 60’er-digtet ”Livet på badeværelset”, som er en del af Rifbjergs konfrontationsdigte.

Intet bud på arvtager

Marianne Jelved har ikke umiddelbart et bud på en forfatter, der kan overtage det de store træsko, som Rifbjerg nu har stillet på hylden.

»Nu må jeg jo se, hvem der skal være hans efterfølger. Så langt har jeg jo slet ikke tænkt endnu.«

Klaus Rifbjerg har lagt pen til flere end 100 bøger, noveller og essays, og i 1967 modtog han De Gyldne Laurbær. Tre år senere, i 1970, modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Med novellesamlingen »og andre historier« blev han optaget i den danske kulturkanon i 2006.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.