Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg tror bare ikke, kvinderne er så nærtagende i Dansk Folkeparti som i Enhedslisten. Men vi er mindst lige så attraktive«

Pernille Skipper kritiserer formanden for Folketinget for at legitimere sexisme, når hun siger at kvinder »bør mande sig op«. Det værste vrøvl og en form for manipulation, svarer Kjærsgaard.

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2016. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2016. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)

»Det er det værste vrøvl og en form for manipulation.«

Så klart lyder svaret fra den tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard til Pernille Skipper.

Enhedslistens ligestillingsordfører har langet ud efter Folketingets formand for at legitimere sexisme med sine kommentarer i Deadline. Her sagde Kjærsgaard blandt andet, at kvinderne er ”for ømskindede” og skal ”mande sig op”.

»Hun er med til at legitimere sexismen med den holdning. Hun siger sådan set, at kvinder må finde sig i sexisme på daglig basis,« lød kritikken fra Skipper.

Berlingske har i den seneste tid kunne berette om en lang række eksempler på sexisme i dansk kommunalpolitik. I en rundspørge foretaget af Berlingske Research svarede en ud af fire kvindelige byrådsmedlemmer, at de har oplevet sexistiske kommentarer fra politiske kolleger.

Men der er stor forskel på venstre- og højrefløjens oplevelser med sexisme. I rundspørgen svarer blot 2 ud af 35 kvinder fra Dansk Folkeparti, at de har oplevet sexistiske kommentarer i det politiske miljø. 8 af 20 fra Enhedslisten siger, at de har oplevet det samme. Sammenlagt svarer hver 33 procent af kvinder fra R, S, SF og EL ja til spørgsmålet om sexisme, mod blot 14 procent af de kvindelige byrådsmedlemmer fra V, DF, K og LA.

Oplever du sexisme som et problem i dansk politik?

»Overhovedet ikke. Det er en underlig diskussion. Jeg vil bestemt ikke afvise, at der er kvindelige politikere, der føler sig provokeret og chikaneret. Men så må man sige fra. Jeg synes ikke, det er en særlig god idé at samle til bunke og så skrive kronikker, som jeg har set på det seneste. Så må man gå direkte til vedkommende - eller til borgmesteren for den sags skyld,« siger Pia Kjærsgaard.

Har kvinderne ikke ret i, at kommentarer som »Du trænger til at blive kneppet«, og »Er det nu den tid på måneden igen?« er sexistiske?

»Jeg synes, det er dårlig opførsel. Men der er også forskel på, hvor ens grænse går. Der kan jo også være bemærkninger, hvor andre bare ville ryste på hovedet og sige: 'Nå, ja'. Men så må man jo gøre noget ved det. Jeg gad nok se den mand, der fik et rap over fingrene eller fik at vide: 'Det har du gjort en gang, og du gør det ikke igen'. Så gør de det heller ikke igen.«

Pernille Skipper siger, at du er med til at legitimere sexisme, ved at sige, som du gjorde i Deadline, at ”kvinder er ømskindede” og ”skal mande sig op”. Er du det?

»Jeg synes det, er det værste vrøvl og en form for manipulation, jeg overhovedet ikke bryder mig om. Det, synes jeg, er dårlige bemærkninger fra Pernille Skipper. Det er en fuldstændig skævvridning at sige, at jeg legitimerer det. Jeg siger, at det findes, men så må kvinderne gøre op med det selv, i stedet for at blæse det op til store historier i offentligheden.

Vi kan se i vores rundspørge, at venstrefløjen oplever mere sexisme end højrefløjen. Hvad tror du, det skyldes?

»Ja, det er pudsigt, ikke? Det er også min opfattelse, at særligt venstrefløjen har været ude med det her i den offentlige debat. Jeg skal ikke kunne sige, om der er forskel på kommentarerne, eller på, hvor nærtagende man er. Eller hvor meget offentlig opmærksomhed man ønsker om denne sag. Der er måske nogle, der bare siger: 'Nå ja, det ordner jeg selv.' Jeg tror ikke, hvis endeligt det forekommer, at mænd kigger meget på, om det er en kvinde fra venstre- eller højrefløjen.«

Det er fordi, man på venstrefløjen er mere opmærksom på problematikker omkring ligestilling, mener Skipper. Er du enig i, at det er grunden?

»Venstrefløjen søger den (debatten, red.) mere. De bringer det hele tiden på dagsordenen i Folketinget. Der tager andre partier det oppe fra og nedefter, og beskæftiger sig med ting, de mener, er mere væsentlige. Jeg tror bare ikke, kvinderne er så nærtagende i Dansk Folkeparti som de er i Enhedslisten. Men vi er mindst lige så attraktive, ha, ha.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.