Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg synes faktisk, at det her med uddannelsesloftet har været bekymrende«

Et politisk flertal valgte i går at justere på det omstridte uddannelsesloft, så det alligevel bliver muligt at tage først en og siden to videregående uddannelser. Men der skal gå mindst seks år, fra den første bliver afsluttet, til den næste bliver påbegyndt.

Lea Nash og Jonas Kristensen kunne fra i går kalde sig i professionsbachelorer i global nutrition and health. Foto: Emil Hougaard
Lea Nash og Jonas Kristensen kunne fra i går kalde sig i professionsbachelorer i global nutrition and health. Foto: Emil Hougaard

26-årige Lea Nash fik en ekstra gave af en slags, da hun her til formiddag dimitterede på professionshøjskolen Metropol i København og nu kan kalde sig professionsbachelor i global nutrition and health.

Nogenlunde samtidig med, at hun modtog sit eksamensbevis ude på Nørrebro, lod partierne bag den omstridte aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse nemlig forstå på et pressemøde inde på Slotsholmen, at de med en ny aftale er klar til at pille ved det såkaldte uddannelsesloft.

Det betyder, at det efter den første videregående uddannelse stadig vil være muligt at tage endnu en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet lagde ellers op til, at det kun skulle være muligt at tage yderligere en videregående uddannelse, hvis den var på et højere niveau end den første uddannelse.

Men, og der er et stort men, det skal kun være muligt at tage en ny uddannelse tidligst seks år efter, den første uddannelse er afsluttet. Som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) udtrykker det, så skal »man ud og prøve sin uddannelse af i nogle år«, for »man kan ikke bare hoppe rundt fra den ene færdige uddannelse til den anden«.

Dermed er de fem partier med den nye aftale gået to skridt tilbage et skridt frem i forhold til den gamle aftalen. Måske i erkendelse af, at det er gået for hurtigt med at få en aftale på plads i december sidste år uden at have taget højde for dens uheldige konsekvenser. Helt konkret betød loven bl.a., at en sygeplejerske som professionsbachelor ikke ville have mulighed for at uddanne sig til læge, da det ville kræve endnu en bachelor, ligesom en lærer med en bachelor på CVet heller ikke ville kunne skifte karriere og i stedet begynde på en bachelor i statskundskab.

Lea Nash kalder det »bedre end ingenting«, at politikerne nu indfører det, Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har valgt at kalde en uddannelseskarantæne på seks år.

»Jeg er glad for min uddannelse og står ikke over for at ville skifte til en anden bachelor. Men det er da begrænsende, og jeg vil gerne have mulighed for senere at kunne udvide min uddannelse med yderligere kompetencer,« kan Lea Nash konstatere på sin store dag.

Hun tænker, at hun senere vil læse til kandidat på universitetet. Det samme forestiller 26-årige Jonas Kristensen sig. Også han kan fra i dag kalde sig professionsbachelor i global nutrition and health.

»Jeg synes faktisk, at det her med uddannelsesloftet har været bekymrende. Jeg er en af dem, der ikke var helt sikker på, hvilken retning jeg skulle uddannelsesmæssigt. Jeg har interesse for mange ting, og jeg ved stadig ikke præcis, om det er den her vej, jeg skal gå,« siger han:

»Jeg er glad for at høre, at der nu bliver åbnet op nu. Men jeg håber, det bliver endnu mere. Det med uddannelse og profession betyder så meget for ens identitet og liv, og det er en skam, hvis det skal være på plads allerede som 25-årig.«

Efter at daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) i efteråret meldte ud, at det skulle være slut med dobbeltuddannelse, kom der hurtigt protester fra oppositionen og ikke mindst studerende. Ifølge DSF kom loven »som lyn fra en klar himmel«, hele 82.000 protestunderskrifter blev indsamlet, og i Berlingske har der været indtil flere historier om, hvordan uddannelsesloftet har skabt forvirring blandt studerende og kommende studerende. Der har været beretninger om unge, der er blevet vejledt til at gennemføre det sidste af deres bachelor i den tro, at de sagtens kunne tage endnu en bachelor. På samme måde har der været beretninger om studerende, der har valgt ikke droppe deres bachelor af frygt for, at de ellers ikke ville kunne begynde på en ny bachelor.

Endelig var der tvivl om pengene. Hvis folk nu selv kunne betale for endnu en uddannelse, skulle de så have lov til det? Det spørgsmål er endnu ikke afklaret. Men som det hedder i et faktaark fra ministeriet, så har uddannelses- og forskningsministeren »iværksat en undersøgelse af fordele og ulemper ved at lade folk selv betale for en uddannelse, såfremt de ønsker en uddannelse mere inden for seks år efter, at de har afsluttet deres videregående uddannelse«.

Den justerede aftale betyder, at en kvalitetspulje til de videregående uddannelser alligevel ikke bliver til noget. Et merprovenu i 2017 og 2018 på næsten 130 millioner kroner pga. aftalen vil dog blive brugt til at styrke bl.a. sproguddannelserne.

Ministeriet understreger, at der ikke lavet om på reglerne for SU. Det er som udgangspunkt fem, højst seks år. Uanset antallet af uddannelser.

Søren Pind afviste efter pressemødet, at den justerede aftale var det samme som en politisk ommer.

»Du får mig ikke til at sige, at det var en fejl. Men jeg kan konstatere, at der var et ønske fra partierne om at lave en mere fleksibel model. Og der er jo ikke noget galt i, at man lytter i et levende demokrati,« sagde han til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.