Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg skylder den mit liv«

Michael Lunding fik som den første indopereret den nye udgave af en topavanceret hjertepumpe.

Michael Lunding fik som den første indopereret den nye udgave af en topavanceret hjertepumpe.
Michael Lunding fik som den første indopereret den nye udgave af en topavanceret hjertepumpe.

»Den har reddet mig. Det er 100 pct. sikkert. Uden den havde jeg ikke været hér i dag. Jeg skylder Heart Mate´en mit liv.«

Michael Lunding, 30 år, fik som den første dansker indopereret den nye udgave af en top-avanceret hjerte-pumpe, Heart Mate III. Det skete ved en operation på Righospitalet i november 2015, som blev nødvendig, da hans eget hjerte stod af og viste sig at være så skadet, at han havde udsigt til at dø inden for få uger.

Det mekaniske hjerte gjorde det muligt for ham at vende tilbage til en hverdag i Sønderjylland, som på mange punkter ligende dén, han havde, før han blev alvorligt syg.

Han måtte ganske vist droppe at køre store maskiner på marken på jobbet, fordi det hoppede og dansede, hvilket ikke var så velegenet i forhold til hjerte-pumpen i brystet. Men han kunne stadig arbejde med biler og være med til at pille tunge motorer ud af dem.

»Jeg har stort set kunnet arbejde helt normalt. Det er egentligt helt fantastisk, for det betyder rigtigt meget for mig,« siger Michael Lunding.

For langt de fleste er perspektiverne ved den nye type hjerte-pumpe, at de skal gå rundt med den resten af livet. Men for nogle vil den optimale løsning stadig være at få et donor-hjerte, og det er tilfældet med Michael Lunding.

For nylig dukkede der et hjerte op med hans navn på, og for noget tid siden fik han først fjernet hjerte-pumpen, og bagefter gennemgik han en hjertetransplantation.

»Det er så nyt endnu, og jeg skal lige ordentligt på benene igen. Men det bliver godt, det er jeg sikker på.«

Selv om han ikke længere bærer rundt på den mekaniske hjerte-pumpe, tænker Michael Lunding stadig på den, både for hvad den har gjort for ham, og fordi han er teknik-interesseret. Da den var opereret ud, spurgte han derfor, om han måtte få den med hjem.

»Så heldig var jeg ikke. Det var lige før, jeg havde fået lov. Men den skulle bruges til forskning.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.