Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg kunne have født på Jagtvej«

Normalt sker det kun på amerikanske film, at en kvinde ikke når frem til hospitalet, men må føde i bilen. Camilla kom tæt på med Misoprostol.

Camilla Melchior Thomsen fødte sønnen August seks minutter efter, at hun og hendes mand endelig var taget ind på Rigshospitalet. Fødeafdelingen troede ikke på, at fødslen var i gang, da hun første gang ringede og sagde, at hun havde regelmæssige veer. Foto: Kasper Palsnov
Camilla Melchior Thomsen fødte sønnen August seks minutter efter, at hun og hendes mand endelig var taget ind på Rigshospitalet. Fødeafdelingen troede ikke på, at fødslen var i gang, da hun første gang ringede og sagde, at hun havde regelmæssige veer. Foto: Kasper Palsnov

Hun havde født to gange før, hun kunne kende rigtige veer, når hun følte dem. Alligevel var jordemoderen i den anden ende af telefonen ikke til at overtale: Camilla skulle blive hjemme og se tiden an.

Camilla Melchior Thomsen, 37 år, vidste, der var noget galt.

»Dér hvor det går galt, er, at de ikke vil tage mig ind, første gang jeg ringer. Jeg kan godt blive bitter over, at jeg som erfaren fødende ikke bliver taget alvorligt. Det kunne jo være, den fødende har ret. Det skuffer mig.«

Rigshospitalet havde samme dag klokken 17, 6. december 2012, sat Camilla Melchior Thomsen i gang med sin fødsel medicinsk, sådan som det i dag sker for hver fjerde kvinde i Danmark. Som de fleste andre med igangsættelsesmidlet Misoprostol, skønt det ikke er godkendt til brug ved fødsler. Hun havde fået flere piller med hjem, som hun skulle tage dagen efter, hvis der ikke skete noget.

Det blev aldrig aktuelt. En time efter samtalen med jordemoderen, klokken ca. 21.45, hvor veerne kun var taget til, havde hendes mand fået nok.

»Min mand siger: Nu skal du af sted. Du er ved at føde.«

Familien boede på det yderste Frederiksberg. I bilen på vej mod Rigshospitalet fik Camilla trang til at presse. Det betyder normalt, at fødslen er lige op over.

»Jeg kunne lige så godt have født på Jagtvej.«

Hun nåede ikke at få tøjet af

Camilla og hendes mand ankom klokken 23.05 til Rigshospitalet. Hun vraltede den lange vej op imod indgangen fra p-pladsen.

»Jeg har voldsom pressetrang, og jeg er overbevist om, at jeg havde født, hvis jeg var standset undervejs. Jeg siger til mig selv: Gå, gå, ikke stoppe.«

Så snart hun trådte ind på fødegangen, knækkede hun sammen.

»De får mig ind på en stue og op på en briks. Mens de tager tøjet af mig, hører jeg, de siger: »Pres, pres, nu kommer han«. Jeg når at presse to gange, så er han født. De nåede ikke engang at tage mit tøj af.«

Klokken 23.11 fødte Camilla sin søn, som, bortset fra et brækket kraveben under den hurtige fødsel, var uskadt. Camilla selv havde det ikke godt. Hendes ben kunne ikke holde op med at ryste, og hun følte, hun ikke kunne trække vejret dybt.

Det fortsatte i dagene efter fødslen. Hun sov dårligt, og der skulle intet til at få hende til at miste overblikket, selv om hun normalt ikke var til at stresse.

Hun brød sammen

En uge efter fødslen fik hun en blodstyrtning og måtte atter indlægges. På Rigshospitalet brød hun sammen: Styrtblødningen var et chok mere, hun bad om psykologhjælp, men kunne ingen hjælp få bortset fra en kort efterfødselssamtale.

Sammen med sin mand tog hun hjem og blev passet og plejet et par dage, hvor de sendte deres to børn på juleferie.

Camilla fik hjælp fra en stressbehandler og begyndte hos en psykolog efter nytår. Først nu – seks måneder senere – er hun ved at være kommet sig helt. Det næste, hun vil gøre, er at skrive en klage til Rigshospitalet.

Hun vil klage over, at hun ikke blev tilbudt at blive på hospitalet efter igangsættelse med Misoprostol, samt at hun, siger hun, ikke fik den lovpligtige information om stoffets sjældne, men velbeskrevne alvorlige bivirkninger: Vestorm og livmoderbristning. Bivirkninger, der kan udvikle sig livstruende for mor og barn. Først og fremmest mener Camilla Melchior Thomsen, at det var en klar fejl, at hun ikke straks fik besked om at tage til Rigshospitalet, så snart hun fik veer. Hvis det var sket, kunne hendes fødsel have fået et noget mindre dramatisk forløb, og hun kunne sandsynligvis have undgået stressreaktionen.

»Jeg er vred og frustreret over den behandling, jeg har fået. Jeg synes også, det er betænkeligt, at man bruger et middel med disse bivirkninger, når der findes alternativer. Hvis man absolut vil give piller, hvor man ved, der kan være bivirkninger, bør man tilbyde, at man kan blive og blive overvåget.«

Rigshospitalet vil ikke kommentere sagen

Berlingske har gennemgået hendes journal og fødselsforløb, det samme har lektor Eva Rydahl og Jette Aaroe Clausen fra jordemoderskolen Metropol.

De mener, at Camilla Melchior Thomsens sag illustrerer en af de mindre kendte problematikker ved brug af Misoprostol. De sager, hvor mor eller barn har fået alvorlige skader under fødsler med Misoprostol, har fyldt mest i debatten om fødselsmidlet. Men de to jordemødre har også fået flere henvendelser fra kolleger og kvinder, som har oplevet meget hurtige fødsler, efter at gravide har fået misoprostol. Disse såkaldte lynfødsler øger risikoen for, at barnet skades under fødslen, og derfor har de to jordemødre indberettet disse »lynfødsler« til Sundhedsstyrelsen som mulige bivirkninger ved Misoprostol.

Vi ville gerne have haft Rigshospitalets svar på, hvorfor Camilla Melchior Thomsen ikke kunne blive på hospitalet, efter hun var sat i gang, hvorfor hun angiveligt ikke blev kaldt ind på hospitalet, straks hun fik regelmæssige veer, og hvorfor hun ifølge oplysningerne fra hende og hendes mand ikke blev informeret om Misoprostols sjældne bivirkninger, selv om der er en skærpet pligt til dette ved brug af såkaldt off label medicin.

Desuden ville vi gerne spørge, hvad hospitalet har lært af sagen – om noget.

Klinikchef Morten Hedegaard, Rigshospitalet, skriver i en mail til Berlingske: »Vi ønsker ikke at udtale os om enkeltstående patienters forløb til medierne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.