Nomineret til årets dansker 2017

»Jeg kan altid se lyset for enden«

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadia Nadim blev for alvor hele Danmarks under sommerens EM i fodbold. Stædigheden har hun arvet fra sin mor og fra faderen, som blev henrettet af Taleban, da Nadia Nadim var ni år. Efter nytår spiller hun for Manchester City, og om to semestre er hun færdiguddannet læge.

»Du er kraftsusemig giftig, Nadim!« Ordene blev sagt af U19-holdets træner. Nadia Nadim var kun 14 år og til stævne på Lolland. Hun var lige blevet kåret som turneringens topscorer, men hendes hold havde fået sølv, så hun var skuffet.

»Men så tænkte jeg, at hvis U19-træneren ved, hvem jeg er, så ... the shit is about to get down!« siger hun med tyk amerikansk accent og griner.

Efter to år i USA, hvor hun spillede for Sky Blue FC og Portland Thorns FC, er hun kommet hjem for at tage næstsidste semester af sin uddannelse som læge, før hun flytter til England og begynder træning i Manchester City 2. januar. Nu sidder vi i noget så uglamourøst som Viby-centret og drikker te, mens hun hilser på mange af de lokale. Dette er tydeligvis hendes hjemmebane.

»Jeg er vokset som menneske, da jeg var i USA, og jeg har lært at klare at være langt væk fra familien. Der er helt klart meget, jeg har savnet. Mens der var OL, var jeg nødt til at stå megatidligt op for at se herrelandsholdet i håndbold. Jeg havde ikke troet, at følelsen af at være dansk ville betyde så meget, men hver gang jeg landede i Kastrup, så var det sådan »aaah, home sweet home«,« sukker Nadia Nadim.

Selv om det er dejligt at være hjemme, kræver det lige nu en del planlægning at få det hele til at hænge sammen. Hun kom hjem fra USA forrige søndag og startede i tre ugers praktik i almen praksis mandag morgen. Derefter følger fem ugers forløb på en ortopædkirurgisk afdeling, så er det jul, og så begynder et nyt kapitel i England. Planen er at blive enten plastic- eller ortopædkirurg.

Nadia Nadims storesøster er læge, en lillesøster er næsten færdig som sygeplejerske, og en anden er lige kommet ind på samme uddannelse. Og søsteren Diana er professionel bokser. Ret godt gået af en familie på seks kvinder, som måtte flygte fra Afghanistan, da faderen, som var general i den afghanske hær, blev henrettet af Taleban. Nadia var ni år, da det skete. Hvad er forklaringen på, at de har klaret sig så godt, hvor andre måske var bukket under?

»Jeg har en rimelig sej mor – vi har været en håndfuld, og det har ikke været nemt at styre os, fordi vi alle er selvstændige og tror, at vi ved alt. Og vi er alle meget, meget konkurrence-mindede. Det kommer både fra min far og mor, selv om hun ville sige, at hun ikke var det. Men jeg har aldrig mødt en, der var mere stædig end hende,« siger hun over centermuzakken og meget langt fra Herat, hvor hun er født.

Ser man Nadia Nadim spille, får man hurtigt øje på den nedarvede stædighed, så det er nærliggende at spørge, om hun aldrig mister overblikket og kommer ned med nakken.

»Jeg har også svære perioder, men jeg tror bare, at jeg er bedre til at tackle det end mange andre. Og jeg kan altid se lyset for enden, og det er det, der gør, at jeg formår at bevare min optimisme. Lige nu er jeg maks presset, fordi alle andre er begyndt på skolen i august, og jeg har så skullet indhente det nu – tre måneder efter – og skal til eksamen i det samme som dem. I læseferien skal jeg til Manchester og træne og spille, og så flyver jeg tilbage til Danmark på eksamensdagen – og forhåbentlig består – og så tilbage til Manchester. Men jeg kan godt lide det, fordi jeg føler, at jeg bevæger mig hen mod det sted, jeg gerne vil være. Jeg har behov for bevægelse.«

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Søren Bidstrup
Foto: Søren Bidstrup

Nadia Nadim er blevet rollemodel for mange unge piger, og hun siger, at hun ikke gør noget bestemt – hun er bare sig selv. Det virker tilsyneladende fint, for flere organisationer har spurgt, om hun vil være deres ambassadør, men lige nu har hun valgt »Bryd Tavsheden«, som hjælper børn og unge, der er udsat for vold.

»Jeg bliver altid enormt berørt, når det er børn, det går ud over – ikke fordi jeg selv er kæmpe fan af at have børn, det er jeg overhovedet ikke! – men børn er så sårbare, og man kan virkelig forme dem eller bryde dem helt ned. Når jeg hører om børn, der bliver slået, eller at de ikke har et hjem og skal tigge, jamen, jeg hader det. Og jeg ved jo, at der er kulturer, hvor det er OK at slå børn, og så skal man lære, at det gør vi ikke i det her land. For børn kan ikke forsvare sig,« siger hun.

Nadia Nadim kalder sig for et globalt menneske og mener, at det da er dumt ikke at være nysgerrig på andre kulturer. Og hvis man taler længe nok med et andet menneske, kan man altid finde noget, man har til fælles.

»Min bedstefar har engang sagt til mig, at hvis man kan ét sprog, så er man ét menneske, og hvis man kan to sprog, så er man to. Altså at man vokser som menneske, hvis man har forståelse for andres kultur.«

Mens Nadia Nadim var i USA, fulgte hun med i den danske debat og følte på et tidspunkt, at det var på sin plads at ytre sig, selv om hun egentlig helst bare vil tale om fodbold.

»Tonen i debatten var blevet så hård, vel grundet flygtningestrømmen. Folk går sjældent hen til mig og siger noget grimt, og der er ikke mange ting, der rører mig, for 99 procent af tiden kan jeg børste det af mig. Men til sidst var tonen så barsk i medierne, at jeg tænkte, at hvis jeg blev berørt, så forestil dig nogen, som ikke har den mentalitet og tilgang til livet, som jeg har,« siger Nadia Nadim.

En tilfældig dame kommer forbi og udbryder »det er dig, fodboldspilleren! Seje dame!«.

Nadim smiler. Det ved hun godt selv, at hun er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.