Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg havde brug for at blive modnet før gymnasiet«

Danske Gymnasieelever, DGS’, nye formand, Martin Thing, bruger det meste af sin tid på organisationen, men prioriterer også et smut til Roskilde Festival.

Martin Thing, der til sommer overtager formandsposten i DGS, vil blandt andet kæmpe for, at der bliver plads til at tage et år på f.eks. produktionsskole, før man begynder i gymnasiet. Foto: Ida Marie Odgaard
Martin Thing, der til sommer overtager formandsposten i DGS, vil blandt andet kæmpe for, at der bliver plads til at tage et år på f.eks. produktionsskole, før man begynder i gymnasiet. Foto: Ida Marie Odgaard

I øjeblikket er der stort fokus på gymnasierne i form af politiske udspil til en gymnasiereform og mediernes historier om nøgenbilleder og sexvideoer, der florerer blandt gymnasielever. Midt i det har Danmarks Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i weekenden valgt ny formand. Det er 19-årige Martin Thing, som går i 3. g. på Gefion Gymnasium i København. Han bor i København med sin mor og far, for de andre søskende er flyttet hjemmefra. Martin Thing er nemlig »rosinen i pølseenden«, fortæller han.

Den nyvalgte formand bruger det meste af fritiden på DGS, men der bliver også plads til et smut til Roskilde Festival, selv om musik ikke er noget, »han ved særligt meget om.«

Berlingske fanger ham over telefonen i et frikvarter på gymnasiet, for at han »går glip af så lidt af undervisningen som muligt.«

Politik har ikke altid fyldt så meget for den unge gymnasieelev, men hans år på efterskole satte gang i nogle processer, og han blev for alvor interesseret i at få indflydelse.

»Jeg havde et år på efterskole, og det modnede mig helt vildt. Det gjorde mig parat til gymnasiet, og det var vigtigt,« siger 19-årige Martin Thing,

Det var her, han havde tid til at tænke over, hvad han gerne ville. Efterskolen var således med til at danne ham og gøre ham klar til gymnasiet, men det var især her, han blev interesseret i politik.

»Det var et stort år i mit liv. Mange af de mennesker, jeg mødte på efterskolen, har været med til at skabe min politiske inter­esse. Det var samme år, der var lockout af lærerne, så vi arrangerede en støttedemonstration. Det var første gang, jeg brugte min politiske interesse til noget konkret,« siger han.

Til sommer afløser han den nuværende forkvinde i DGS, Veronika Schultz.

»Forbudte« forbilleder

Martin Thing vil med sit formandskab kræve mere vejledning i folkeskolen, så unge ved, at der er andre muligheder end at vælge STX direkte efter grundskolen. Der skal bl.a. være plads til, at man kan nå at blive mere moden og klar til gymnasiet ved f.eks. at tage et år på en produktionsskole først.

»Der skal selvfølgelig være plads til, at folk kan fortsætte direkte i gymnasiet efter grundskolen, men man må ikke efterlade dem, som har brug for at blive modnet lidt,« siger han.

Han har især hentet inspiration fra sine to søskende, der er knap ti år ældre end ham. Hans storebror bliver uddannet kok i år, mens hans storesøster læser HF. De har begge været ude at arbejde efter grundskolen, inden de fortsatte deres uddannelse.

»Jeg er meget inspireret af dem, for de er begge meget kloge mennesker,« siger han.

Hans søskende passede ikke ind i de rammer, der blev præsenteret for dem med en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen. I stedet valgte de at prøve nogle ting af, inden de fortsatte i uddannelsessystemet. For Martin Thing er de et billede på det, man ikke må længere.

»Politikerne vil hellere have os hurtigt igennem uddannelse nu,« siger han.

Det kan have den ulempe, at mange unge vælger den forkerte uddannelse, fordi de ikke har tid til at tænke sig om.

Han mener, at politikere hellere vil slå de unge i hovedet, hvis de vælger forkert, end at hjælpe dem på rette vej – f.eks. ved at korte SU-tiden ned.

»Det er en kæmpe politisk bommert, hvis man vil have den bedst uddannede generation, og det må vel fortsat være målet,« som han konstaterer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.