»Jeg har ingen fine fornemmelser i forhold til at frihedsberøve afviste asylansøgere – tværtimod«

Flere af det seneste års terrorangreb i udlandet er udført af afviste asylansøgere. Står det til Inger Støjberg, skal man fængsle de afviste asylansøgere, så de ikke udgør nogen sikkerhedstrussel, men det stiller menneskerettighederne sig i vejen for, mener hun. Det er politikersnak, mener Dansk Folkeparti.

H: Inger Støjberg (V) (Ólafur Steinar Gestsson (Scanpix)) | H: Terrorangrebet i Stockholm den 7. april 2017 (JONATHAN NACKSTRAND (AFP Photo))
H: Inger Støjberg (V) (Ólafur Steinar Gestsson (Scanpix)) | H: Terrorangrebet i Stockholm den 7. april 2017 (JONATHAN NACKSTRAND (AFP Photo))

Kan man fængsle afviste asylansøgere, indtil de bliver sendt ud af landet, sådan som Dansk Folkeparti foreslog i slutningen af 2016?

Det spørgsmål rejser sig nu på ny, efter at en afvist asylansøger i fredags kørte en lastbil ind i en menneskemængde i Stockholm og dræbte fire personer. Kort forinden havde han fået afslag på at få asyl i Sverige, og derfor er det ifølge Dansk Folkeparti stadig højaktuelt at få bedre kontrol med afviste asylansøgere.

»Når deres sag er blevet behandlet, og de er blevet afvist, har de intet incitament til længere at opføre sig ordentligt. Samtidig er de frustrerede og udgør måske en sikkerhedsrisiko,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, om de afviste asylansøgere, der blot venter på at blive sendt ud af landet.

Som Berlingske kunne fortælle for to uger siden, sidder der cirka 1.000 afviste asylansøgere i hjemsendelsesposition. Tidligere på måneden oplyste integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), at politiet i øjeblikket efterlyser knap 2.000 personer, der har fået afslag på at få asyl i Danmark, men som myndighederne ikke længere ved hvor er. Nogle menes at være udrejst frivilligt, mens andre er gået under jorden. Derfor ville Støjberg også gerne sende flere bag lås og slå, hvis hun kunne.

»Jeg har ingen fine fornemmelser i forhold til at frihedsberøve afviste asylansøgere – tværtimod. Jeg mener, at vi skal frihedsberøve så mange afviste asylansøgere som overhovedet muligt. Det, som det handler om, er, hvor langt vi kan gå i forhold til de internationale konventioner,« siger ministeren og fortæller, at hun »holder et vågent øje« med konventionerne. Den danske lovgivning på området skal nemlig strækkes så langt, det overhovedet er muligt inden for rammerne.

Man kan fængsle – men ikke frit

Som rammerne er i dag, kan man godt fængsle afviste asylansøgere, men ikke frit og i udgangspunktet ikke sådan som DF foreslår det. Det fortæller Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor i international ret ved Syddansk Universitet. Det er nemlig ikke i sig selv et brud på den enkeltes rettigheder at blive frihedsberøvet, men det skal ske efter en konkret vurdering.

»Vi må gerne frihedsberøve afviste asylansøgere, hvis der er en rimelig udsigt til, at vedkommende kan udsendes. Men hvis udsendelsen er udsigtsløs, kan man jo ikke have dem siddende i en fængselscelle i 30 eller 40 år,« forklarer han.

Hvad »rimelig udsigt« nærmere dækker over, kan lektoren ikke sige. Det kan der nemlig ikke sættes dage, måneder eller år på. I stedet skal det vurderes fra sag til sag. Det afgørende er, om sagen drives fremad.

»Hvis det handler om at få booket en flybillet til den afviste asylansøger, er der intet problem i at frihedsberøve dem. Hvis altså det vurderes, at de kan finde på at smutte i mellemtiden. Men en frihedsberøvelse kan kun opretholdes, når der er fremdrift i sagen, og man er i dialog med de lokale myndigheder,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der bl.a. beskæftiger sig med menneskerettigheder.

DF om Støjberg: Det er politikersnak

Men ifølge Martin Henriksen er det politikersnak, når Inger Støjberg bruger de internationale konventioner som forklaring på, at man ikke allerede frihedsberøver afviste asylansøgere. Han mener ikke, at den danske regering skal lade sig begrænse af vores internationale forpligtelser eller af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dels fordi han synes, at konventionen er utidssvarende, og dels fordi han mener, at konventionen kan fortolkes endnu skarpere, end den bliver i dag.

»Grundlæggende skal man gøre op med sig selv, hvad man mener er vigtigst: At overholde nogle meget gamle konventioner eller at beskytte den danske befolkning. I Dansk Folkeparti synes vi, at det sidste er det vigtigste,« siger Martin Henriksen og kalder det »et politisk kneb fra Christiansborg«, når Inger Støjberg bruger de internationale konventioner som grænse for, hvor meget man kan stramme udlændingeloven.

»Selv hvis man vil holde sig inden for konventionerne, synes vi, at der er plads til at udfordre og udforske dem. Vi skal finde ud af, hvor langt vi kan gå. Det er vores opfattelse, at man kan gå længere, end man gør i dag – der er bare ikke politisk vilje til det,« siger udlændingeordføreren, der gerne så, at afviste asylansøgere blev frihedsberøvet fra det øjeblik, de havde fået afslag på at få asyl i Danmark, og så indtil de var blevet sendt ud af landet. En ordning, der kun skulle være få undtagelser fra, og som også skulle gælde børn.

Khader vil gå så langt loven tillader

Også i regeringspartiet de Konservative, ønsker man at højne kontrollen med de afviste asylansøgere. Ifølge partiets udlændingeordfører, Naser Khader, udgør de en trussel mod sikkerheden i Danmark. Khader peger på angrebet i Stockholm såvel som den lignende terrorhandling ved et julemarked i Berlin sidste år som eksempler på, at afviste asylansøgere står bag terrorangreb. Ifølge tysk politi var det også en afvist asylansøger, der stod bag bomben i Ansbach, der sårede 12 mennesker i juli sidste år.

»Det viser sig, at visse jihadistgrupper forsøger at rekruttere blandt dem, der har fået afslag på at få asyl i vestlige lande. Det var tilfældet i Berlin og nu i Sverige. Dermed udgør de en risiko, og vi skal have sendt dem ud af Danmark,« siger Khader, der dog mener, at det vil være i strid med Grundloven, hvis man sendte dem i fængsel, alene fordi de har fået afslag på asyl. I stedet ser han gerne, at man i højere grad håndhæver de sanktionsmuligheder, der er, så det bliver muligt at sætte vedkommende i fængsel, hvis en afvist asylansøger eksempelvis ikke overholder sin mødepligt på asylcenteret.

»Jeg vil gerne have, at vi holder øje med dem og ved, hvor de er. Men det skal være inden for de rammer og med de instrumenter, retsstaten giver os. Man kan ikke bare sige: Du har fået afslag, og derfor skal du i fængsel. Det går ikke i forhold til Grundloven,« siger Naser Khader.

Men det er ekspert i menneskerettigheder og juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter ikke enig i. Ifølge ham er der intet i grundloven der spænder ben for at frihedsberøve afviste asylansøgere.

»Grundloven spiller ikke ind her. Den indeholder ikke begrænsninger i forhold til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere. Men det gør menneskerettighederne til gengæld. Hvis man ikke kan udsende folk inden for en overskuelig fremtid, kan man heller ikke tage deres frihed fra dem,« siger Jens Elo Rytter.

En del af regeringsgrundlaget

Trods opfordringerne fra Dansk Folkeparti til at regeringens ser stort på de internationale konventioner, kan udsigterne til, at støttepartiet får sin vilje, dog være små. I det regeringsgrundlag, som partiformændene for Venstre, Liberal Alliance og de Konservative underskrev sidste efterår, står nemlig, at regeringen ønsker at overholde de internationale konventioner.

»Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder,« står der på side 55 i regeringsgrundlaget, inden et lille »men« bliver indført:

»Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« skriver VLAK-regeringen videre..

Danmark overtager formandskabet for Europarådet i november 2017, og i den forbindelse vil regeringen afholde en international ekspertkonference om konventionerne, fremgår det ligeledes af regeringsgrundlaget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.