Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg har bedt min mand om aktiv dødshjælp«

Mathilde Gersby, socialrådgiver og cystisk fibrose-patient, vil have lov til at dø med værdighed.

Mathilde Gersby
Mathilde Gersby

Du er tilhænger af aktiv dødshjælp. Hvorfor?

»Det bør lovliggøres, fordi der er mange, der får en alt for uværdig død. Jeg mener, at det er etisk uforsvarligt ikke at give uhelbredeligt syge patienter muligheden for selv at bestemme afslutningen på deres liv.«

Det kan man jo stadig beslutte ved at begå selvmord?

»Ja, men jeg er jo ikke ekspert i at begå selvmord, så jeg ved ikke, hvad der virker. Og hvis jeg vælger at tage mit eget liv, og det går galt - eller jeg mod min vilje bliver reddet - kan det være, jeg ender med at blive multihandicappet. Hvis jeg beder min mand hjælpe mig, ender han med at blive dømt for det. Og hvad skal der så ske med vores søn? Det er uretfærdigt, at pårørende skal presses derud.«

Hvad har formet dine holdninger til aktiv dødshjælp?

»Det har først og fremmest min egen sygdom og mine medpatienters. Vi har cystisk fibrose, og jeg har mange medpatienter, der ender med at dø en langsom død, som ikke bare kan smertedækkes, som mange læger argumenterer for. Min veninde lå i to år og ventede på at dø, mens hun blev langsomt kvalt. Jeg har også selv været derude, hvor jeg var på vej i varig respirator. Og jeg har været der, hvor jeg har bedt min mand om aktiv dødshjælp. Men det er netop ikke lovligt i Danmark.«

Ville du have grebet muligheden, hvis den var der tidligere?

»Ja, og næste gang, jeg ligger i samme situation, har jeg besluttet mig for, at jeg vil hjælpes til at dø. Det står også i mit livstes­tamente.«

Hvem, mener du, skal have ret til aktiv dødshjælp?

»Jeg går ind for den hollandske model. Det vil sige, at det skal være terminalsyge patienter, som aktivt selv har ønsket det. De skal ikke have udsigt til nogen form for bedring.«

Er du ikke nervøs for, at der kan blive tale om en glidebane. Når først noget bliver lovligt, har det det også med at blive mere udbredt. Og selv om man taler om et »selvstændigt ønske«, kan nogle måske føle sig pressede af pårørende?

»Jeg mener, at hvis man gør det på samme måde som i Holland, er der ikke nogen risiko for en glidebane. Der er mange samtaler og flere uvildige læger inde over. Da aborten blev frigivet, var der også alle mulige argumenter, som minder meget om i dag. Men der er jo ingen, der i dag spørger en 18-årig pige, om hun føler sig presset til at få en abort. Det, mener vi, at kvinder kan bestemme selv. Med abort er der endda tale om et andet menneskes liv - her er det ens eget.«

I dag er det allerede lovligt at smertedække men i øvrigt ophøre med at behandle folk. Det får også i sidste ende uhelbredelige patienter til at dø. Hvorfor er det ikke godt nok?

»Fordi det kan tage meget lang tid. Hvis jeg stoppede min medicin, ville det tage mig tre-fire uger at dø. Det ville være tre-fire uger i helvede. Jeg mener, jeg har haft et sindssygt dejligt liv, og jeg ønsker ikke at afslutte det i et helvede. Min holdning er i virkeligheden dannet ud fra en kærlighed til livet. Og retten til at bestemme selv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.