Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg føler det faktisk, som om nogen er død«

26-årige Daniella Mancini flyttede for nyligt fra England til Danmark for at få bedre worklife-balance. Nu føler englænderen, at hendes europæiske identitet er blevet hende frarøvet med briternes nej til EU.

26-årige Daniella Mancini flytter sammen med kæresten Etiénne hertil fra England for at begynde en helt ny tilværelse. Hun frygter, at der om ti år ikke er noget, der hedder en union i Europa, og alle står hver for sig.
26-årige Daniella Mancini flytter sammen med kæresten Etiénne hertil fra England for at begynde en helt ny tilværelse. Hun frygter, at der om ti år ikke er noget, der hedder en union i Europa, og alle står hver for sig.

Hun har altid følt, at hun var et barn af Europa. Italienske forældre, barndom i England og nu bosat i Danmark. Når man taler med engelske Daniella Mancini i dag, fortæller hun med utilsløret sorg i stemmen, at den europæiske identitet, hun ellers har været så stolt af, ikke længere er:

»Jeg forstår godt strukturerne bag mine landsmænds nej til EU, men jeg føler det faktisk, som om nogen er død. Det er en virkeligt sørgelig dag. Måske føler jeg det endnu stærkere, fordi jeg er født ind i en italiensk familie, og nu bor jeg i Danmark. Jeg er på mange måder europæer, og i dag har jeg det, som om en stor del af mig er blevet revet væk,« siger hun.

Normalt bor den 26-årige unge kvinde på Nørrebro, og Berlingske interviewede hende tidligere på året om hendes flytning til Danmark for at finde en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv. Dengang sagde Daniella Mancini, at hun havde en fornemmelse af, at det skete lige før lukketid. Før Europa blev et andet.

»Det er et angstfremkaldende sted at være«

Nu fanger vi hende over telefonen hjemme på besøg hos sine forældre i den by uden for London, som hun voksede op i, og hvor nej-siden fik flertal med 59 procent af stemmerne. Hun fulgte afstemningen igennem natten, sov to timer og vågnede til en verden, der i hendes øjne er sat i langt mere mørke nuancer end før.

»Jeg føler mig meget splittet. Min hjemstavn har stemt for at forlade EU, mens jeg selv og mine venner på min alder har stemt for at blive. Det er et angstfremkaldende sted at være, her hvor vi nu er ude. Jeg er bange for, hvad det betyder for vores land. Markederne har reageret, vores leder er trådt tilbage, og ingen ved, hvad fremtiden bringer. Jeg tror, at de næste år bliver hårde med mere arbejdsløshed og en mere ustabil økonomi,« siger hun.

Håber, at det er et wake-up-call

Politik er følelser og folkestemninger. Daniella Mancinis egen primære følelse i kroppen er frygt. Frygt for at om ti år er der ikke noget, der hedder en union i Europa, og alle står hver for sig.

»Jeg allermest bange for, at det vil sende chokbølger igennem resten af Europa, og at andre nationer vil følge efter. Og jeg tror desværre godt, at Danmark kunne være en af nationerne. Jeg er bange for, at der ikke vil være en fremtid for EU. Mange nationer er desillusionerede omkring det europæiske projekt i dets nuværende form.«

Som europæisk borger mener hun, at det virkelig er tid til, at de europæiske ledere ser sig i spejlet og spørger sig selv om, hvilken fremtid de vil have.

»Jeg håber virkelig, at det her vil være et »wake-up-call«. Det er for sent for England. Men jeg er halvt italiensk, og jeg vil også have mine børn til at være børn af Europa, og jeg vil, at de kan få de samme gode muligheder, som jeg har haft.«

Hendes statsborgerskab er dobbelt med engelsk som det ene og italiensk som det andet. Derfor føler Daniella Mancini sig i dag også heldig over, at hun på papiret stadig er europæer og derfor fortsat uden problemer kan blive i Danmark. Men hvor ligger de kommende år? Hos det Danmark, hun er så forelsket i? Eller hendes hjemland, der nu skal forme sig alene?

»Jeg står midt imellem. Jeg føler mig så velkommen i Danmark, og jeg vil langt hellere være i Danmark end i et land, der vender ryggen mod udlændinge. Jeg vil så gerne fortsat være europæer. Omvendt burde jeg måske blive i England og være med til at skabe en anden fremtid. Jeg føler virkelig en indre ild i forhold til, at mit hjemland har foretaget et meget dårligt valg.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.