Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg føler, at jeg faktisk kan stille noget op«

Josefine Riber er en blandt det stigende antal kvinder, der har tilmeldt sig et selvforsvarskursus inden for det seneste halve år. Hun vil kunne forsvare sig selv, hvis hun får brug for det, fortæller hun.

24-årige Josefine Riber er blandt de mange unge, danske kvinder, der efter de meget omdiskuterede overgreb i Köln nytårsaften og voldtægssagerne herhjemme er begyndt til selvforsvar. Foto: Sara Gangsted
24-årige Josefine Riber er blandt de mange unge, danske kvinder, der efter de meget omdiskuterede overgreb i Köln nytårsaften og voldtægssagerne herhjemme er begyndt til selvforsvar. Foto: Sara Gangsted

»Jeg vil kunne forsvare mig selv, for man hører jo så mange historier,« siger 24-årige Josefine Riber, som til daglig er kandidat­studerende på CBS i København.

Hun er én blandt et stigende antal kvinder, der melder sig ind i selvforsvarscentre for at lære at kæmpe mod en mulig overfaldsmand.

Josefine Riber er begyndt til selvforsvar hos Krav Maga på Østerbro i København, hvor kvinder lærer, hvordan de kan kæmpe mod overfaldsmænd uden at have det sorte bælte i karate.

Hun følte sig ikke decideret utryg, da hun meldte sig til kurset. Men hun havde lagt mærke til de mange historier, hun både hørte i medierne og fra sin omgangskreds: Historier om piger, der var blevet overfaldet eller forfulgt på gaden.

Det fik hende til at opsøge selvforsvarsklubben i begyndelsen af året, og siden har hun trænet fast.

»Jeg er som udgangspunkt meget fornuftig og render ikke rundt alene om natten. Men jeg tror heller ikke kun, det sker, hvis man går alene rundt på Nørreport Station en sen nattetime. Der vil være situationer, som når jeg cykler sent hjem efter arbejdet, hvor jeg kan blive overfaldet. Som udgangspunkt sker der ikke noget, men dét nytter bare ikke i sidste ende,« siger hun.

Træningen har fået Josefine Riber til at føle sig mindre magtesløs, fortæller hun, og det var det vigtigste for hende.

»Historierne, man hører, handler altid om kvinder, der bliver overfaldet. Det er altid kvinder, det går ud over. Nu har jeg fået følelsen af, at jeg faktisk ville ane, hvad jeg skulle gøre. Jeg har nogle våben i mig selv,« siger hun.

Bid, krads, råb!

Et eksempel, hun nævner, der har givet hende meget, var, da hun spurgte sin træner, hvad hun kunne gøre, hvis der kom en overfaldsmand hen imod hende:

»Min træner råbte mig bare ind i hovedet med sine lungers fulde kraft, at jeg skulle gå væk, gå min vej og holde hænderne for mig selv. Jeg blev så overrasket, at jeg bare fløj tilbage. Det, sagde min træner, kunne jeg gøre over for en overfaldsmand. Det er simpelt, men det kan virke,« siger hun.

Netop den slags eksempler har Josefine Riber været glad for. Hun fortæller, at hun med sine »spaghetti-arme« ikke kan gøre meget modstand, men til træningen lærer hun, at hun kan bide, kradse og råbe.

»Hvis det en dag er mig, der bliver overfaldet, vil jeg være mere rolig, fordi jeg ved, at jeg kan de næste tre skridt. Før jeg begyndte til selvforsvar, ville jeg have følt, at jeg overhovedet ikke kunne stille noget op. Nu ved jeg, at jeg kan nogle ting. Jeg kan forsvare mig,« fastslår Josefine Riber.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.