Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jagtvej 69 skal huse unge hjemløse

For ti år siden blev Ungdomshuset på Jagtvej 69 ryddet og revet ned, og grunden har siden stået tom. Nu skal midlertidige containere på grunden huse hjemløse unge.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Et midlertidigt herberg for unge hjemløse skal opføres på Jagtvej 69 på Nørrebro, hvor Ungdomshuset tidligere lå, hvis de nødvendige tilladelser kan indhentes.

Det fremgår af et notat til Socialudvalget i Københavns Kommune fra efteråret 2016.

Det er iværksætterselskabet Vendepunktet, der står bag ideen, og planen er at lave containere om til boliger, hvor 16 unge hjemløse skal dele otte containerboliger to og to. Vendepunktet samarbejder med arkitekter, og planen er, at der også skal etableres containere til et fælles køkken, sundhedspleje og sociale aktiviteter. Det fremgår af notatet, at der er tale om et midlertidigt projekt på tre til fem år.

Grunden har stået tom, siden Københavns Politi i marts 2007 ryddede Ungdomshuset og rev bygningen ned.

Der ligger ingen lokalplaner indeholdende byggebestemmelser eller lignende, og det ærgrer teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell:

»Den tomme grund er et levende bevis for, hvad man ikke skulle have gjort for ti år siden. Selv hvis der lå en lokalplan, eller man vedtog en, så giver det ikke handlepligt eller byggepligt. Grunden får lov at stå til, indtil der er en ejer, der synes, at der skal bygges og kan få et flertal igennem til en lokalplan, eller til nogen kan overbevise ejeren om at sælge og bruge den til noget andet.«

Grunden på Jagtvej 69 ejes i dag af Udviklingsselskabet af 2010 ApS. Berlingske har henvendt sig til firmaets ejer, Carsten Houtved, men han er ikke vendt tilbage.

Over for Politiken tilkendegiver Carsten Houtved, at planen er at bygge ungdomsboliger på grunden, men at der vil gå nogle år, før projektet bliver realiseret. Indtil da stiller firmaet grunden gratis til rådighed til Vendepunktets projekt.

Berlingske har bedt ejendomsvurderingsekspert ved rådgivningsfirmaet Colliers Peter Lassen om at vurdere, hvad man vil kunne tjene på at bebygge grunden.

»Måske vil der blive lavet ny lokalplan eller givet mulighed for yderligere byggeri, så det er et meget løst grundlag at udtale sig på, men værdien, hvis den skulle sælges, vil i hvert fald ligge på den gode side af et tocifret millionbeløb,« vurderer Peter Lassen. Den offentlige grundværdi er ifølge Den Offentlige Informationsserver, ois.dk, 1.750.000 kr.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.