Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jagten på de rigeste er sat ind

De 80 rigeste ejer lige så meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Verdens ekstreme og voksende ulighed er for alvor kommet på den globale dagsorden.

Bill Gates.
Bill Gates.

Nick Hanauer tilhører den ene procent af den amerikanske befolkning, som ejer over 20 procent af USAs værdier. En af de ekstremt rige og magtfulde amerikanere. Som andre i den vægtklasse har han naturligvis dét, der hører sig til: Yacht, eget fly, palads.

Det er næsten trivielt. Han arbejder ikke hårdt, siger han. Men han har været ekstremt heldig og har en evne til at forudsige, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Sammen med en ven ejer han en bank, og han har været med til at stifte over 30 selskaber. Så det går egentlig meget godt. Men Nick Hanauer er bekymret – over sin egen og andres ekstreme rigdom. Det kan ikke fortsætte.

»Den voksende ulighed er ved at skubbe vores samfund ind i en situation, der ligner Frankrig før revolutionen i 1700-tallet,« sagde han i et foredrag i august sidste år og tilføjede: »Pas på, kære rigmandsfæller, de er på vej med høtyvene,«

Et plutokrati er det rigmandsvælde, som Hanauer er en del af: »Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår de kommer. Og det bliver forfærdeligt for os plutokrater. Intet frit liberalt samfund kan opretholde denne form for ulighed. Det er aldrig sket før,« tilføjede han.

Hanauers pointe er, at en eksploderende ulighed ikke blot øger risikoen for pøblen og social opstand, den er også dybt skadelig for økonomien, siger han og understreger, at han ikke er nogen blødsøden liberal. Det er ikke nogen moralsk opsang, men en advarsel.

Jagten på de rige er sat ind. Om ikke med høtyve, så verbalt i kølvandet på en voksende erkendelse af, at den er gal. I sin tale til nationen for et år siden lovede præsident Obama at vie 2014 til at tackle uligheden. Da den franske økonom Thomas Piketty i marts udgav sin bog »Kapitalen i det 21. århundrede«, kom der for alvor luft under debatten. I april tweetede pave Frans: »Ulighed er den sociale ondskabs rod.«

Senere på foråret sagde chefen for IMF, Christine Legarde: »En af de vigtigste økonomiske fortællinger i vores tid er den voksende indkomstulighed og de mørke skyer, den kaster over den globale økonomi.« Og i december offentliggjorde den økonomiske samarbejdsorganisation OECD en rapport, der viste, at uligheden har gjort en lang række lande fattigere, fordi den ganske enkelt hæmmer væksten.

»Traditionelt har opfattelsen været, at du måtte acceptere øget ulighed, hvis du vil have økonomisk vækst. Men meget tyder på, at det forholder sig stik modsat. Øget ulighed kan skade den økonomiske vækst,« sagde økonom i OECD Wen-Hao Chen i forbindelse med fremlæggelsen.

I denne uge sprøjtede en undersøgelse fra den britiske organisation Oxfam og IBIS så ny adrenalin ind i jagten på verdens dollarmilliardærer. De 80 rigeste i verden kan nu mønstre en samlet formue på svimlende 12.056 milliarder kroner, viste rapporten. Det svarer til, hvad hele den fattigste halvdel af jordens befolkning – 3,5 milliarder mennesker – besidder. De to kurver krydsede i 2014 hinanden for første gang i moderne tid.

Direktør i IBIS, som har været med til at lave rapporten, Lars Koch, siger:

»Det, som er ved at gå op for mange, er, at den ekstreme økonomiske ulighed ikke kun er et moralsk spørgsmål. Den går både ud over væksten og betyder mere vold, flere konflikter og mere kriminalitet. Den fører til flere borgerkrige og flere flygtningestrømme. Og den rammer også de rige, som er nødt til at forskanse sig bag bevæbnede vagter og overvågningskameraer for at holde pøblen væk.«

Bill Gates, som ligger øverst på listen over verdens rigeste, er kendt af hvert et barn. Hans formue er på omkring 483 milliarder kroner. Carlos Slim Helu på andenpladsen er knap så kendt. Han er mexikaner og har tjent sin formue på værdipapirer og et stort teleselskab. For et par år siden indviede han sit museum Museo Soumaya i Mexico City til omkring fem milliarder kroner – opkaldt efter sin kone. Nummer tre er indehaveren af verdens største modefirma Zara. Armancio Ortega hedder han. Han lever så vidt muligt skjult fra omverdenen i den nordvestspanske by Coruna og giver aldrig interview. Man skal helt ned på plads nummer 77 for at finde en skandinav. Nordmanden John Fredriksen er især blevet rig på olie og skibsfart og er god for 86 milliarder kroner.

Det er globaliseringen og de seneste tre årtiers liberaliseringer af økonomien, som både har gjort verden meget rigere og fået uligheden til at eksplodere.

»Hvis Microsoft kun kunne lave sine computersystemer til et land, var det begrænset, hvor stor rigdom, man kunne opnå. Når noget kan bruges og sælges i hele verden, er potentialet enormt,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen og tilføjer:

»Men når gevinsten er så stor, påvirker det jo også lysten til at forsøge at lave nye ting, Det stimulerer og inspirerer folk til en ekstra indsats. Og det er positivt.«

Den franske stjerneøkonom og venstrefløjsdarling Thomas Piketty peger på to forklaringer. Den ene er, at afkastet på kapital – det vil sige maskiner, jord, ejendomme og finansielle aktiver – vokser hurtigere, end den samlede økonomi og lønningerne. De, der ejer kapitalen, bliver altså stadig rigere sammenlignet med lønmodtagerne. Når formuerne geninvesteres og går i arv, vil uligheden fortsætte med at vokse. Den anden forklaring er de ekstremt stigende lønindkomster til direktører og superstjerner. Piketty sammenligner nutidens fordeling af formuer med samfundsstrukturen i feudaltiden – før høtyvene og den franske revolution.

Med til historien hører også, at de rigeste bruger en del af deres formue på at undgå at betale skat. Skatteomgåelse og fiflerier er kommet højt op på den internationale dagsorden.

»Jeg er ligeglad med, om det er lovligt, det er forkert,« sagde præsident Obama sidste år til de amerikanske virksomheder, som forsøger at unddrage sig skattebetaling. I Europa er Luxembourg aktuelt kommet i søgelyset, efter at lækkede dokumenter har afsløret, hvordan hundreder af virksomheder har søgt skattely i det lille europæiske land. Når kapital og virksomheder frit kan flyttes rundt på kloden, opstår der en konkurrence om at have de laveste skatter. Og lavere skat på kapital og afkast fører til endnu større ulighed.»Vi bliver nødt til at gøre noget ved denne elite, der stikker af med hele værditilvæksten. Vi må have skrevet nogle nye globale skatteregler,« siger IBIS-direktør Lars Koch og nævner som regneeksempel, at en formueskat på bare halvanden procent for de 1.645 dollarmilliardærer i verden ville kunne sikre uddannelse og basal sundhed til alle i verdens fattigste lande.

»Samtidig ville milliardærerne fortsat være sikret smør på brødet, fordi deres formuer stadig ville vokse med omkring fem procent om året,« siger han.

Det er ikke mange år siden, at den globale ulighed var en dagsorden, som mest havde hjemme på den politiske venstrefløj og i bevægelser som Occupy Wall Street og Attac. I dag er økonomisk ulighed på den store, globale agenda selv i schweiziske Davos, hvor verdens ledere i denne uge mødtes til World Economic Forum. Når FN senere på året skal udpege en række nye udviklingsmål for verden, vil bekæmpelse af ulighed med stor sandsynlighed være et af dem.

Men hvad stiller man op? Mens verden synes enig om, at der er et problem, er det straks sværere at enes om midlerne. De store virksomheder bruger milliarder på lobbyisme for blandt andet at undgå højere skat. Og det er en del af problemet, påpeger rapporten fra Oxfam og IBIS. Den amerikanske præsident Obama bebudede i sin tale i denne uge en øget beskatning af de rigeste til fordel for middelklassen. Et forslag, som han ventes at få svært ved at få gennem Kongressen. I EU arbejder man med en fælles selskabsbeskatning, som dog synes at have lange udsigter.

Piketty og andre har peget på en global finansskat, som det også er svært at forestille sig enighed om. Så måske er der mest ord og løst krudt i jagten på de rigeste.

Bo Sandemann Rasmussen siger, at man skal være meget varsom med, hvilke instrumenter man anvender.

»Kan man gøre noget, der fordeler kagen lidt mere, uden at det går ud over kagens størrelse. Det er det vanskelige,« siger han.

OECD konkluderede i sidste måned, at manglende uddannelse hos de fattigste 40 procent er hovedårsagen til, at uligheden skader væksten. Men den konkluderede også, at det ikke skader væksten, at tackle uligheden gennem højere skatter og overførsler, hvis de designes ordentligt.

Nick Hanauer fremhæver på sin side af Atlanten den stolte amerikanske bilfabrik Ford, som indførte en løn på fem dollar om dagen. Dermed sikrede man ikke blot gode tilfredse medarbejdere, men var også med til at skabe en middelklasse, som med tiden begyndte at anskaffe sig biler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.