Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jæger melder sig til politiet for at skyde fredet guldsjakal

En guldsjakal, som let forveksles med en ræv, er formentligt blevet skudt af en jæger ved en fejl.

En guldsjakal (på billedet) ligner til forveksling en ræv - men er lidt større og har en kortere hale. Og så er den i øvrigt, modsat ræven, fredet i Danmark.
En guldsjakal (på billedet) ligner til forveksling en ræv - men er lidt større og har en kortere hale. Og så er den i øvrigt, modsat ræven, fredet i Danmark.

Thorsminde. Under en ræveregulering ved Thorsminde i Vestjylland i weekenden fik en jæger ved en fejltagelse skudt et dyr, som sandsynligvis ikke er en ræv, men derimod en guldsjakal.

Det skriver Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen på deres hjemmesider.

Guldsjakalen kan nemt forveksles med en ræv, men til forskel fra ræven er guldsjakalen fredet.

- Da dyret er dødt, kan jægerne konstatere, at det ikke ligner en ræv. Og derefter bliver vi kontaktet, siger vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Jens Henrik Jakobsen.

Miljøstyrelsen er nu i gang med at få foretaget en dna-test for at fastslå, om der er tale om en guldsjakal. Jægeren har meldt sig selv til politiet.

- Hvis dna-prøven slår fast, at det er en guldsjakal, er det op til politiet, om man vil rejse sigtelse, siger biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart i pressemeddelelsen.

- Den er et forholdsvist nyt bekendtskab på vores breddegrader, og efter alt at dømme er den naturligt indvandret til Danmark, da sjakaler og andre rovdyr i dyreparker og zoologiske haver er chipmærkede, siger han.

Den formodede guldsjakal vejede 12,5 kilo og havde et benbrud på højre forben.

Dyret er blevet skannet, og det var hverken chipmærket eller havde øretatovering. Det indikerer, at der er tale om et vildt dyr.

Guldsjakalen er hjemmehørende i Centralasien og når derfor meget sjældent til Danmark.

Derfor var det også lidt af en sensation, da en guldsjakal i august sidste år blev fotograferet af en naturfotograf i Lille Vildmose i Nordjylland.

Sjakaler fra bestande på Balkan har etableret sig i både Tjekkiet, Østrig og Polen, hvorfra strejfere hurtigt kan finde til Tyskland og videre til Jylland.

Første gang, der blev påvist en vild sjakal i Danmark, var i september 2015, hvor der blev fundet en trafikdræbt sjakal nær Karup i Midtjylland.

Guldsjakalen er vanskelig at kende fra ræven. Den minder af udseende om en lille spinkel ulv, men er mindre. Den har en stor busket hale, som er kortere end rævens.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.