Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IT-program skal stoppe eksamenssnyd

De studerende på Syddansk Universitet har fået selskab af programmet »Exam Monitor« på deres computer under eksaminer. Programmet overvåger dem og sikrer, at de ikke snyder.

Arkivfoto: Syddansk Universitet har indført et nyt program, der skal sikre mod snyd ved skriftlige eksaminer. Her er Toke Rasmussen i gang med at læse op til eksamen og har - såvidt vi ved - ikke noget at gøre med eksamenssnyd.
Arkivfoto: Syddansk Universitet har indført et nyt program, der skal sikre mod snyd ved skriftlige eksaminer. Her er Toke Rasmussen i gang med at læse op til eksamen og har - såvidt vi ved - ikke noget at gøre med eksamenssnyd.

Det er ikke kun de vagtsomme øjne fra en eksamensvagt, der følger studerende på Syddansk Universitet (SDU) til eksaminer.

Nu bliver de også overvåget af et nyt program ved navn Exam Monitor, som de skal installere på deres computer, og som registrerer, hvordan de bruger computeren under en eksamen. Alt sammen for at sikre sig imod eksamenssnyd. Det skriver dr.dk.

It-chefen på SDU, Kurt Gammelgaard Nielsen, fortæller, at universitetet har gjort sig mange tanker om brugen af så intens en overvågning.

De registrerede data fra de studerendes computere bliver efter eksamenen gemt på en server, som kun udvalgte personer fra universitetet har adgang til.

I studenterforeningen Syddanske Studerende er man positive over for tiltaget, da de studerende på den måde også kan bevise, at de ikke har snydt, hvis der skulle opstå mistanke.

Men i IT-Politisk Forening er der skepsis.

»Det er jo fuldstændig umuligt for mig at se, hvad de her ting bliver brugt til af universitetet,« siger næstformand Jesper Lund til dr.dk.

Han mener, det er en glidebane med øget overvågning.

Hvert år afholder SDU omkring 100.000 digitale eksamener, og hvert år bliver der efterfølgende åbnet omkring 250 sager om eksamenssnyd.

På Københavns Universitet følger man nysgerrigt med i den nye metode, som kan blive udbredt, hvis den får succes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.