Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

It-mand fra politiet er frifundet i bestikkelsessag

Retten i Glostrup har afsagt den sjette dom i stort sagskompleks om bestikkelse. Det blev en frifindelse.

En medarbejder fra Rigspolitiet sad torsdag i retten i Glostrup. Her blev han frifundet for at modtage Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
En medarbejder fra Rigspolitiet sad torsdag i retten i Glostrup. Her blev han frifundet for at modtage Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen

En medarbejder fra Rigspolitiet er torsdag ved Retten i Glostrup blevet frifundet for anklager om bestikkelse, oplyser advokat Andro Vrlic.

Manden har ligesom en stribe andre offentligt ansatte været tiltalt for i tjenesten at modtage gaver fra it-leverandøren Atea.

Bagmandspolitiet havde anklaget manden for at havde modtaget en iPad til en værdi af 6100 kroner. Og det skulle være i strid med de regler, der gælder for offentligt ansatte om modtagelse af gaver.

- Min klient har forklaret, at han havde lånt iPad'en som en demomodel, og at han havde leveret den tilbage igen, fortæller forsvarsadvokat Andro Vrlic.

Den udlægning af sagen blev ifølge advokaten under torsdagens retsmøde bekræftet af en tidligere salgschef fra Atea.

Salgschefen forklarede, at han godt nok i en intern mailkorrespondance havde fået det til at fremstå, som om rigspolitimedarbejderen havde modtaget iPad'en. Men i virkeligheden havde salgschefen givet den til sig selv.

Han forklarede, at der dengang var en kultur i Atea, hvor det var almindeligt, at man på den måde gav sig selv en form for bonus, fortæller Andro Vrlic.

At den slags er foregået, er også opfattelsen hos anklagemyndigheden. Chefanklager Steen Bechmann Jacobsen fra Bagmandspolitiet fortæller til Ritzau, at en række sigtelser i sagskomplekset er blevet frafaldet netop af den grund.

I interne papirer hos Atea har det fremstået, som om forskellige effekter er blevet givet ud til offentligt ansatte. Disse offentligt ansatte er så blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse.

- Men i nogle tilfælde har efterforskningen vist, at deres identitet er blevet misbrugt, lyder det fra Steen Bechmann Jacobsen.

Tidligere er fire mænd blevet dømt i sagen. Tre af dem har valgt at anke deres domme til Østre Landsret. To af mændene er idømt ubetinget fængsel i henholdsvis fire og to måneder.

En femte mand har også været for retten. Han blev tirsdag i denne uge frifundet. Det tv, han som DSB-ansat havde modtaget i gave, havde han først fået, efter at han var stoppet hos DSB.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.