Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IT-forening: Dansk cyberoffensiv er det glade vanvid

Det er både dumdristigt og moralsk forkasteligt, når Danmark inden længe står klar med en cyberoffensiv, der skal kunne angribe andre landes vitale infrastrukturer, mener IT-Politisk Forening.

Arkivfoto
Arkivfoto

Angreb er det bedste forsvar, lyder en gammel militærstrategi, men den devise lader sig dårligt overføre til cyberverdenen.

Det mener man hos IT-Politisk Forening, hvor næstformand Jesper Lund har meget svært ved at se fornuften i, at Danmark arbejder på at sammensætte en cyberoffensiv, der skal kunne angribe og hacke andre landes IT-systemer.

»Det er det glade vanvid. Hvis man skal dyrke cyberkrig, så kommer man fundamentalt til at arbejde som en kriminel organisation,« siger Jesper Lund.

Politiken skriver fredag, at der er afsat 465 millioner kroner i en bevilling frem til 2017, som skal sikre opbygningen af en offensiv dansk cyberangrebskapacitet. Dermed skal Danmark ikke længere kun fokusere på at forsvare sig mod fjendtlige hackerangreb på både virksomheder og sårbar infrastruktur, men også kunne angribe en fjendes vitale computerstyrede infrastruktur.

Men Jesper Lund har svært ved at se, hvordan det i praksis kan foregå, uden at man går på kompromis med egne værdier.

»Hvis man finder sikkerhedsbrister i andre landes IT-systemer, så har man en moralsk forpligtelse til at fortælle dem, der driver systemet, at der er et hul. Man risikerer, at andre lande - med lavere moral end os - finder de samme huller,« siger Jesper Lund.

Det er en rapport fra Forsvarsministeriet, der beskriver det nye cybertiltag, og det fremgår blandt andet, at man vil kunne angribe vand- og strømforsyninger og andre centrale IT-systemer i fremmede lande. Men den offensiv har Jesper Lund svært ved at se ræsonnementet bag.

»Hvis man forestiller sig, at nogen angreb elektricitetsforsyningen i København, så ville det ikke hjælpe en pind, hvis man vidste, hvordan man kunne hacke vandforsyningen i Nordkorea,« siger han.

Den varslede cyberoffensiv kommer efter, at Danmark de seneste år flere gange har været udsat for hackerangreb fra udlandet, og Jesper Lund medgiver da også, at der er behov for mere fokus på området.

»Men så skulle man hellere bruge pengene på at sikre egen IT-infrastruktur ved at opbygge flere lag af robuste sikkerhed og ved selv at lede efter sikkerhedshuller i sit eget system og simulerer angreb på sit eget system,« siger Jesper Lund.

»Vi er ude, hvor vi ikke kan bunde, og det er konsekvensen ved, at man har overladt det her til forsvaret. Det skulle have været bevaret som en civil opgave,« siger han.

Senere på året skal partierne bag forsvarsforliget formelt godkende cyperplanen, men flere forsvarsordførere ytrer i fredagens Politiken bekymringer over de juridiske gråzoner, der er forbundet med cyberangreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.