Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

It-ekspert: Hackerangreb kan også ramme danske hospitaler

Hospitaler i England har fredag været udsat for hackerangreb. Det kan også ske i Danmark, vurderer it-ekspert.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Computerens filer bliver låst, og hackerne bag kræver penge for at låse dem op igen.

Hackere har fredag angrebet engelske hospitaler med såkaldt ransomware, og den type it-angreb kan også ramme danske hospitaler. Det vurderer Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert ved CSIS Security Group.

»Det helt korte svar er, at denne type angreb sagtens kan ske i Danmark. Det forekommer dagligt og rammer bredt.«

»Sikkerheden er meget sammenlignelig Danmark og England imellem, og der er sket en eksplosion i antallet af angreb med ransomware. Det rammer alle,« siger han.

Flere engelske læger skrev om problemet på de ramte hospitaler fredag på de sociale medier. Her skrev en læge ifølge The Guardian, at filerne på computerne var låst, og de blev opkrævet et pengebeløb.

Peter Kruse forklarer, at det på grund af løsesummen derfor er vigtigt at have backup af computerne, så man selv kan gendanne dem og slipper for at betale.

»Angrebene er blevet langt mere raffinerede. De camouflerer det langt bedre, så det ligner noget, man skal åbne. På den anden side er budgetterne måske ikke helt fuldt med.«

»Når man har de to ting, så løber hackerne fra dem, der skal beskytte imod de her angreb«, siger Peter Kruse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.