Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

It-chef i region ville i "ædeform" før luksustur til Dubai

Skatteyderne kom til at betale en kvart million for fem mænds rejse til Formel 1-løb i Dubai.

København. "Forslag til ferie for drengene". Det var overskriften på en mail fra it-chefen i Region Sjælland, da han begyndte at varme op til en større udlandsrejse.

Macau og Hong Kong blev overvejet, fordi it-chefen aldrig tidligere været i Østen. Han og fire andre mænd endte i Dubai, hvor deres seks dages ophold endte med at koste 408.000 kroner.

Rejsen gennemgås i detaljer torsdag i Retten i Glostrup. Årsagen er, at hverken it-chefen eller hans rejsekammerater betalte af egen lomme. En stor del - en kvart million - blev betalt med regionens penge, der stod på en konto hos it-selskabet Atea. Resten tog Atea sig af.

Bagmandspolitiet påstår, at der er tale om bestikkelse og underslæb, og i et omfattende anklageskrift er rejsen i november 2014 det beløbsmæssigt tungeste forhold.

En af anklagerne læser op fra en række mails, hvor rejsen blev aftalt. Straks fra starten lagde it-chefen op til, at rejsen skulle betales af "min pulje hos Atea."

Puljen var dog ikke it-chefens private, selv om han omtalte den på den måde. Puljen stod på en konto, hvorpå der blev indsat en bonus på en til halvanden procent af regionens indkøb hos Atea.

I adskillige mails luftede mændene deres forventninger. It-chefen, en kraftigt bygget 54-årig mand fra Nykøbing Falster, skrev for eksempel om massage, og på et tidspunkt noterede han følgende: "har lige bestilt et 22 dages krydstogt, så jeg kan komme i ædeform".

Da planerne tog form, skrev han: "Så kunne vi jo nøjes med Dubai/Abu Dhabi og tage til Formel 1 ... Jeg er så fuld af gode idéer, bare synd at de er så dyre..."

Samtidig var det vigtigt, at kun få vidste besked. It-chefen ønskede ikke for meget fokus på rejsen, lod han forstå.

En anden offentligt ansat på turen var it-direktøren i Rigspolitiet, og de tre sidste var to topchefer i Atea, som netop var gået solo for at skabe et nyt selskab 3Ait, der skulle konkurrere imod Atea, samt Ateas salgsdirektør, som straks efter gik med i 3Ait.

Sidstnævnte forklarede til sin undrende chef i en intern mail: "Det er en tur under radaren med et par store kunder m.fl."

Mændene rejste på businessclass og boede på hotel Mina Al Salam Madinat Jumeirah, hvor de fordelte sig i en suite til tre og i to enkeltværelser.

Programmet, som salgsdirektøren rundsendte, og som vises på skærme i retslokalet, indeholder ingen spor af faglige it-arrangementer:

20. november shopping og restaurantbesøg på Blue Jade på Ritz-Carlton. 21. november champagnebrunch på Al Qsar. 22. november fri leg, massage og restaurantbesøg. 23. november Formel 1 Abu Dhabi Grand Prix. 24. november tøjafhentning.

De tiltaltes forklaringer om rejsen kommer senere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.