Islandsk forsker: Christian X red aldrig med jøde-armbind

En gruppe eksildanskere i London digtede formodentlig i 1942 den verdenskendte skrøne om Christian X og hans ridt gennem Københavns gader med gult jødearmbind. Det viser en ny undersøgelse af den islandske historiker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.

Af Kristoffer Gravgaard/Ritzau

Undersøgelsen er gennemført, efter at skrønen dukkede op i starten af juni i udenrigspolitisk nævn i Repræsentanternes Hus i USA.

Her fremhævede flere medlemmer af nævnet, under en behandling af Afghanistans planer om at mærke ikke-muslimer, hvor glorværdigt Christian X optrådte i 1943 under den tyske besættelse. Her red han i protest rundt i København med gult armbind og fik sit folk til også at iklæde sig gule klude, så tyskerne ikke kunne skelne jøder fra andre.

Historien er imponerende og så god, at den slet ikke er sand.

Christian X har aldrig redet rundt med gult armbind i Københavns gader. Alligevel er skrønen ganske kendt.

Den 4. september 1942 udsendte Det Jødiske Telegram Bureau i London skrønen for første gang. Her lød det: Hele historien om, hvilken rolle den danske kong Christian X har spillet, efter at regering har afvist de tyske krav om indførsel af en særlig jødelov, er nu fra en troværdig kilde nået danske kredse her (i London, red.). Ifølge kilden sagde kongen, da han hørte om kravene til en jødelovgivning, "Der er intet jødisk spørgsmål i dette land. Der er kun mit folk".... Da kongen fik at vide, at tyskerne også ville indføre jødestjernen i landet, erklærede han, "Når det sker, vil jeg selv bære den gule stjerne på min uniform, og jeg vil beordre hele den kongelige stab til at følge mit eksempel".

Ifølge historikeren Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, der har undersøgt skrønen, er de "danske kredse" uden tvivl eksildanskere. De har formodentlig selv digtet historien for at få Danmark til at fremstå i et bedre lys i den allierede presse.

Christian X fremstod nemlig fra 1940-43 i den allierede presse som symbol på den svage modstand Danmark mødte Nazityskland med.

I 1942 bragte The Washington Post sågar en quiz, hvor avisen spurgte læserne om navnet på den regent, hvis nation ikke kæmpede, da tyskerne angreb. Svaret var Christian X.

Rygtet fik den danske konge til at fremstå som tyskervenlig i den allierede debat, selv om han bestemt ikke brød sig om Nazityskland og besættelsen. I 1942 reagerede den danske konge eksempelvis køligt på en fødselsdagshilsen fra selveste Adolf Hitler. Kongen svarede ualmindeligt kortfattet med ordene "min bedste tak", hvilket af en stiktosset Hitler blev tolket som nedladende.

Hitler rasede, og konflikten krævede et større diplomatisk arbejde for at få forholdet glattet ud imellem de to lande.

Skrønen om den danske konges heltedådige jødestjernetur rundt i København er dukket op talrige gange i historien siden 1942.

Blandt andet i bogen Exodus i 1958, en svensk avistegneserie i 1943, en artikel, der blev bragt i mange amerikanske aviser, skrevet af den danske ambassadør i USA under krigen, og senest i det amerikanske folkestyre.

Selv om skrønen er forkert, lod de amerikanske politikere sig alligevel inspirere så meget, at de selv vil bære gule armbind, hvis Talebanstyret i Afghanistan indfører mærkning af hinduer og andre ikke muslimer i landet.

Ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.