Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demonstrationer koster politiet millioner

Politiet bruger årligt flere millioner kroner på at beskytte den islamkristiske organisation For Frihed mod moddemonstranter, når parterne praktiserer deres ytringsfrihed i Københavns gader.

I 2015 brugte politiet 4,4 millioner kroner på at mandsopdække For Friheds demonstrationer. Lørdag d. 1. oktober demonstrerede For Frihed i Indre København. Og helt som sædvanlig mødte politiet talstærkt op og venstrefløjsaktivister lavede moddemonstration. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2016)
I 2015 brugte politiet 4,4 millioner kroner på at mandsopdække For Friheds demonstrationer. Lørdag d. 1. oktober demonstrerede For Frihed i Indre København. Og helt som sædvanlig mødte politiet talstærkt op og venstrefløjsaktivister lavede moddemonstration. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2016)

22.359 ekstra arbejdstimer og 2.821 ekstra betjente måtte politiet hente ind, udover det daglige beredskab i 2015 for at beskytte den islamkritiske organisation For Friheds støtter, når de demonstrerede. Det fremgår af en aktindsigt, som Dagbladet Information har fået adgang til.

For Frihed, det tidligere Pegida, har rødder i det yderste højre. De er en organisation imod »snigende islamisering af Danmark og Vesten,« som de selv udtrykker det på deres Facebook-side.

De afholder faste demonstrationer i København, hvor op til 100 mennesker som regel vælger at deltage. Dog plejer flere moddemonstranter at dukke op. Det er dem, der skaber problemer, lyder det fra politidirektør i Københavns Politi Thorkild Fogde.

»Det er næsten uden undtagelse moddemonstrationerne. Det er politiets opgave at beskytte demonstrationsfriheden. Og der er nogle grupper, der føler, at For Frihed er antidemokratisk, men som selv anvender metoder, der er antidemokratiske. Så mange af de ressourcer, vi bruger, bruger vi på at beskytte Pegida (For Frihed, red.) mod moddemonstranter,« siger Thorkild Fogde til Information.

Koster millioner af kroner

Siden 2015, da demonstrationerne begyndte, har politiet brugt ekstra ressourcer for at overvære demonstrationerne og beskytte For Friheds demonstranter. I 2015 kostede bemanding af demonstrationerne 4,4 mio. kroner, skriver Information. Beløbet faldt til minimum 3,6 mio. i 2016, fordi For Frihed gik fra at afholde én ugentlig demonstration til at afholde én månedlig demonstration.

For Friheds faste demonstration finder altid sted på en lørdag. Det betyder, at politiet skal hente betjente ind i weekenden, hvorefter de pågældende betjente skal afspadsere fra deres daglige station i hverdagen. Det er nødvendigt at være til stede under demonstrationerne, mener Thorkild Fogde, da der har været »talrige eksempler,« på at politiet har afbrudt demonstrationerne.

I december sidste år blev elleve anholdt i forbindelse med en lørdagsdemonstration. Moddemonstranter opførte en barrikade ved Dronning Louises Bro og startede et bål på en vejbane. Moddemonstrationen blev dengang udgjort af 50-100 demonstranter.

Politiet har forsøgt at afværge uroligheder ved at foreslår, at demonstrationen og moddemonstrationen bliver afholdt to forskellige steder i byen, så begge grupper kan komme til orde uden at komme til skade. Det har parterne ikke været interesserede i, skriver Information.

Demonstranter vil demonstrere frit

Formand i For Frihed, Tania Groth, mener ikke, at de som organisation har noget ansvar for de ekstra midler politiet bruger på deres demonstrationer.

»Vi har lov til at holde vores fredelige demonstrationer. Det er moddemonstranterne, der burde fokuseres på. Hvis vi hørte op på grund af det, ville det være sørgeligt, og vi har jo ytringsfrihed, som ville blive krænket. Det er ikke os, der beder om beskyttelse. Jeg anmelder en demonstration, og politiet ved, hvad der venter, og så tropper de op,« siger Tania Groth til Information.

Moddemonstrationerne bliver organiseret af NoPegida DK, der har sin arv fra den yderste venstrefløj. Ifølge Information er de et netværk af grupper, der skiftes til at arrangere demonstrationerne.

»Der skal siges klart fra, hver gang grupper som PEGIDA/For Frihed spreder hadske budskaber,« står der på gruppens Facebook-side.

NoPegida mener ikke, at de demonstrerer på voldelig vis.

»Vi kan ikke genkende det billede, politiet prøver at male af de demonstrationer og protester, som vi i NoPegida-netværket arrangerer. Tværtimod mener vi, det er politiets opgave at sikre, at vi på lige fod kan demonstrere frit, det har vi desværre ofte oplevet ikke er tilfældet. Vi oplever, at man nærmest for enhver pris vil sikre, at Pegida ikke får at se og høre, hvor mange der er uenige med dem, når de udpeger muslimer som syndebukke,« skriver de til Information.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.