Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Isglat mandag morgen afløses af høje varmegrader senere på ugen

Ugen byder på tocifrede varmegrader, men også med mulighed for at se en lille smule sne, forudser DMI.

Vintermorgen med sol og rimfrost i Hareskoven nord for København d. 16. februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Vintermorgen med sol og rimfrost i Hareskoven nord for København d. 16. februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

København. Danskerne kan se frem til nogle særdeles lune dage i denne uge, der dog også kommer til at byde på regn, slud og måske endda sne.

Sådan lyder den noget blandede forudsigelse fra Henning Gisselø, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Mandag bliver med byger i den sydvestlige del af landet og ikke ret meget sol. Til gengæld kommer der sol og ikke ret mange byger mod nord og øst. Så det er lidt ulige fordelt, siger Henning Gisselø og tilføjer:

- Og så er det glat mange steder på grund af rim og vand, som fryser til is, på grund af kolde vejbaner, lyder det fra DMI.

Flere kommuner er da også begyndt at salte vejene, hvor temperaturerne tidligt mandag morgen ligger omkring frysepunktet.

Tirsdag, hvor der afholdes valg til kommuner og regioner, kan danskere i de nordøstlige egne se frem til fint vejr på vej mod stemmeboksen.

- Tirsdag starter ganske pænt især mod nord og øst. Men der begynder så at trække lidt flere skyer ind fra sydvest, hvilket også betyder et omslag i vejret, siger Henning Gisselø.

Koldest vil det være sent tirsdag aften.

- Først kan der komme lidt slud eller endda sne, og det går så over i regn. Og så stiger temperaturen faktisk temmelig meget.

- Onsdag bliver lun med 9-12 grader. Der kommer virkelig meget varme op til landet i starten af onsdag, lyder det fra DMI.

Også torsdag bliver ganske varm med tocifrede grader, inden der igen kommer byger, blæst og koldere temperaturer fredag.

- Så der bliver virkelig rodet rundt i vejrmaskinen i løbet af ugen, lyder det fra Henning Gisselø.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.