Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irma-joke om danskhed og jordbær var for meget - nu er plakaten væk

Arkivfoto
Arkivfoto

»Vores jordbær har ingen anelse om, hvornår Carl Nielsen er født, men de er danske alligevel,« stod der på en plakat ved Irma på Østerbrogade i København.

Plakaten henviser til den omdiskuterede danskhedstest, som, siden den kom frem i sidste uge, er blevet debatteret heftigt.

Et af spørgsmålene i denne test handler om, hvornår den danske komponist Carl Nielsen blev født.

Du kan tage testen her.

Billedet af plakaten er blevet delt og 'liket' flittigt på de sociale medier. Billedet nåede at have mere end 7.500 delinger og 13.000 likes.

Plakaten blev også affotograferet og siden delt af flere:

Plakaten på Østerbrogade er dog siden blevet fjernet af Irma, som er ejet af COOP. Det er nemlig imod COOPs firmapolitik at dele politiske budskaber, uanset hvor mange 'likes' det får.

»Det er selvfølgelig fint med noget goodwill, men et princip er et princip, så uanset hvor sympatisk, man måtte synes, at budskabet er, så er det uforeneligt med det at arbejde i COOP at fremme sine egne politiske holdninger,« siger Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør i COOP.

COOP blev opmærksomme på plakaten via Facebook, hvorefter koncernen fandt frem til butikken og den ansvarlige medarbejder, som nu har fået besked på ikke at gøre det igen.

I øvrigt blev Carl Nielsen født i 1865.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.