Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Inuitter rammes hårdt af forbud mod salg af sælskind

EUs forbud mod import af sælskind koster inuitbefolkningen i såvel Grønland som i resten af verden dyrt både økonomisk og kulturelt. Danmarks udenrigsminister beklager udviklingen.

Leif Fontaine og Aaju Peter kæmper for inuitternes muligheder for at kunne leve af sælfangst.
Leif Fontaine og Aaju Peter kæmper for inuitternes muligheder for at kunne leve af sælfangst.

Aaju Peters søn skød sin første sæl, da han var fem år gammel.

Det lyder måske som en ung alder at gribe jagtgeværet i, men Aaju Peter og hendes familie er inuitter, og inden for inuitkulturen er sælfangst essentielt. Ja, det er ligefrem grundstenen i deres eksistens.

»Vores historie går tusindvis af år tilbage, og vi har kun været i stand til at overleve, fordi vi har haft sælen. Vi går i tøj lavet af sæl, og den spiller en stor rolle i vores myter. Vores lamper lyser på sælolie, og vi må spise sælfedt for at overleve i den barske arktiske natur,« fortæller Aaju Peter:

»Sælen er uløseligt knyttet til vores kultur, liv og økonomi.«

Den kvindelige grønlandske inuit, der er bosat i Canada, er mangeårig forkæmper for inuitters rettigheder og i særdeleshed deres ret til at fange sæler og sælge deres skind – noget som er blevet svært, efter at EU i 2009 indførte en forordning mod import og salg af sælprodukter i medlemslandene.

EU-loven har ellers en indbygget inuit-undtagelse, men den har ikke haft den ønskede effekt.

For de grønlandske inuitter har forbuddet og dyrevelfærdskampagner med billeder af nuttede babysæler betydet, at inuitternes salg af sælskind er faldet med 90 procent. Det på trods af at internationale eksperter vurderer, at inuitterne kunne fange tre gange så mange sæler som i dag og stadig skilte med at have en bæredygtig sælfangst.

Rammer også økonomien

Den massive nedgang i salg af grønlandske sælskind er noget, som Leif Fontaine mærker på egen krop. Foruden at være medstifter af og talsmand for organisationen Inuit Sila, er han nemlig også selv fanger i Sisimut i Vestgrønland.

»Sælfangst har altid været vores grundlag for at eksistere i de arktiske områder. Lige siden tidernes morgen. Vi spiser sæl, som europæerne spiser kvæg eller grise, og det er klart, at vi gerne vil kunne leve af vores egne produkter. Vi ønsker at have sælfangsten som hovederhverv, ligesom andre i Europa lever af landbrug,« siger Leif Fontaine.

Museumsinspektør på Nationalmuseet og ph.d. i eskimologi Einar Lund Jensen mener også, at det er skadeligt for inuitterne, at deres salg af sælprodukter har lidt et alvorligt knæk.

»Sælfangst er stadig den dag i dag en form for identitetsmarkør i Grønland og for inuitterne. Det europæiske forbud lægger et negativt slør over det at fange sæler, og det er skævt i forhold til det grønlandske synspunkt, hvor fangst er en helt grundlæggende del af kulturen. Det giver sår på inuitternes identitet,« siger han.

Dertil kommer, at de grønlandske fangere, der stadig er tilbage, har mistet en tredjedel af deres årlige indkomst. Noget som ikke just er fremmende for fangerne i yderområderne, hvor indkomstmulighederne stort set begrænser sig til salg af fangst eller penge fra det offentlige.

»Fangerne i de små ydersamfund er i en situation, hvor de ikke kan leve udelukkende af sælfangst. De lever også af fiskeri og indimellem af forefaldende arbejde, f.eks. losning af skibe, der kommer til området. Men det er en økonomi, der kun lige balancerer. Og når de ikke kan sælge deres skind, så er det kritisk,« siger Einar Lund Jensen og fortsætter:

»Samtidig er Grønland i forvejen trængt økonomisk, og selvstyret støtter fangererhvervet ved at give tilskud til skind. Men når skindene ikke kan sælges igen, så har selvstyret en stor udgift, som de ikke bliver kompenseret for.«

Udenrigsminister står bag Grønland

Men det var slet ikke hensigten, at verdens ca. 140.000 inuitter skulle rammes af EUs sælforbud, understreger Christel Schaldemose (S), medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, som var med til at stemme forordningen igennem i sin tid.

»Det ærgrer mig meget. Men jeg tror ikke, det kan lykkes helt at fjerne forbuddet igen. Der er stor opbakning til det. Jeg mener i stedet, at der er brug for at oplyse medlemslandene om den undtagelse, der er. At inuitternes sælskind hverken er forbudte eller problematiske,« siger hun.

Og at der er brug for mere oplysning, er det grønlandske medlem af Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), Johan Lund Olsen, helt enig i.

Han mener nemlig slet ikke, at den danske regering gør nok for inuitternes ret til sælfangst.

»Jeg synes, at den danske regering har et stort ansvar i forhold til at oplyse Europa om, at grønlandsk sælfangst er meget bæredygtig og etisk forsvarlig,« siger han.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er enig i, at det ikke er rimeligt, at »grønlandske fangere er truet på deres brød på grund af årelange kampagner fyldt med misinformation om grønlandsk sælfangst«, som han udtrykker det i en skriftlig kommentar.

»Til gengæld kan jeg slet ikke genkende billedet af, at vi ikke har gjort noget. Tværtimod. Vi har sammen med landsstyret lagt en meget stor indsats i at fremme forståelsen for sælfangst som et bæredygtigt og legitimt erhverv,« siger han.

Men i inuitforkæmperen Aaju Peters hoved er der ikke nogen tvivl om, at der skal gøres endnu mere for at sikre inuitternes ret til sælfangst.

»Vi er den sidste fangerkultur i verden. Den eneste, der er tilbage. Europæerne må række ud efter os, og vi efter dem, så vi kan beholde denne smukke kultur,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.