Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internt notat: Landbrugspakkens finansiering er risikabel

Det bliver »vanskeligt« at overbevise EU-Kommissionen om, at regeringen må bruge EU-midler øremærket økologi og natur til at finansiere landbrugspakken. Sådan lød advarslen i interne regeringsnotater. Underkender Kommissionen pakken, kan sagen ende med at koste landmænd dyrt.

En stor del af landdistriktsmidlerne er øremærkede ny teknologi, der fremmer økologi, miljø og dyrevelfærd. Ifølge regeringens egne embedsmænd kan det derfor være problematisk at bruge pengene til at finansiere landbrugspakken, fremgår det af et notat. (Foto: Tony Brøchner)
En stor del af landdistriktsmidlerne er øremærkede ny teknologi, der fremmer økologi, miljø og dyrevelfærd. Ifølge regeringens egne embedsmænd kan det derfor være problematisk at bruge pengene til at finansiere landbrugspakken, fremgår det af et notat. (Foto: Tony Brøchner)

Blå bloks landbrugspakke, der tillader landmænd at udlede mere kvælstof, risikerer at få det røde kort af EU-Kommissionen, fordi pakken skal finaniseres med midler, der bl.a. er øremærket økologi, natur og ny teknologi.Det vurderede regeringens egne embedsmænd i interne dokumenter om landbrugspakken, som Berlingske har fået adgang til.

»Det påpeges, at Landdistriktsprogrammet skal godkendes af EU-Kommissionen, hvilket kan blive vanskeligt på grund af den store andel af midler til kvælstofreducerende indsatser samt den ændrede balance mellem hovedindsatsområder,« konstaterer embedsmænd i materialet – et såkaldt »kvælstofcover« – til mødet i regeringens magtfulde økonomiudvalg 10. december 2015.

Udvalget består af finans-, skatte- og ehvervsministeren. Også topembedsmænd fra Statsministeriet deltog i mødet, viser kalenderoplysninger.

Danmark modtager årligt i gennemsnit 1,3 mia. kr. i såkaldte landdistriktsmidler. Ifølge aftalen om landbrugspakken skal der tages 277,5 mio. kr. årligt herfra frem til 2021 – eller i alt 1,34 mia. kr. – for at få landbrugspakken til at hænge sammen. Dermed skal landdistriktsmidlerne finansiere over halvdelen af landbrugspakken.

»Prioriteringen betyder, at der ikke afsættes midler til økologisk investeringsstøtte og økologisk udvikling«, skriver embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet i coveret, hvori det også konstateres, at der gives »væsentligt mindre« støtte til bl.a. ny miljøteknologi og staldinvesteringer, samt at »mindre tilskudsordninger med fokus på natur og skov lukkes«.

EU-landene har relativt frie rammer til at fordele landdistriktsmidlerne inden for områder som ny landbrugsteknologi, øget produktivitet og fremme af økologi. Dog skal mindst 30 procent gå til økologi, miljø og natur, og der skal være en »vis balance mellem hovedindsatsområderne«, skriver embedsmændene i forbindelse med advarslen.

Penge risikerer at skulle tilbagebetales

Hvis EU-Kommissionen ikke godkender det danske landdistriktsprogram, vil det være »særligt problematisk«, skriver embedsmænd-ene senere, fordi det i yderste konsekvens kan betyde, at pengene skal »tilbagebetales til EU og går tabt«. Andetsteds i de interne notater advares der om, at EU-Kommissionen »fastfryser landdistriktsprogrammet«, hvis Kommissionen ender med at indlede en sag mod Danmark for traktatbrud.

Dermed kan landbrugspakken, der ellers skulle hjælpe dansk landbrug, ende med at koste landmændene dyrt, påpeger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er dybt tragisk, at Venstres iver efter at hjælpe landbruget og det store hastværk med at få gennemført landbrugspakken kan vise sig at være en kæmpe bjørnetjeneste, der vil være til stor skade for den danske natur og samtidig sende endnu flere landmænd ud over den økonomiske afgrund,« siger hun.

Berlingske kunne onsdag fortælle, at der i coveret blev taget kraftigere forbehold for indholdet af landbrugspakken, end der samtidig blev givet udtryk for over for Folketinget og offentligheden. Blandt andet blev der advaret mod de regnemetoder, der fremstillede landbrugspakken som overvejende miljøvenlig. Men de kraftigste advarsler blev aldrig videregivet til Folketinget.

Heller ikke de klareste advarsler om finansieringen er videregivet i de offentligt kendte dokumenter til Folketinget. I et notat om pakkens forhold til EU-retten fra 10. december 2015, der blev oversendt til Folketinget, fremgår det ganske vist, at Danmark kan få skåret i landdistriktsmidlerne, hvis Kommissionen finder landbrugspakken i strid med EU-retten. Men ingen steder fremhæves det, at det kan være et problem at omprioritere landdistriktsmidlerne. Og i den endelige aftaletekst fra 22. december står blot, at »den endelige udmøntning skal godkendes af EU-Kommissionen«.

Ministerium i dialog med Kommissionen

Ifølge Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, løber regeringen og blå blok »en væsentlig risiko«.

»For man kan ikke bare flytte penge fra eksempelvis biodiversitet og ammoniakindsats over til at finansiere en pakke, der tillader landbruget at udlede mere kvælstof. Så advarslen har været helt på sin plads og burde også være videregivet til offentligheden,« siger han.

Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, Simon Kollerup, blev efter eget udsagn aldrig præsenteret for advarslen om finansieringen under forhandlingerne:

»Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen aktivt har forholdt Folketinget centrale advarsler,« siger han.

»Det er helt uholdbart, at man ikke videreformidler oplysninger, der har så afgørende betydning for, om pakken kan hænge sammen.«

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker ikke at kommentere sagen. I en mail oplyser ministeriet, at man i disse uger forhandler med Kommissionen om spørgsmålet:

»Ministeriet er i dialog med EU-Kommissionen i forbindelse med at få gennemført en ændring af Landdistriktsprogrammet i forhold til indholdet i Fødevare- og Landbrugspakken«, hedder det.

Næstformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt understreger, at organisationen er meget optaget af, at Danmark ikke mister EU-støtte. Han har dog fuld tillid til regeringen:

»Jeg forventer, at aftalen, som den ligger nu, kan godkendes af EU-Kommissionen,« siger Lars Hvidtfeldt, der ikke vil bekymre sig om advarslerne fra embedsmændene:

»Jeg betragter det bare som godt embedsmandsarbejde, at man på forhånd får beskrevet problemerne, så vi netop ikke ender i den situation.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.