Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internationale studerende er guld værd

Der er op mod 800 mio. kroner at hente årligt, hvis flere udenlandske studerende tager en hel uddannelse i Danmark, viser ny beregning. Beregningerne er tilmed »konservative«, vurderer økonomiprofessor.

»Jeg har slet ikke nogen tanker om at tage tilbage til Tyskland. For nu ser jeg min fremtid i Danmark,« siger 25-årige tyske Jonathan Ries, som kom til Danmark for at opnå en kandidatgrad og i dag arbejder for Coloplast, som især er kendt for at fremstille stomiposer.
»Jeg har slet ikke nogen tanker om at tage tilbage til Tyskland. For nu ser jeg min fremtid i Danmark,« siger 25-årige tyske Jonathan Ries, som kom til Danmark for at opnå en kandidatgrad og i dag arbejder for Coloplast, som især er kendt for at fremstille stomiposer.

Flere udenlandske studerende i Danmark betyder flere penge i statskassen. Ifølge nye beregninger fra den uafhængige institution DREAM-gruppen vil de offentlige finanser blive styrket med mellem 360 og 790 mio. kroner om året, hvis der kommer 1.000 udenlandske studerende ekstra til Danmark årligt og tager en hel uddannelse, eksempelvis en kandidat- eller ph.d.-grad.

Analysen er udarbejdet for Uddannelsesministeriet, og minister Morten Østergaard (R) bifalder resultatet.

»Det underbygger det, vi hele tiden har ment, nemlig at Danmark skal se globaliseringen som en mulighed og ikke som en trussel. Det illustrerer, hvorfor det er så afgørende, at vi er et åbent samfund og udvikler vores evne til at tiltrække internationale talenter og i dette tilfælde studerende,« siger han.

Det store overskud kommer hovedsagelig fra skatteindtægter, som de udlændinge, der bliver i Danmark efter endt uddannelse, genererer. Derudover bidrager de udenlandske studerende til at give både universiteter og virksomheder et mere internationalt præg, og flere kilder i erhvervslivet peger på, at udenlandske medarbejdere desuden giver flere afledte danske job.

Hver anden bliver i Danmark i et år

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen har for Berlingske gennemgået DREAM-beregningerne. Han vurderer, at talmaterialet er endog meget solidt.

»Hvis man endelig skal kritisere beregningerne, er det fordi, de er for konservative. De antager nemlig, at udlændinge, der kommer hertil med en bacheloruddannelse, vil have samme adfærd som dem, der allerede er her. Der kan man godt være mere optimistisk. Jeg tror, at effekten for det danske samfund er endnu større,« siger han.

Seneste opgørelse fra 2009/10 viste, at næsten 16.000 udenlandske studerende var i gang med en hel uddannelse i Danmark, og ifølge tal fra Uddannelsesministeriet bliver omkring halvdelen af dimittenderne i landet det første år faldende til omkring 39 procent tre år efter endt uddannelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.