Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Interflora - nu med homokærlighed

En ny reklamefilm tager livtag med seeres og biografgængeres fordomme om kærlighed.

Valentinsdag blev opkaldt efter den romerske præst Valentin.
Valentinsdag blev opkaldt efter den romerske præst Valentin.

Op til Valentine's Day på tirsdag 14. februar, har Interflora med dets 55.000 blomsterhandlere i 175 lande selvfølgelig lavet en reklamefilm.

Men i år er den anderledes, end den plejer, og måske udtryk for, at snævre opfattelser af, hvad kærlighed er, er på vej til glædelig glemsel.

Firmaet, der efterhånden udbringer meget andet end blomsterbuketter, har denne gang sloganet »Kærligheden overvinder alt« ved siden af det historiske »Sig det med blomster«, der i dag er blevet til »Det er mange måder at sige det på«.

Den et minut og femten sekunder lange reklamefilm kan ses på TV og i biografer og har fået en del opmærksomhed, fordi den fortæller en historie, man som seer ikke tror, den fortæller. Den er udviklet af det danske reklamebureau Brandhouse og instrueret af Martin Werner, der går for at være en af verdens bedste reklamefilminstruktører.

Filmen handler om en ung mand i 1920erne, der øjensynligt ikke har modet til at erklære sin kærlighed til en kvinde. Hun kurtiseres hele tiden af en mand. Den anden mand, som man tror er rivalen, står i vejen for, at den unge fyr kan invitere kvinden i »Kino«.

Da den kærlighedsramte mand tager mod til sig og går hen til kvinden, vender historien, og den unge mand afslører, at han i virkeligheden hele tiden har været interesseret i den anden mand.

Vupti: Kærligheden overvinder alt, uanset om du er til mænd eller kvinder.

Arrtiklen fortsætter under filmen

I tidligere film har blomster- og gaveudbringningsfirmaet fortalt historier om f.eks. en forelsket ældre mand på et plejehjem, en goth-outsider, der er forelsket i skolens skønhed og en klovn, der forsøger at komme i kontakt med den smukke cirkusprinsesse.

»Vi vil med filmene gerne vise, at Interflora er på kærlighedens side, men også at kærligheden kan være yderst kompliceret og overraske os, når vi mindst venter det,« fortæller Zvi Goldstein, der er marketingdirektør hos Interflora, til Ritzau.

»I sidste ende handler det om mod, om at tage det sidste, modige skridt mod kærligheden, og så må alt briste eller bære. Det er et fint øjeblik, som vi forsøger at ramme i vores film.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.