Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Institutionsbørn har fået mindre tid sammen med de voksne

Antallet af børn per pædagog i de danske daginstitutioner er steget med 58 procent siden 1986, viser ny undersøgelse. Det skader børnenes udvikling, siger ekspert.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Der er de seneste år blevet færre varme, voksne hænder per barn i de danske vuggestuer og børnehaver.

Det viser en ny undersøgelse fra analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000 ifølge dr.dk.

Ifølge undersøgelsen er der siden 1986 blevet 58 procent flere børn per voksen i daginstitutionerne, når man ser på den tid, de voksne tilbringer sammen med børnene i stedet for eksempelvis at ordne papirarbejde, holde pauser eller sørge for ledelse eller administration.

I 1986 passede en voksen pædagog eller medhjælper i en vuggestue i gennemsnit 4,1 børn. I dag skal en voksen holde styr på 6,5 børn. I børnehaverne ses samme tendens. I 1986 var der 7,5 børnehavebørn for hver voksen, mens tallet i dag ligger på 11,8.

Ifølge direktør for Bureau 2000 Niels Glavind er årsagen til den mindre voksentid, at der er kommet flere børn i institutionerne, og at de voksne bruger mere tid på at papirarbejde og andre praktiske opgaver.

Ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mogens Nygaard Christoffersen kan den begrænsede kontakt til de voksne få negative konsekvenser for børnene i deres udvikling. Undersøgelser viser nemlig, at personer, der har gået i en institution med et højt antal voksne per barn, klarer sig bedre i livet.

»Der er færre af dem, der skal gå en klasse om. De får mere erhvervsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet senere som voksne. Der er færre, der lever af overførselsindkomster, bliver kriminelle, og der er færre af dem, der ryger hash som unge,« siger Mogens Nygaard Christoffersen til dr.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.