Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Denne kaffe indeholder mindst koffein

Hvis du vil være sikker på at kunne falde i søvn om aftenen, skal du måske skifte filterkaffen ud med en kop instantkaffe.

Hvis nattesøvnen halter, men man stadig gerne vil have en kop aftenkaffe, kan det betale sig at skifte filterkaffen ud med instantkaffe. Koffeinindholdet i den frystetørrede udgave er nemlig betydeligt lavere. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)
Hvis nattesøvnen halter, men man stadig gerne vil have en kop aftenkaffe, kan det betale sig at skifte filterkaffen ud med instantkaffe. Koffeinindholdet i den frystetørrede udgave er nemlig betydeligt lavere. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

En kop kaffe er ikke bare en kop kaffe. I hvert fald ikke, hvad indholdet af koffein angår.

Den bedste vej til at minimere sit koffeinindtag og stadig nyde den kulsorte drik er at skifte filterkaffen fra kaffemaskinen ud med en kop instantkaffe eller stempelkaffe.

Det fortæller Anja Pia Biltoft-Jensen, som er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, hvor de sammen med Fødevarestyrelsen igennem flere år har overvåget indholdet af koffein i forskellige typer kaffe fra caféer.

- Instantkaffe og stempelkaffe er den type kaffe, som indeholder mindst koffein, såfremt man doserer kaffen som anført på pakken, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Koffeinindholdet i en kop kaffe kan variere meget, men det gennemsnitlige koffeinindhold i en kop instantkaffe eller stempelkaffe er cirka 500 milligram per liter, viser undersøgelser.

DTU Fødevareinstituttet anbefaler, at voksne holder sig under 400 milligram koffein om dagen, mens børn og unge bør holde deres koffeinindtag under 2,5 milligram per kilo kropsvægt per dag.

Det svarer til, at voksne kan drikke cirka fire kopper instant- eller stempelkaffe om dagen.

Er en almindelig filterkaffe fra kaffemaskinen favoritten, må den kaffedrikkende indstille sig på, at filterkaffe i gennemsnit indeholder lidt mere koffein, nemlig 660 milligram per liter.

Det svarer til, at man kan drikke tre kopper om dagen, hvis ønsket er at holde sig under grænsen for det anbefalede koffeinindtag.

Espresso er den kaffetype, som indeholder mest koffein.

- Koffeinindholdet i espresso kan være ekstremt højt, men det varierer meget fra café til café, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Koffeinindholdet i espresso afhænger af bønnetypen, formalingsgraden, ligesom det spiller ind, hvor meget kaffe der anvendes til at lave et espressoshot.

Derfor varierer koffeinindholdet i caffe latte, cappuccino og andre kaffetyper, som er lavet på mælk, afhængigt af hvor mange espressoshot koppen består af.

- En almindelig caffe latte indeholder typisk ligeså meget koffein som en almindelig filterkaffe, men hvis din caffe latte består af to espressoshot og kun en lille smule mælk, bliver koffeinindholdet naturligvis højere, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

På kaffepakken er der ikke meget hjælp at hente, hvis man vil holde øje med sit koffeinindtag.

Kaffe og te skal ikke mærkes med, hvor meget koffein produktet indeholder, oplyser Fødevarestyrelsen i en mail.

Til gengæld skal andre færdigdrikke med koffein mærkes, for eksempel energidrikke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.