Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingeniørforeningen: Udvisning af Marius er grotesk

Ingeniørforeningen håber, at udvisningen af den 30-årige superstuderende Marius Youbi sættes i bero.

København: Ingeniørforeningen ærgrer sig over, at den 30-årige ingeniørstuderende Marius Youbi fra Cameroun udvises af Danmark.

Udvisningen sker, efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har besluttet ikke at forlænge Marius Youbis opholdstilladelse, fordi han i perioder i 2013 og 2014 har arbejdet mere end de 15 tilladte timer om ugen ved siden af studiet.

- Vi vil gerne have stærke udlændinge til at studere og tage arbejde, og det sker jo ikke så ikke her. Denne sag er på mange områder rigtig træls, hvor rigtig mange åbenbart stikker hovederne i jorden, siger ingeniørernes formand, Frida Frost, til Ritzau.

- Det virker fuldkommen grotesk, tilføjer hun.

Ved at have arbejdet for meget ved siden af studiet, som Marius Youbi selv skulle finansiere, har den 30-årige camerouner overtrådt udlændingeloven. Alligevel mener Frida Frost, at man bør genoverveje udvisningen.

- Jamen, hvad er hensigten? Hvad er intentionerne med de her regler, spørger hun.

Marius Youbi står til at blive udvist 8. januar, og Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, har over for DR Nyheder tilkendegivet, at udvisningen af camerouneren bør sættes i bero.

Og den idé er Frida Frost helt med på, fortæller hun.

- Jeg mener, at man bør stoppe processen og måske skubbe den en måned. Der er ikke rigtig nogle, der sagsbehandler over jul og nytår, og derfor mener jeg, at man skal stoppe op og kigge på det igen, siger hun.

I januar 2015 fik Marius Youbi ifølge TV2 en bøde på 2500 kroner for at have overtrådt reglerne.

Han valgte at betale bøden, hvilket skulle vise sig at blive centralt for beslutningen om at udvise ham, har Youbis advokat, Nikolaj Nikolajsen, fortalt tv-stationen.

- Fordi Marius har accepteret bøden, mener styrelsen at have grundlag for at formode, at han ikke er i landet for at studere, men for at arbejde, har advokaten tidligere sagt.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) modtager torsdag op mod 18.000 protestunderskrifter.

Til DR Midt Vest har ministeren udtalt, at hun ikke kan gøre noget i sagen.

- Det ligger i et uafhængigt nævn, og det må jeg ikke blande mig i, lød det onsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.