Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingeniørforening: Ansatte gør os sårbar for cyberangreb

I marts blev Ingeniørforeningen IDA udsat for et ransomware-angreb, hvor et administrativt drev blev låst.

En lang række lande er fredag blevet ramt af et omfattende hackerangreb med ransomware, heriblandt Danmark. Arkivfoto. Reuters/Kacper Pempel
En lang række lande er fredag blevet ramt af et omfattende hackerangreb med ransomware, heriblandt Danmark. Arkivfoto. Reuters/Kacper Pempel

Det største problem er den enkelte ansatte, der sidder bag skærmen, når en inficeret e-mail tikker ind.

Sådan lyder det fra Jesper Brink Sørensen, der er service operations manager hos Ingeniørforeningen IDA, efter det i marts lykkedes kriminelle bagmænd at låse et af foreningens administrative drev.

»Man kan have nok så mange sikkerhedsmekanismer, men i sidste ende er den største trussel ham eller hende, der sidder bag computeren«.

»Det er næsten umuligt at undgå, at der kommer noget igennem. Vi kan sikre os nok så meget, men vi er altid et skridt bagud,« siger han.

Det var en enkelt privat e-mail 7. marts, som en ansat åbnede i arbejdstiden, der sendte IDA ind i et gidseldrama i cyberspace.

Ransomware låste computerens harddisk og nåede at få fat i en lille smule af foreningens fælles datadrev, før den ansatte reagerede og afleverede computeren til it-kyndige, fortæller Jesper Brink Sørensen.

»Det handler om at få brugerne klædt så godt på som muligt, sådan at de er den sidste bastion, der kan stoppe der her,« siger han.

En sikkerhedskopi, som foreningen havde foretaget tidligere samme dag, gjorde, at der ikke var behov for at få fat i det stjålne data.

Det var kun ganske få timers arbejde, der gik tabt og udelukkende noget af administrativ betydning, oplyser manageren. Men det kunne være gået grueligt galt.

»Vi har enormt meget data omkring vores medlemmer, så vi er paniske omkring det,« siger han.

En lang række lande er fredag blevet ramt af et omfattende hackerangreb med ransomware, heriblandt Danmark. Der er dog intet, der tyder på, at danske virksomheder eller myndigheder er blevet ramt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.