Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen politibetjente bliver flyttet mod deres vilje

I vinter forlød det, at politibetjente risikerede at blive tvangsflyttet. Men nu har nok meldt sig frivilligt.

Ingen politibetjente bliver tvunget til at arbejde i en ny politikreds, da der er nok betjente, der er klar til at flytte frivilligt. Arkivfoto. Free
Ingen politibetjente bliver tvunget til at arbejde i en ny politikreds, da der er nok betjente, der er klar til at flytte frivilligt. Arkivfoto. Free

København. På grund af større udfordringer for politiet med blandt andet terrorsikring og grænsekontrol varslede Rigspolitiet tidligere på året, at det kunne blive nødvendigt at tvangsflytte betjente fra én politikreds til en anden.

Men nu får betjentene alligevel lov til at blive. Det skyldes ifølge DR Nordjylland, at der er nok, som har meldt sig frivilligt til at flytte til en ny politikreds.

- Der er ingen, som bliver flyttet mod deres vilje, og det er en rigtig god ting, siger Elsemette Cassøe, der er politidirektør i Nordjyllands Politi, til DR Nordjylland.

Det skabte i vinter bekymring og utilfredshed blandt betjentene, at de kunne se frem til at blive flyttet mod deres vilje.

Især Københavns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi manglede betjente, og det fik Rigspolitiet til at lokke med en bonus på mellem 30.000 og 60.000 kroner til de betjente, der ville flytte til de to kredse.

- Den primære grund, til at vi har valgt denne tilgang, er for at undgå tvang.

- Vi vil ikke tvinge nogen til at flytte. Så hvis problemet med for få betjente kan klares ved hjælp af en økonomisk bonus, så vil det helt klart være at foretrække, sagde Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i maj til Ritzau.

Og det har tilsyneladende virket, for nu lyder meldingen ifølge DR Nordjylland, at ingen bliver forflyttet med tvang i 2016 og 2017.

- Det bliver forhåbentlig aldrig aktuelt med tvangsflytninger, men nu er det i hvert fald sikkert i en lang periode, siger Claus Oxfeldt til DR Nordjylland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.