Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen danskere blandt monsterregn og oversvømmelser i ferieparadis

En lang række provinser i Sydthailand er ramt af alvorlige oversvømmelser. Flere lokale er blevet dræbt, og der er anrettet betydelig skade på infrastruktur og landbrug. Der er ingen meldinger om danskere i problemer.

Provinsen Nakhon Si Thammarat er hårdt ramt af oversvømmelser.
Provinsen Nakhon Si Thammarat er hårdt ramt af oversvømmelser.

Monsterregn og oversvømmelse hærger lige nu det sydlige Thailand og rammer dermed også populære rejsemål som Phuket, Krabi og Koh Samui, hvor flere hundreder danskere er på ferie.

Der er dog ingen meldinger om, at danskere har været udsat for fare eller alvorlige problemer i forbindelse med nedbøren, der i nogle af de cirka ti ramte provinser i Sydthailand har stået på i en uges tid. Til gengæld volder vandet de lokale store problem og skønnes at påvirke op mod en milion thaier. 18 lokale skønnes at være dræbt i vandmasserne, en person meldes savnet, og der er allerede anrettet store skader på veje og landbrug og på mere end 1.500 skoler i hele det ramte områder. På samme måde er togdriften hårdt ramt, og i en by som Nakhon Si Thammarat er lufthavnen lukket.

De thailandske myndigheder advarer om, at i alt 13 provinser fra Phetchaburi længst mod nord til Songkhla og Satun længst mod syd kan se frem til meget eller rigtig meget nedbør de kommende dage.

Antallet af danskere i Sydthailand lige nu er ukendt. Men et rejsebureau som TUI har cirka 800 gæster i området omkring Phuket og Krabi på den sydlige vestkyst. Ifølge pressechef, Nikolai Johnsen, »tager de den med ro og får den bedste ferie ud af det,« og vurderingen er, at det skulle stoppe med regn i løbet af tirsdagen. TUI sendte i dag fire danske gæster hjem fra ferieøen Koh Samui, der har været hårdt ramt af nedbør, mens der ankom to nye gæster fra Danmark i dag. De fire hjemrejsende har ikke lidt overlast, lyder det fra pressechefen. Regnen på Koh Samui mod øst i Thailandbugten skønnes at være aftaget onsdag

Hos Bravo Tours skønner rejseambassadør, Stig Elling, at selskabet har omkring 100 gæster i Thailand. Langt de fleste i Huahin, hvor der nok har været nedbør, men ikke voldsomme oversvømmelser.

»Vi har ikke oplysninger om, at vores gæster har haft problemer. Men derfor er det stadig ærgerligt med al den regn,« siger han.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at »den danske ambassade i Bangkok og Udenrigsministeriet følger situationen, bl.a. gennem kontakt med de lokale myndigheder«.

»Der er ingen oplysninger om, at danske statsborgere skulle være kommet til skade i forbindelse med oversvømmelserne. Danske rejsende i Thailand anbefales at holde sig orienteret om forholdene gennem deres rejsebureau og hotel og til at følge anvisningerne fra de lokale myndigheder,« hedder det i en skiftlig meddelelse:

»Desuden vil man kunne orientere sig om vejrforholdene via The Thai Meteorological Departments (TMD) website.«

Dertil kommer, at danske rejsende anbefales at registrere sig på ministeriets såkaldte danskerliste og at downloade Udenrigsministeriets gratis app, UM-Rejseklar

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.