Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indvandrerbørn er halvandet år bagefter etnisk danske skoleelever

PISA Etnisk 2015 viser, at indvandrerelever er mere bagud i skolen i Danmark, end de er i de øvrige OECD-lande. Undervisningsministeren påpeger, at der skal stilles krav til forældrene.

Den nyeste PISA Etnisk fra 2015 viser, at børn med indvandrerbaggrund fortsat halter bagefter deres etnisk danske klassekammerater. Arkivfoto.
Den nyeste PISA Etnisk fra 2015 viser, at børn med indvandrerbaggrund fortsat halter bagefter deres etnisk danske klassekammerater. Arkivfoto.

Skoleelever med indvandrerbaggrund halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til elever med dansk baggrund.

Det viser PISA Etnisk 2015, som fokuserer særskilt på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i PISA-undersøgelsen i 2015.

Undersøgelsen, der offentliggøres fredag, viser samtidig, at det ikke er en fordel for indvandrerbørn at være født og opvokset i Danmark. Børn, der først kommer til landet på et senere tidspunkt i deres barndom, klarer sig lige så godt som børn, der er født og har haft hele deres opvækst og skolegang her i landet.

Resultaterne får undervisningsminister Merete Riisager (LA) til blankt at erkende, at indsatsen ikke har været god nok, og at de projekter, der er blevet sat i værk, ikke har virket.

Hun kalder forskellene mellem indvandrerbørn og deres etnisk danske klassekammerater for »alarmerende store« og peger på, at udfordringen rækker ud over undervisningsområdet.

»Vi har haft en illusion eller en forhåbning om, at skolen kunne løse alle udfordringer i forhold til integration, og at den kunne gøre det relativt hurtigt. Det kan vi desværre ikke længere fortælle os selv. Vi kan ikke nøjes med kun at se hen på skolen,« siger hun.

Merete Riisager har endnu ikke konkrete bud på, hvordan udviklingen kan vendes. Hun peger dog på, at det er afgørende at stille krav til forældrene.

»Når man møder den første dag i skolen, skal man have et velfungerende dansk. Det er en forventning, vi bliver nødt til at have til børn af indvandrerforældre. Hvis deres børn skal klare sig i skolesystemet, skal de kunne tale dansk. Det er ekstremt vigtigt,« siger hun.

De kommer med ydmyghed og taknemmelighed

Hans Hummelgaard, der er leder af PISA-konsortiet i Danmark og analyse- og forskningschef i KORA, hæfter sig især ved de forholdsvis dårlige præstationer fra indvandrere af anden generation.

»Det er tankevækkende, at de klarer sig så dårligt, når de er født i Danmark. Mange har gået i daginstitution, og de har alle gået i skole fra 0. til 9. klasse,« siger Hans Hummelgaard.

I forhold til tidligere undersøgelser er førstegenerationsindvandrere gået markant frem i dette års PISA Etnisk.

Fremgangen er så stor, at de nu klarer sig lige så godt som elever med indvandrerbaggrund, der er født i Danmark, hvilket er usædvanligt. Fremgangen tilskrives, at første generation i 2015-undersøgelsen har stærkere forældrebaggrund.

Se resultaterne fra PISA Etnisk 2015 herunder. Artiklen fortsætter under grafikken.

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter Yasar Cakmak, der er skoleleder på Glostrup Skole, kalder det »skræmmende«, at det faglige niveau ikke er bedre hos andengenerationsindvandrerne end hos første generation. Han kom selv til Danmark som 15-årig fra tyrkisk Kurdistan:

»Jeg har en lommeanalyse, der går på, at førstegenerationsindvandrere kommer med en anden ydmyghed og taknemmelighed over for de gode muligheder for uddannelse, vi har her i Danmark. I mange af de lande, etniske minoriteter kommer fra, er det ikke en selvfølge, at alle har mulighed for at få en god uddannelse. Det er en gave, som man skal gøre alt, hvad man kan, for at gribe,« siger Yasar Cakmak.

Sprog skal testes tidligt

Danmark skiller sig på flere områder ud i PISA Etnisk 2015, og det er ikke for det gode. Indvandrerbørn, der er født og vokset op i Danmark, halter langt mere efter elever uden indvandrerbaggrund, end tilfældet er i OECD-landene som helhed. Faktisk er præstationsforskellen over dobbelt så stor i Danmark som i gennemsnittet for alle OECD-lande i naturfag.

PISA Etnisk viser også, at op mod 40 pct. af eleverne med indvandrerbaggrund præsterer på det laveste niveau i de tre fagområder – naturfag, læsning og matematik – mens det gælder for op mod 13 pct. af elever med dansk baggrund.

Men hvorfor er der så stor forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund i Danmark? PISA giver ikke hele svaret, men det fremgår, at elevernes socioøkonomiske baggrund kan forklare en tredjedel af præstationsforskellen.

PISA Etnisk viser også, at eleverne klarer sig bedre, hvis der tales dansk i deres hjem. Cirka hver tredje førstegenerationsindvandrer talte dansk i hjemmet i 2015, mens det gælder lidt over halvdelen af andengenerationsindvandrerne.

For et par uger siden offentliggjorde Undervisningsministeriet resultaterne af en stor dansk undersøgelse fra 2013 til 2015, der viste, at hverken modersmålsundervisning, ekstra dansktimer eller generel sprogstøtte forbedrer indvandrerelevers danskkundskaber.

Som en løsning på problemet foreslår Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, at indføre en sprogtest i børnehaveklassen, der skal afgøre, om eleverne taler godt nok dansk til at fortsætte i skolen.

»Består de den ikke, skal de ikke have lov til at rykke op i 1. klasse. Så skal man i stedet gå til sprogundervisning, som forældrene skal betale for, indtil man har forbedret sit sprog så meget, at man er klar til 1. klasse. Jeg tror, det er det eneste, der vil få forældrene til at stramme sig an,« siger han.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) ærgrer sig over resultatet og erkender, at politikerne ikke har reageret godt nok. Hun taler også for en tidlig indsats i forhold til sprog. Indvandrerbørn skal sprogtestes i toårsalderen, og klarer de sig ikke godt, skal de tvinges i institution, mener Socialdemokratiet.

»Man bliver nødt til at følge børnene meget tidligere og sætte ind tidligt i forhold til sproget. De skal gøres parate, allerede inden de kommer i skole, så de ikke er bagud på point fra starten,« siger Annette Lind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.