Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indbrud har sat sine spor på villavej i Gentofte

Seks rumænere er tiltalt i den såkaldte Six-Pack-sag, som begynder onsdag. Sagen handler om en række indbrud begået på bl.a. villavejen Søager i Gentofte, hvor tre familier reagerer forskelligt på det, de har været udsat for.

Tre gange på tre år har der været indbrud i Peter Dürings villa i Gentofte. Anden gang kom tyven, mens Peter Düring sov. Tredje gang bevæbnede han sig med en køkkenkniv, inden han gik huset igennem. Foto: Linda Kastrup
Tre gange på tre år har der været indbrud i Peter Dürings villa i Gentofte. Anden gang kom tyven, mens Peter Düring sov. Tredje gang bevæbnede han sig med en køkkenkniv, inden han gik huset igennem. Foto: Linda Kastrup

En indbrudstyvs hurtige bræk har permanente konsekvenser for dem, der får deres privatsfære invaderet. På den stille, men særligt indbrudsramte villavej Søager i Gentofte reagerer tre familier med henholdsvis mismod, mistillid og meget stærk vrede.

Villavejen spiller en vigtig rolle i den såkaldte Six-Pack-sag, som begynder onsdag ved Retten i Lyngby. Her står seks yngre rumænere anklaget for omfattende, organiseret indbrudskriminalitet i København og Nordsjælland. Navnet Six-Pack kommer af, at de seks rumænere ifølge politiet sendte deres tyvekoster ud af landet i flyttekasser.

Villavejen i Gentofte optræder hyppigst i sagens anklageskrift. Søager ligger i et af de relativt velstående områder, som er hårdest ramt. Og så ligger vejen nærmest i baghaven til Task Force Indbruds hovedkvarter i Gentofte, hvorfra politiets indsats mod organiseret indbrudskriminalitet på Sjælland koordineres. Sidste år var der alene på Sjælland 21.009 anmeldelser om indbrud i private boliger, mens tallet på landsplan var 41.938.

For Peter Düring var det sidste år tredje gang på tre år, at nogen brød ind i huset. Den ubehagelige sandhed mødte den 55-årige økonomidirektør klokken cirka fem om morgenen den 3. oktober 2013, da han kom hjem fra Spanien og Champions League-kampen mellem FCK og Madrid. I det øjeblik, han åbnede hoveddøren, slog det ham, at der var langt koldere i huset, end efterårsmorgenen lagde op til. Det næste, han bed mærke i, var, at der var rod på stuegulvet, og at havedøren manglende en rude. Peter Düring gik direkte ud i køkkenet og tog en af de store knive ned fra magnetholderen, hvorefter han gennemsøgte det 200 kvadratmeter store hus fra kælder til første sal. Først derefter ringede han til politiet.

»Jeg skulle være sikker på, at der ikke pludselig stod nogen bag mig,« fortæller Peter Düring.

Skygge for enden af trappen

Han har tidligere oplevet indbrud, mens han var hjemme. Det skete en forårsmorgen i 2012. Han stod op ved syv-tiden og gik ned i den store, lyse stue, hvor han opdagede at hans pung, computer og iPad lå på sofaen uden, at han huskede, at han havde lagt tingene der. Han gik videre ud i køkkenet, og mens kaffemaskinen brummede, fornemmede han en skygge fare gennem gangen for enden af kældertrappen og forsvinde ud af døren. Pungen var tom. Nøglerne var væk – og tyven var kommet ind gennem et kældervindue, viste det sig.

»Det værste ved indbruddene er ikke, at de har taget mine ting. Det kræver noget oprydning og papirarbejde, men falder på plads. Det værste er, hvad det gør ved mig. Selv om jeg kan passe på mig selv, er det utrygt, at fremmede mennesker bare kan komme ind. Og så bliver jeg vred, fordi det er fuldstændig uacceptabelt,« siger Peter Düring.

Siden det tredje indbrud har han anskaffet sig en avanceret tyverialarm, og indbruddene fylder efterhånden mindre, forklarer han:

»Men da I for lidt siden bankede på min dør, tænkte jeg: Her står to fremmede mennesker. Det sidder stadig en utryghed i kroppen på mig.«

»Vi kan ikke stole på fremmede«

Lidt længere oppe ad Søager forklarer et ældre ægtepar, hvordan to indbrud og et indbrudsforsøg i deres velholdte hus har påvirket dem på en måde, som byder dem meget imod. De seneste 40 år har den 77-årige mand frivilligt undervist fremmede – fra polske jøder til muslimske flygtninge – i dansk. Parret, som ønsker at være anonymt, har levet 11 år i udlandet og altid efter et princip om, at man kan lære mere af syv milliarder mennesker ude i verden end fem millioner i Danmark

»Men nu føler vi noget, som vi ikke bryder os om at føle,« siger han:

»At vi ikke kan stole på fremmede. At andre har en mentalitet om, at man kan skrabe til sig på andres bekostning. Vi ved godt, at de følelser er irrationelle og forkerte. Men det tager tid at bearbejde, som det hedder på nydansk.«

Da ægteparret sidst blev ramt af indbrud, ringede håndværkere op til deres sommerhus med de dårlige nyheder. Halvanden time senere kunne de selv konstatere, hvordan tyve var brudt ind gennem et kældervindue og havde arbejdet sig op gennem husets fire plan. Øverst oppe fandt tyvene de smykker, som den 79-årige kvinde havde gemt mest omhyggeligt.

»Vi har desværre en vis erfaring med indbrud. Og det er egentlig underligt, for vi har ikke noget af værdi i huset – ingen dyre malerier eller lignende. Men vi har en masse ting, som har affektionsværdi – fra bryllupsdage, fra vores børn og fra vores børnebørn. Og så hundredvis af gamle bøger. Det føles underligt og ubehageligt, at nogen har været gennem alle de ting,« siger den 77-årige mand.

Dertil kommer den følelse af utryghed over at være i hjemmet, som hans 79-årige hustru beskriver.

»Derfor har jeg også anskaffet mig to våben,« forklarer hun.

Det ene våben kalder hun sin »pind«. Det er et stykke elkabel, som hun har fundet på vejen, og som slår overraskende hårdt. Det andet er en saks, som hun sover med ved siden af sin seng, når hun er alene hjemme. Saksen kan hun »prikke« eventuelle skurke med. Derudover trækker hun ikke længere gardinerne for, men forsøger at vise fremmede, at huset er beboet. Og så har hun ikke længere guld- og sølvsmykker.

De har taget mange minder fra mig

På den anden side af Søager efterlader tre indbrud og et indbrudsforsøg gennem de seneste ti år Jytte Jensen, 74 år, og Gunnar Jensen, 73 år, i en resigneret stemning. Under det sidste indbrud, som de seks rumænere er tiltalt for, forsvandt sølvtøj og smykker for 121.000 kr.

»Jeg blev sur. Vred. Gal. Det er ting, som jeg har arvet fra min mor, og som hun arvede fra sin mor. Hver eneste lille ske betød noget. Det er mange minder, som de har taget fra mig. Ligesom de smykker og morgengaver, som forsvandt første gang, her var indbrud. Og så er det næsten ikke til at holde ud at tænke på, at det bare er blevet smeltet om,« siger Jytte Jensen.

Det er ifølge parret dyrt og tidkrævende at klare forsikringssagerne og erstatte det stjålne. Deres bedste råd er at fotografere alt. De har forsøgt sig med alarm, men det gjorde ingen forskel. Det nyttede heller ikke at sætte hegn op rundt om huset. De er ikke bange for at være hjemme, men de føler sig magtesløse. Hvis professionelle indbrudstyve vil ind, skal de nok komme det – ligesom det er sket hos naboerne til begge sider.

»Vi kan ikke gøre andet end at håbe, at det ikke sker igen. Og hvis det sker, vil tyvene se, at der ikke er mere at komme efter,« siger Jytte Jensen og tilføjer:

»Sølvtøjet er skiftet ud med stål.«

Læs 12 gode råd mod indbrud her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.