Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Imam sammenlignede homoseksuelle med dyr: Nu er han politianmeldt

En organisation har politianmeldt en imam for at sammenligne homoseksualitet med dyresex.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Imam Mohamad Jammal er politianmeldt for at stille lighedstegn mellem dyresex og homoseksuelle, der dyrker sex.

»Det er unaturligt. Det er ligesom at dyrke sex med dyr. Det er på samme måde unormalt,« sådan sagde Mohamad Jammal til Skive Folkeblad onsdag 15. juni.

Efterfølgende kom han med en anden kommentar til Jyllands-Posten. Her sagde han, at homoseksualitet var lige så unormalt som at spise sin egen lort.

Nu er han blevet politianmeldt for sine udtalelser. Det skriver TV 2.

Det er organisationen Anmeldhad.dk, der står bag anmeldelsen.

»Som imam er han en offentlig person og holdningsbærer, og vi mener helt oplagt, at hans udtalelser er krænkende overfor en minoritet. Vi indgiver en politianmeldelse af to grunde. Dels fordi udtalelserne er en overtrædelse af straffeloven, der har fået folk til at henvende sig til os, fordi de føler sig krænkede af udtalelserne.  Og dels for at skabe en debat om den måde vi taler til og om hinanden,« siger Qasam Ijaz, der er talsmand for Anmeldhad.dk, til tv-kanalen.

Mohamad Jammal fortæller til TV 2, at han har trukket sine udtalelser tilbage.

»Det var ikke de rigtige ord, jeg brugte. Jeg brugte for skrappe ord, og dem har jeg allerede trukket tilbage. Men jeg føler også, at mine formuleringer blev strammet i artiklerne,« siger han og oplyser, at han tager anmeldelsen til efterretning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.