Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iggy Pop indtager Odense til sommer

Odenseanerne får besøg af en vaskeægte rocklegende, når Iggy Pop spiller til årets udgave af Tinderbox.

Rockmusikeren Iggy Pop spiller på Tinderbox 2018 i Odense. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Rockmusikeren Iggy Pop spiller på Tinderbox 2018 i Odense. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når den nu 70-årige rockstjerne Iggy Pop til juni besøger musikfestivalen Tinderbox i Odense.

Siden 1968 har Iggy Pop enten som solist eller med sit succesrige band The Stooges udgivet en lang række hits som »The Passenger«, »I Wanna Be Your Dog« og »Search & Destroy«.

I 2016 kunne Iggy Pop endnu en gang smide et anmelderrost album på gaden. Her slog han sig sammen med yngre musikere fra Arctic Monkeys og Queens of the Stone Age på det Grammy-nominerede album »Post Pop Depression«.

Sammen med The Stooges er han medlem af Rock & Roll Hall of Fame. Han tilhører altså en udvalgt gruppe af de største rocklegender.

Men fordi man har rundet de 70, kan man stadig godt give den gas på scenen. Det beviste han ved sin seneste optræden i Danmark. Her gæstede han Haven Festival i København sidste år.

Her blev det til femstjernede anmeldelser fra Gaffa, Soundvenue, BT og Ekstra Bladet, der blandt andet kaldte koncerten for »mageløs«.

Ud over Iggy Pop har Tinderbox afsløret navne som Depeche Mode, Alanis Morissette, Wiz Khalifa og C.V. Jørgensen.

Iggy Pop skal spille på åbningsdagen for Tinderbox 2018, torsdag 28. juni. Selve musikfestivalen varer fra 28. juni til 30. juni og foregår i Tusindårsskoven i Odense.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.