Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Igen og igen: Politifolks velmenende råd om nøgenbilleder og parkering får twitter-tæsk

Københavns Politi møder kritik, efter de har bedt københavnere flytte deres biler inden onsdagens Distortion for at undgå, at de bliver smadret. Det er langtfra første gang, at velmenende råd fra politiet bliver optaget som det modsatte. Her er fire eksempler.

Gadefesten Distortion åbner onsdag og i den forbindelse har politiet bedt byens borgere flyttede deres bileder, hvis de har dem kær.
Gadefesten Distortion åbner onsdag og i den forbindelse har politiet bedt byens borgere flyttede deres bileder, hvis de har dem kær.

Det kunne ligne et uskyldigt og hjælpsomt tweet med en god bund af realisme. Men alligevel har brugerne på Twitter svaret hårdt igen.

I går sendte Københavns Politi en Twitter-advarsel ud, hvor de bad beboerne i dele af København fjerne deres biler inden årets tilbagevendende gadefest, Distortion, der begynder på onsdag. For tidligere har festen resulteret i smadrede ruder og dans på tage af biler.

Sådan lød tweetet:

Men den besked faldt langt fra i god jord hos alle. Især fordi politiet med beskeden bad lovlydige bilister indordne sig på et nok realistisk scenarie. Men er det politiets opgave?

Og de forsætter derudaf. Flere af dem er dog mere afdæmpede. Andre ligefrem ironiske.

Det er BT, der først opfangede tweetet fra Københavns Politi, og ordensmagten har endnu ikke kommenteret på historien, men henviser til mandag, når kommunikationsenheden åbner igen.

Det er dog langtfra første gang, at ordensmagten er endt i ballade, efter enten at have beskrevet nattens gerninger eller via sociale medier opfordret borgerne til dette eller udsendt hints. Ofte går kritikken på, at politiet skal passe deres arbejde og gå efter dem, der bryder loven, frem for at bede lovlydige danskere tage en lang række forholdsregler, så de undgår at blive ramt af en forbrydelse.

Nøgenbilleder

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan politiet i dag bruger sociale medier til at kommunikere med danskerne, og hvordan de ofte gør det dygtigt i en sjov og humoristisk tone.

Men tonen kan også kamme over. Og netop det mente flere skete for Sydjyllands Politi i sommervarmen sidste år. Det skete med dette tweet:

Tweetet ramte lige ind i den debat, der havde kørt året forud, om drenges indsamling og deling af nøgenbilleder. Blandt andre feministen Emma Holten var hård i kritikken af Politiet.

»Det er en joke, jeg ville forvente det fra en 14-årig, men ikke fra de mennesker, der skal beskytte mig,« sagde Emma Holten, der selv har været udsat for hævnporno, til Ritzau.

Hun fortsatte:

»Det er meget underligt, at politiet i stedet for at opfordre danskerne til ikke at begå kriminalitet, opfordrer de almindelige danske borgere til, at de ikke skal forvente, at de ikke bliver udsat for kriminalitet,« sagde hun.

Sydøstjyllands Politi gik efterfølgende ud og beklagede tweetet på fyens.dk.

»Vi må bare sige, at det var ikke godt nok, og vi har sendt et tweet ud, hvor vi beklager. Det var ment godt, men det var bare en træls måde, tweetet kom ud over rampen på,« sagde Steen Edeling, politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Hævnporno

Også Midt- og Vestjyllands Politi røg i uføre, da de kom med en advarsel, som blev bragt på dr.dk: Politi advarer unge mod at tage intime selfies: I kan havne i Viborg-mappen.

Hævnporno og deling af nøgenbilleder af piger har været på dagsordenen i Danmark de seneste år. Flere piger har ikke følt sig taget seriøst, når de har henvendt sig til politiet med sagerne, og advarslen fra Midt- og Vestjyllands Politi satte prikken over i'et.

For selv om det er ulovligt, kan politiet ikke gøre meget ved distributionen af billeder, lød det fra politiassistent Erik Hykkelbjerg til DR.

»Det vigtigste er simpelthen at få fortalt, at de ikke skal tage de billeder,« sagde Erik Hykkelbjerg til DR og fortsatte:

»Lad nu være. Lad nu for Guds skyld være.«

Igen faldt rådet ikke i god jord.

Den konservative politiker, Nikita Klæstrup (K), skrev på Facebook, at opfordringen var et udtryk for »slutshaming og victimblaming fra politiets side«.

»Det får det til at virke som om, det er pigernes skyld, at de her billeder nu florerer på internettet. Det kan jo være, at de her piger har været i et forhold og har troet, at de kunne stole på drengen og sende den slags, uden at det kom videre til andre. Opfordringen skulle i stedet være, at drenge ikke skal dele billeder, når de er blevet givet til dem privat,« udtalte hun efterfølgende til Berlingske.

Også Dansk Kvindesamfund fulgte op på udtalelsen:

Efterfølgende undskyldte politiassistenten ikke ligefrem, men lagde vægt på, at politiet netop har fokus på forebyggelse.

»Vi har valgt at bruge en masse krudt på det forebyggelsesmæssige. Og her er det vigtigt at sige, at det selvfølgelig både er over for drengene og pigerne. Har man sådan nogle billeder, så er det strafbart at videregive dem,« sagde politiassistenten til Berlingske.

Blot fem anmeldelser af voldtægt på en aften

I 2015 kom vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen i krydsilden efter en kommentar, som rigtig mange fandt urimelig. Da karnevallet i Aalborg i 2015 var slut, opsummerede han det over for TV2 Nord.

»Fem anmeldelser det er selvfølgelig fem for meget, det er der ingen tvivl om. Det er jo det, der kan ske, når der er så mange mennesker samlet, og spiritussen går ind, så kan forstanden nogle gange godt forlade gerningsmanden lidt på en måde,« sagde vagtchefen til TV2 Nord.

En kommentar, der blandt andet fik Nina Groes, daværende direktør for KVINFO, til tasterne.

Og flere bakkede hende op. Blandt andet den radikale formand, Morten Østergaard:

Og undskyldningen faldt da også hurtigt:

»Vedr. Udtalelser om karneval/voldtægter. Beklager ordvalget - ingen intention om at nedgøre voldtægter - tværtimod. @NjylPoliti @TV2Nord,« skrev vagtchefen fra Aalborg på Twitter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.