Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I teltkø for at få lov til at købe penthouselejlighed: »Er I romaer«?

Rikke Høgsted bed hovedet af al skam og lagde sig torsdag i teltkø for at få sin drømmelejlighed i Carlsberg Byen.

Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. Sidst tilkommende i køen skriver sig op i køen og slår sit telt op. 19. august 2017.

Rikke Høgsted har aldrig ligget i kø til noget som helst. Hverken udsalg eller koncerter har kunnet få hende til at overnatte for at få tilfredsstillet et forbrug eller en oplevelse.

Men da hun (49) og hendes læge-mand Thomas (58) til deres skræk så, at der allerede torsdag aften var kø for at blive skrevet op til drømmeboligen i bebyggelsen Rahbek Hus II i Carlsberg Byen, bed parret hovedet af al skam og fremskød på stedet deres planer om »engang« at sælge huset på Drosselvej og købe en lejlighed.

I silende regn hentede hun telt og soveposer og har siden skiftedes med sin mand til at ligge i kø som nummer tre ud af ni. Helt nøjagtigt til en femtesals penthouselejlighed på 134 kvm. Med elevator, så parrets otium, hvis de bliver boende så længe, ikke skal afbrydes, når det begynder at værke i benpiberne.

Forventet indflytning om to år.

Artiklen fortsætter efter billedet

Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. En af dem er Rikke Høgsted. 19. august 2017.
Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. En af dem er Rikke Høgsted. 19. august 2017.

Parret har fire børn, hvoraf to er flyttet hjemmefra, en bliver student om to år og en på 13 flytter med, når drømmelejligheden står klar.

»Nu er der down-sizet,« som Rikke Høgsted siger.

Da Berlingske møder hende, er nogle af de overnattende boligdrømmere, hvoraf fire er læger, allerede i gang med at tale om en fremtidig beboerforening og gårdfester. Vagten fra Securitas var forbi i aftes og havde hverken hørt noget om telte, kø eller boligkøbere. Han spurgte af et ærligt hjerte: »Er I romaer?«

Artiklen fortsætter efter billedet

Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. 19. august 2017.
Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. 19. august 2017.

Når hele Carlsberg Byen står færdig kommer Rikke Høgsted og hendes mand til at dele området med folk i 3.100 boliger til priser fra 2,6 til 16 mio. kroner.

Rikke Høgsted er til daglig psykolog og selvstændig konsulent. Denne gang ligger hun gerne i teltkø. Hun har boet ved Sorte Hest på Vesterbrogade, da hun flyttede fra Jylland til storbyen som ung og elsker den specielle stemning på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg. »

Måske er der gået rigelig meget Emmerys i den, men det er der jo på hele Vesterbro«, som hun siger. Udsigten til det gode liv med tagterrasse og udsigt i en ikke vedligeholdelseskrævende lejlighed, skal man heller ikke kimse ad.

»Nu er der endelig noget på spil. Nu er der noget, jeg VIL have. Lejligheden er jo en stor investering, og ligger netop i den nordlige ende af Carlsberg Byen - så var det bare NU! Det er uden sammenligning den fedeste placering i Carlsberg Byen. Hele historikken i området, blandingen af nyt og gammelt og roen på Rahbeks Allé, når man kommer fra Vesterbrogade. Alle de kulturpersonligheder, der har trasket op ad den gade. Og det er tæt på Rådhuspladsen. Tænk, at summen af så mange af mine længsler og boligønsker kan lykkes.«

Rikke Høgsted er ikke skræmt ved tanken om, at Carlsberg Byen, som nogle frygter, bliver et goldt beton- og glas-klondyke uden liv som visse dele af Nordhavn, Ørestad og det nye Islands Brygge.

»Carlsberg Byen ligger stadig tæt på City. Vi er jo ikke havnet ude på en mark, og vi har jo selv et medansvar for det.«

Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. Sidst tilkommende i køen skriver sig op i køen og slår sit telt op. 19. august 2017.
Folk ligger i teltlejer for at komme først til at købe dyre lejligheder i Carlsbergbyen når de bliver frigivet søndag formiddag. Sidst tilkommende i køen skriver sig op i køen og slår sit telt op. 19. august 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.