Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I kamp mod kommunen: Vrede boligejere forener sig

Københavnske boligejere danner forening og er klar til at gå rettens vej i en sag om hjemfaldspligt.

En potentiel millionregning fra Københavns Kommune, får nu en række vrede boligejere til at forene sig. Det skriver DR P4 København.

Den nye boligejerforening mener, at kommunen har gældsat dem, da de 1. april i år hævede prisen markant for, hvor meget det vil koste at købe deres grund tilbage af kommunen.

- Vi vil have en varsling. Vi vil have en overgangsperiode. Vi vil have, at vi bliver behandlet som almindelige borgere, der indretter sig efter de regler og retningslinjer,som man ved, man kan indrette sit liv efter, siger Louise Kanstrup Petersen til DR P4 København.

Hun er en af de berørte boligejere og en af initiativtagerne til den forening, som mødes for første gang i morgen søndag.

Det er en ændring i den såkaldte hjemfaldspligt, der har ramt Louise Kanstrup Petersen og ejerne af 1200 andre københavnske boliger.

Hjemfaldspligten er en kontrakt mellem boligejerne og kommunen, hvor kommunen kan købe grunden tilbage under markedspris efter en årrække - medmindre borgerne køber sig ud af kontrakten. Det er prisen for at blive købt fri, som Københavns Kommune fornylig hævede markant.

Men det er kommunen i sin gode ret til, lyder det fra boligadvokat Henrik Høpner.

- Hvis kommunen har et aktiv, og det er et aktiv at have ret til at købe en grund til under markedsprisen, så skal man også sørge for at få den rette pris for det aktiv, forklarer han til DR P4 København.

Hvis det ikke lykkedes den nye forening at nå til enighed med Københavns Kommune via dialog, så har de tænkt sig at gå rettens vej.

Jakob Næsager, som sidder i Københavns borgerepræsentation for de konservative, var med til at stemme prisstigningen igennem. Han håber at man kan undgå en retssag.

- Jeg håber, at det kan lykkes at finde en løsning, som boligejerne er tilfredse med, siger Jakob Næsager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.