Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»I dag sidder min butterfly helt skarpt«

I store rober, glitrende smykker og Elefantordener en masse fejrer 300 gæster fra ind- og udland Dronningen onsdag aften til gallataffel. Forventningerne er helt i top - og ikke alle lægger skjul på nervøsiteten.

Dronning Margrethe fejres ved en middag for det officielle Danmark på Christiansborg Slot i anledning af 75-årsdagen. Her ankommer kronprinsparret.
Dronning Margrethe fejres ved en middag for det officielle Danmark på Christiansborg Slot i anledning af 75-årsdagen. Her ankommer kronprinsparret.

Onsdag aften er et levende bevis på den seneste Megafon-måling, der viser stor opbakning til dronning Margrethe som fortsat regent, da Hendes Majestæt havde inviteret til gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af sin 75-års fødselsdag.

Ikke færre end 300 gæster deltager i festlighederne. Kongefamilien, hofdamer, ministre, udenlandske statsoverhoveder, højesteretsdommere, departementschefer, biskopper, Greve Ingolf. De er der alle sammen. Dog med undtagelse af én, særlig vigtig person. Allerede tirsdag meldte hoffet ud, at prins Henrik er så hårdt ramt af sygdom, at han ikke kan deltage i de officielle arrangementer i forbindelse med Dronningens fødselsdag.

Prinsgemalens influenza betyder også, at kronprins Frederik må træde i hans sted og byde velkommen, før gæsterne kan sætte tænderne i helleflynderen og oksemørbraden, og før statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Dronningen selv holder deres taler.

Og det var ikke kun onsdag, Kronprinsen måtte agere stand-in for sin far. Også torsdag, hvor prins Henrik skulle have ledsaget Dronningen i den kongelige karet gennem København, må sønnike træde til og holde sin mor med selskab sammen med kronprinsesse Mary.

Selv om det for langt de fleste gæster ikke er første gang, de er til bal på slottet onsdag, er der flere, som stadig er lidt usikre på etikken i det fine selskab.

»For en pige som mig fra Vestegnen kan det stadigvæk være svært at forstå de mange koder, der er til sådan nogle arrangementer,« lød det fra SFs formand, Pia Olsen Dyhr (SF), ved ankomsten.

Også udenrigsminister Martin Lidegaard (R) må erkende, at han godt kan blive en smule nervøs for de mange regler - og for om tøjet sidder, som det skal.

»Jeg har en gang fået ballade fra modepolitiet (Se og Hørs »Modepolitiet«, red.), fordi de ikke mente, min butterfly sad, som den skulle. Men i dag sidder den skarpt,« sagde udenrigsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.