Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I chok over moske-dokumentar: Det kvindesyn er forkvaklet og skrækkeligt

Skal kampen for ligestilling i muslimske miljøer lykkes, er vi nødt til at tage ved lære af den danske ligestillingskamp. For det handler om retten til at vælge selv, og her bør kvinder og mænd uanset etnicitet kæmpe med, mener direktør for Kvinfo, Nina Groes.

»Uanset om det handler om retten til at bære tørklæde eller ej, eller det handler om retten til seksualitet, er der tale om problemstillinger, vi ikke kan se bort fra. Som samfund har vi en forpligtigelse til, at der bliver brudt op med disse stereotyper og forestillinger, der holder den enkelte nede. Ingen skal stå alene med den kamp,« fremhæver Kvinfo-direktør Nina Groes. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
»Uanset om det handler om retten til at bære tørklæde eller ej, eller det handler om retten til seksualitet, er der tale om problemstillinger, vi ikke kan se bort fra. Som samfund har vi en forpligtigelse til, at der bliver brudt op med disse stereotyper og forestillinger, der holder den enkelte nede. Ingen skal stå alene med den kamp,« fremhæver Kvinfo-direktør Nina Groes. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Da Nina Groes første gang så statistikkerne, der om­­hand­lede muslimske kvinder i Danmark, fik hun efter eget udsagn et chok. Det kom bag på hende, at der var så stor en overrepræsentation af indvandrerkvinder på kvindecentre. Og det kom bag på hende, at der var så stor forskel på, hvor udsatte muslimske unge følte sig sammenlignet med etnisk danske unge.

»Statistikkerne på området er så klart kommunikeret, at det er tydeligt, at her har man et fælles ansvar,« siger Nina Groes, da Berlingske møder hende på kontoret på Slotsholmen i København. Siden 2014 har hun været direktør for Kvinfo, Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed.

Endnu et chok indfinder sig

Samme chokfølelse gik igennem Nina Groes, da hun for nylig så TV 2s programserie »Moskeerne bag sløret.« I en række optagelser med skjult kamera kom det frem, hvorledes kvinder i dele af de muslimske miljøer bliver rådgivet om ægteskab, sex og arbejde, når de henvender sig til religiøse ledere.

»Selv om jeg kendte tallene og statistikkerne og har talt med mange af kvinderne, var det en chokfølelse for mig, at se disse ting udspille sig for skjult kamera. At se det vi kæmper imod. Det kvindesyn, vi så, er skrækkeligt og forkvaklet. Det er ikke noget, vi kan lukke øjnene for, men noget vi skal kæmpe imod. De restriktioner, vi ser her, er uacceptable. Hvad kvinder må og ikke må. Både i forhold til ægteskab og andre dybt private anliggender,« fremhæver Nina Groes.

I et af seriens afsnit søger en kvinde hjælp hos den lokale imam, fordi hun er udsat for vold fra sin ægtemand. Imamens råd er, at hun ikke går til politiet, men derimod er tålmodig.

»Det er forfærdeligt, at kvinder, der rækker hånden ud efter hjælp, får den slået væk. At vold og overgreb bliver legitimeret af autoriteter – i dette tilfælde de religiøse – er noget af det mest frygtelige, der kan ske. Det er det samme, når autoriteter fortæller kvinder, at de ikke må nægte manden sex. Voldtægt i ægteskabet er også voldtægt. Vi kan som samfund ikke ignorere, at det ikke bliver italesat sådan,« siger Nina Groes.

Opgørelser viser, at der i den senere tid er sket en stigning i antallet af kvinder, der søger hjælp på landets krisecentre. Og det er positivt, fastslår Nina Groes. For stigningen er ikke nødvendigvis et tegn på, at flere kvinder bliver udsat for social kontrol, men derimod at flere tager sig mod til at sige fra og tage kampen.

Hun understreger dog samtidig, at »Moskeerne bag sløret« viser, at der stadig eksisterer en brist, idet kvinder vælger at søge hjælp hos imamen i stedet for at gå til et krisecenter eller de danske myndigheder. Det vidner om, at mange kvinder forsat ikke ved, hvor de skal søge hjælp, påpeger Nina Groes:

»Vi bliver nødt til at blive bedre til at vise kvinderne, hvor de kan søge hjælp. Der er ingen, der skal stå alene med denne kamp.«

Samfundets mest undertrykte

I kølvandet på TV 2-programmet dedikerede statsminister Lars Løkke Rasmussen i år kvindernes internationale kampdag til »de undertrykte muslimske kvinder«, der ifølge statsministeren er blandt de mest udsatte i det danske samfund.

Nina Groes mener, at det er helt afgørende ikke at stigmatisere alle muslimske kvinder som værende undertrykte. Vi skal kunne tale om problemerne åbent og aktivt uden at tage hele befolkningsgrupper som gidsel.

»Uanset om det handler om retten til at bære tørklæde eller ej, eller det handler om retten til seksualitet, er der tale om problemstillinger, vi ikke kan se bort fra. Som samfund har vi en forpligtigelse til, at der bliver brudt op med disse stereotyper og forestillinger, der holder den enkelte nede. Ingen skal stå alene med den kamp.«

Og netop den kamp er en nødvendighed, hvis vi skal nå til et endeligt opgør med den manglende ligestilling, der hersker i dele af de religiøse miljøer. Men det skal være en fælles kamp og ikke en etnisk kamp, understreger Nina Groes.

»Hvis man kigger på de ligestillingskampe, vi tidligere har taget i Danmark, har der været stærke stemmer, der gik forrest, men de har ikke været alene. Der har været andre kvinder, og der har været progressive mænd, der har bakket op. Og det har styrket kampen, når der har været fælles fodslag.«

Ifølge Nina Groes er målet for kampen, at vi som samfund når et stadie, hvor ingen holdes ude, og hvor ingen holdes tilbage. Hvor man kan skabe det liv, man drømmer om, og hvor man ikke bliver diskrimineret. Det er nogle fundamentale værdier i det moderne samfund, vi aldrig skal sætte spørgsmålstegn ved eller give køb på, understreger Nina Groes.

»Vi skal dyrke styrken«

Skal ligestillingskampen og opgøret med de traditionelle kønsroller i muslimske miljøer lykkedes, bør vi først og fremmest tage ved lære af den kvindekamp, der har været udkæmpet i Danmark, mener Nina Groes:

»Det er en historisk fejltagelse, hvis man gør denne ligestillingskamp til noget andet end alle andre ligestillingskampe. Der er præcis samme behov her som i den ligestillingskamp, danske kvinder har kæmpet. Det handler om lige rettigheder og lige muligheder – uanset seksualitet, køn og race.«

Skal vi problemet til livs, er det vigtigt, at debatten nuanceres. Men vejen dertil er lang, erkender Nina Groes. Selv om der i løbet af de seneste år er kommet mere fokus på problemet, og der er opstået en mangfoldighed i stemmerne, der deltager i debatten, er de solide løsninger endnu ikke fundet:

»Det er et stort skib, der skal vendes, for det handler om normer og fordomme, der er så indgroede i os, at det ikke er noget, der ændrer sig, fordi man knipser. Hver gang man tager et skridt fremad mod ligestilling og reel frihed, så vækker det også tunge kræfter, som vil prøve at genetablere kontrollen i modsat retning. Så det er ikke en lineær proces mod mere ligestilling, men en konstant kamp for at bevæge sig i den rigtige retning.«

En anden stor udfordring, vi ifølge Kvinfo-direktøren står over for, er det syn, der hersker, når det gælder muslimske kvinder i Danmark. For det vil være alt for simpelt at reducere problemet til kun at være et muslimsk problem, mener Nina Groes.

Der er en tendens til, at den muslimske kvinde bliver offergjort af etniske danske, påpeger hun:

»Det er helt centralt, at vi ikke reducerer disse kvinder til ofre. Ja, de har været udsat for eksempelvis social kontrol, og i nogle tilfælde også grov vold, men de besidder en kæmpe styrke. Vores erfaring er, at det erkvindernes egen styrke, vi skal finde frem, hvis vi skal rykke os. Offergørelsen tager mandatet fra folk, og gør dem til svage mennesker. Og det skævvrider debatten.«

Samme forudindtagede holdninger spiller ind, når virksomheder skal rekruttere, forklarer Nina Groes.

Undersøgelser har vist, at to personer med akkurat samme uddannelsesmæssige baggrund og kompetencer i en ansættelsessituation bliver vurderet forskelligt, såfremt den ene har et etniskklingende navn. Og oftest vil virksomheden vælge at ansætte personen med det etnisk-danske navn.

»Fordomme spiller ind, fordi de ligger som en ubevidst bias inde i os. Selv om mange tror, at de vælger ud fra kvalitet, så spiller fordommene alligevel ind på vores kvalitetsbegreb. Det er noget, vi ser, lige fra autoværkstedet til toppen af direktørkransekagen – og det er de fordomme, vi skal gøre op med.«

Må min datter selv vælge sin ægtemand?

Selv om vi ifølge Nina Groes skal tage ved lære af den ligestillingskamp, danske kvinder har kæmpet, er det dog også vigtigt, at vi som samfund er åbent over for kulturmødet, mener hun.

Da Kvinfo for kort tid siden inviterede en samarbejdspartner fra Marokko til Danmark, stod Nina Groes endnu engang med en følelse af, at der er lang vej endnu.

Manden, der i hjemlandet underviser i kvinders juridiske ret, var blevet bedt om at holde et oplæg på Nørrebro i København.

Blandt de fremmødte var mange ansigter, Nina Groes ikke havde set før. På et tidspunkt rejste en mand, hun ikke kendte, sig og spurgte, om det, som marokkaneren sagde, var, at hans datter selv måtte vælge ægtemand.

»Ja,« lød svaret, forklarer Nina Groes:

»Faren kiggede på ham og sagde: »Okay«. Det er vildt at høre en mand, der har levet sit liv i Danmark, stille dette spørgsmål. Men der hersker så stor en respekt for autoriteterne, at der bliver lyttet, og derfor sker forandringen. Det handler om, at vi tager ligestillingskampen med afsæt dialog, gensidighed og forståelse for partnerskabet. Det handler om respekt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.