Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hyggehejsa - så bliver det ikke mere dansk

thulesen dahl mette fr
thulesen dahl mette fr

Jamen, har det ikke bare været en hyggelig uge? Med vinterferie og valentinsdag, med lige sne nok til en jordskurrende kælketur til os, der ikke var draget mod pister og løjper i syd og nord, med fodbolden tilbage i fjernsynet, med influenza-epidemi og med al mulig anden grund til at blive indenfor og rigtig hygge igennem.

Så gør man endda lidt for eksporten, for den danske hygge er jo denne vinter gået hen og blevet det store danske brand ude i verden. Og det er dansk, som vi kan lide det. Men der er godt nok mange forskellige måder at hygge sig på.

Nogen hygger sig tydeligvis ved at hidse sig op på de såkaldt sociale netværk. På anden uge kogte debatten her op over en folketingsbeslutning om, at flertallet i tinget var bekymrede over, at der er områder, hvor danskerne er i mindretal. Og det var altså ikke nok at have dansk pas og statsborgerskab for at være dansker – stamtræet skal også kunne udtale hygge et par generationer tilbage.

Det syntes mange alligevel var at stramme den: Hvem skulle så bestemme, hvem der var dansker, og hvad med Naser Khader og prins Henrik – er de så overhovedet i nærheden af at være danske, blev der spurgt, for nu at nævne nogle milde reaktioner. Efter nogle dages rasen frem og tilbage kunne selv Venstre godt se, at det nok var en lidt klodset formulering, hvilket Dansk Folkeparti dog på ingen måde kunne give dem ret i. Faktisk var det en for dem helt central og bevidst formulering, forstod man på Martin Henriksen.

Nu er det svært at vide, hvad der foregår i politikeres hoveder, men umiddelbart virker det måske en lille smule utroværdigt, at 179 folkevalgte med en mindre hær af embedsmænd og skriftkloge omkring sig ikke skulle være i stand til at formulere en forholdsvis enkel sætning – og også vide hvad det, de stemte for, betød.

Men lad det nu ikke slå skår i feriehyggen. Sådan en har de jo slet ikke på samme måde i Sverige – hvor der jo heller ikke er nogen svenskhedsdebat. I hvert fald ikke officielt. Her er nemlig alle svenskere – færdig og punktum. Helt slippe for problemerne kan man dog ikke. I Malmø oplever man for eksempel påfaldende meget vold og kriminalitet, når svenske bander skyder løs mod andre svenske bander på gaden – og der er nok nogle svenskere, der bor i boligområder, der er lidt mere præget af uro, end der hvor andre svenskere bor. Men svenskere er de alle, så det må de leve med.

Problemet er efterhånden nået så langt, at der ligefrem er svenskere, der kigger misundeligt over mod Danmark. I denne uge foreslog blogskribenten Jonas Westerholm for eksempel at løse problemet med Malmø ved at erklære Danmark krig og så kapitulere lige over frokost og tilbyde danskerne Skåne tilbage.

En løsning, der ifølge ham, vil gavne alle undtagen ballademagerne. Svenskere bliver af med en akut politisk hovedpine, og Malmøs borgere får nogle pragmatiske danske løsninger, mente den hyggekrigsglade Westerholm.

Man kan så selv vælge, om det gør én stolt på nationens vegne. Det viste Enhedslistens Christian Juhl sig lidt overraskende at være, da han bakkede op om, at Dannebrog skulle ind i Folketingets sal. Samme Juhl var ellers meget imod det danske splitflag, da det hang bag Pia Kjærsgaard til Folketingets åbning – det var for meget nationalisme til ham. Men nu kommer flaget ind i fane-form, og så er det en anden sag, forstår man.

»Jeg har selv været spejder, da jeg var dreng. Dengang gik jeg forrest med fanen. Derfor har jeg ikke noget imod faner,« sagde Christian Juhl til Ekstra Bladet.

Mindre overraskende var nok ugens store politiske hyggesammenkomst under de røde faner – DFs Thulesen Dahl og S-boss Mette Frederiksens dobbeltinterview i 3Fs medlemsblad, hvor det søde par op til valentinsdag udbredte for alle, hvor godt de kunne med hinanden – og det var der folk, der ville komme til at mærke.

En virkelighed, som denne avis’ skarpsindige politiske redaktør noterede i en større analyse allerede for et par uger siden, og siden har Mette-Tulle-aksen både lukket et forlig om kollektiv trafik og gennemtrumfet alle de stive taxiregler, mens regeringen måtte kigge slukøret efter en fri Uber.

Og forude kan Løkke og Co. godt glemme alt om en flad boligskat til fordel for patriciervillaerne og forresten også en senere pensionsalder, hvilket stort set var den økonomiske basis for resten af tiltagene i det godt to måneder gamle regeringsgrundlag.

Men bare rolig – Løkke skal bare blive ved med at være statsminister, lød det videre fra DF, der var fuldt tilfreds med bare at bestemme. Det er vist det, man kalder magtdeling.

Det har man som bekendt i endnu mere udpræget grad i USA, for nu skal vi jo ikke glemme Trump i denne omgang. Godt tre uger efter at være blevet indsat som præsident, måtte han i vinke farvel til den første af sine topmænd – sikkerhedsrådgiveren Mike Flynn, der vist havde lavet en vel frisk handel med Putin, mens Obama stadig var på pinden.

Og i modsætning til under valgkampen, var der lige pludselig begrænsninger for, hvad man kunne lyve sig fra blandt den første af alle præsidentens mænd. Det var der nok en del i Washington og omegn, der hyggede sig ganske gevaldigt over.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.