Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk analyse

Hvorfor kommer politiet ikke?

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Hvor bliver politiet af?

Dette centrale spørgsmål kan flere og flere danskere komme til at stille i takt med, at politiet skal skræve over nye opgaver.

Med den massive strøm af flygtninge og immigranter med kurs mod Europa har mange EU-lande, herunder Danmark, optrappet grænsekontrollen. Hvilket koster store politimæssige ressourcer. Derudover betyder terrortruslen, at politiet må bruge betydelige ressourcer på at stoppe fanatikere, der er klar til at angribe bløde mål, og som er villige til selv at dø i aktionen. Parallelt med, at presset på IS stiger på slagmarkerne, er der desuden tegn på, at flere af de såkaldte Syrien-jihadister søger hjem til Europa, hvor de vil udgøre en ny og alvorlig sikkerheds­risiko, som politiet skal gardere samfundet imod.

Dertil kommer, at politiet udfordres af kendte problemer med bl.a. ghetto­isering og bandekriminalitet. Her er den nye udfordring, at nogle af de unge udvikler sig til crossovers, som radikaliseres og bliver til potentielle terrorister. Der er også tegn på, at kriminelle med indvandrerbaggrund er begyndt at kopiere de gamle rockerbanders organisation for at kunne stå stærkere, når de kæmper om territorier og markeder.

Presset på politiet er blevet så stort, at man rundt om i landet reorganiserer indsatsen. Nærpoliti trækkes tilbage, der bliver mindre synligt politi i gaderne, flere opgaver skubbes, og sagsbehandlingen kan komme til at trække ud.

Som Morgenavisen Jyllands-Posten skrev lørdag, har presset på politiet bl.a. haft som konsekvens, at Nord­jyllands Politi midlertidigt har lukket en nærstation i Hirtshals og neddroslet bemandingen på to andre lokal­stationer. Beslutningen skaber utryghed, erkender Jens Jørgen Møller Nielsen, der er formand for Nordjyllands Politiforening.

»Vi er der jo ikke. Vi kommer kun, når der er noget galt. Hvis vi i det hele taget kommer,« siger han til avisen.

Hans melding kommer i kølvandet på protester fra borgmester Arne Boelt (S) og byrådet i Hjørring Kommune. På et byrådsmøde for nylig besluttede man sig for at rette kritik mod ændringerne i politiet, bl.a. fordi man frygter for sikkerheden på Hirtshals Havn.

»Hirtshals Havn er et trafikknudepunkt og som følge heraf et sårbart mål for eventuelle anslag. Samtidig hånd­teres og opbevares store mængder gods og værdier på Hirtshals Havn. Som følge heraf er det Byrådets opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at ned­prioritere politiets synlighed i Hirtshals,« lød det fra byrådet.

Hvor følsomt politiets tilbagetrækning er, blev for nylig understreget i Kalundborg, hvor gruppen »Soldiers of Odin« annoncerede, at den ville etablere et borgerværn til at patruljere i nattelivet for at øge borgernes tryghed. Timingen var ikke tilfældig. For i Kalundborg har der været intens debat om, at politiets beredskab flyttes væk samtidig med, at der skal komme flere flygtninge til byen.

I regeringstoppen holder man vejret. Her ved man godt, at en potentielt farlig sag vokser. Man kan se, at den breder sig fra lokale medier til nationale, og man kan iagttage, at den rykker op på den politiske dagsorden.

Problemet for regeringen er indlysende, for Lars Løkke Rasmussen lovede i valgkampen sidste forår, at Venstre ville levere lov og orden samt øget tryghed til borgerne. Men præcis som løftet om en »straks-opbremsning« af tilstrømningen til Danmark viste sig umuligt at holde, kan Løkke risikere, at danskerne snart vil føle, at politiet ikke kommer, når de har brug for hjælp.

Det ironiske er, at kritikerne ikke for alvor kan anklage regeringen for at have sovet i timen. Der er indgået et politiforlig med øgede ressourcer til politiet og midler til at uddanne flere betjente. Det djævelske for regeringen er, at opgaverne vokser hurtigere, end ressourcer og mandskab kan følge med.

Dermed afspejler den aktuelle situation de udfordringer, som regeringen har mødt i forsøget at på tackle strømmen af flygtninge og immigranter. Historiens mest vidtgående stramninger af udlændinge- og asylpolitikken er blevet gennemført og har været med til at nedbringe antallet, der søger til Danmark. Men antallet har ikke desto mindre været overvældende, og antallet vil i fremtiden presse de offentlige budgetter og gøre det svært at skaffe tilstrækkeligt med boliger, job, læger, lærere osv.

Når det handler om politiets rolle, rummer udfordringen dog en dybere dimension. For her taler vi om at kunne løse en helt fundamental samfunds­opgave – nemlig sikkerhed – som i praksis afgør, om borgerne føler sig trygge eller ej.

Det ved man i regeringstoppen, og derfor er det ikke usandsynligt, at tidens ekstraordinære udfordringer vil udløse ekstraordinære initiativer. Rundt om i Europa er forsvaret sat ind for at øge grænsekontrollen. Senest har Østrig øget sit beredskab, eftersom landet frygter, at menneskesmuglere, flygtninge og immigranter vil bruge Italien som indgangsport til Europa. Og derfra starte rejsen nordpå.

Regeringstoppen følger nøje, hvad de andre lande gør, for man ved godt, at man vil være tvunget til at handle, hvis danskerne for alvor begynder at føle, at politiet er for langt væk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.