Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvorfor er humanister mestre i at score 12-taller?

Der bliver uddelt mange 12-taller på universiteterne, og på nogle af dem er der endog meget store karakterforskelle mellem hovedområderne. De studerende undrer sig. Ifølge DI er det ved at være på tide med en ny karakterkommission.

Formand for de socialdemokratiske studerende i Frit Forum på AU, Christian Thomassen, føler sig uretfærdigt behandlet. Foto: Bo Amstrup
Formand for de socialdemokratiske studerende i Frit Forum på AU, Christian Thomassen, føler sig uretfærdigt behandlet. Foto: Bo Amstrup

Hvordan kan det være, at studerende på humaniora får over dobbelt så mange 12-taller som studerende på business og samfundsvidenskab?

Det spørgsmål stiller de studerende i organisationen Frit Forum på Aarhus Universitet (AU) sig selv, efter at de har set nærmere på og sammenlignet karaktergivningen på det humanistiske hovedområde Arts og det erhvervs- og samfundsvidenskabelige hovedområde BSS på AU.

De studerende når frem til, at den såkaldte 12-talsfrekvens siden 2008 har været 18 procent i gennemsnit på Arts. Altså har næsten hver femte karakter til humanisterne på AU siden 2008 været et 12-tal. Omvendt har frekvensen af 12-taller på BSS i samme periode i gennemsnit blot været ni procent. Altså præcis det halve.

Men det er ikke alene på AU, at humanister scorer flest 12-taller. Ifølge en opgørelse foretaget af Berlingske Research er 12-talsfrekvensen på humaniora på Aalborg Universitet (AAU) i snit 16 procent, mens det for studerende på samfundsvidenskab er 12 procent. På RUC kan humanister prale med en 12-talsfrekvens på 20 mod 16 procent for samfundsvidenskabelige studerende.

Formanden for de socialdemokratiske studerende i Frit Forum på AU, Christian Thomassen, undrer sig over forskellen og kalder den »uretfærdig«.

»Vi siger ikke, at de er dummere på BSS end på Arts, eller at de har det nemmere på Arts end på BSS,« understreger Christian Thomassen:

»Men det her er med til et tegne et skævt billede. Når en statskundskaber som mig skal ud og konkurrere med en kommunikationsuddannet om en praktikplads eller et job, så vil vedkommende jo være bedre stillet, fordi der er blevet givet bedre karakterer.«

Måske er de bare bedre på Arts?

»Det tror jeg ikke på. Men det generer min retfærdighedssans. Det skal være sådan, at en dygtig studerende på BSS skal have lige så gode muligheder som en dygtig studerende fra Arts. Det her risikerer at skabe mistillid til karaktergivningen på universiteterne,« mener han.

Christian Thomassen er forsigtig med at forklare den store karakterforskel. Men den kan hænge sammen med, at der på et hovedområde som BSS er meget censur i forbindelse med prøver og eksaminer, ligesom der på BBS er langt flere skriftlige end mundtlige prøver.

»Sådan en som mig har klart bedre mundtlige end skriftlige kompetencer, og derfor vil jeg gerne gå til mundtlig eksamen. Mit snit ville blive højere, hvis der var flere mundtlige eksaminer,« siger han.

Så hvis der var en mere varieret eksamensform på BSS, så ville 12-talsfrekvensen være højere?

»Ja, snittet ville stige,« siger han.

Humanister læser længere tid

Prorektor på AU, Berit Eika, oplyser, at universitetet »vil kigge nærmere på«, hvorfor der bliver givet så mange 12-taller, og hvorfor der er så store forskelle. Men hun understreger, at det »ikke alene er en aarhushistorie, men en generel tendens på universiteterne«. Derfor bør de ifølge hende i fællesskab undersøge 12-talsfrekvensen.

»Jeg har ikke kendskab til, at der bliver uddelt 12-taller, der ikke burde være uddelt,« siger hun:

»Men jeg kan godt forstå de studerendes undren.«

Berit Eika er også forsigtig med at forklare forskellen mellem Arts og BSS.

»Det kan have noget med undervisningsformerne at gøre. Eller eksamensformerne. Vi kan se, at de på humaniora er længst tid om at blive færdige. Måske får de højere karakterer, fordi de bruger mere tid. Hvis man kører med nedsat fart, har man bedre tid til at iagttage landskabet, kan man sige,« lyder det fra prorektoren.

Hun tvivler på, at forskellen i 12-taller påvirker de studerendes jobmuligheder.

»Arbejdsgiverne har en god fornemmelse af, hvem de ansætter,« siger hun og henviser til, at mange virksomheder ifølge en rekrutteringsanalyse offentliggjort for nylig også lægger vægt på andre ting end karakterer.

De studerende fra Frit Forum har oplysningerne om karaktererne på AU fra Berlingske Research, der tidligere har udregnet, hvordan der bliver givet endog mange 12-taller på universiteterne. På universiteter som RUC og DTU resulterer næsten hver femte beståede eksamen – på tværs af alle studieretninger – i dag således i et 12-tal.

Tager man de øvrige hovedområder med i betragtning, er der imidlertid også store udsving. Inden for hovedområder som Science and Technology (naturvidenskaberne) og Health (sundhedsvidenskaberne) på AU er 12-talsfrekvensen henholdsvis 18 og 11 procent.

På RUC er 12-talsfrekvensen inden for områderne natur og teknologi omkring 14 procent, mens den på teknik/natur på AAU er 13 procent.

DI foreslår landsdækkende censorkorps

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof, ser tallene fra Aarhus som endnu et eksempel på, at »der er noget galt et eller andet sted med karakterne, som det er nu«.

Da den nuværende skala blev taget i brug i 2007, var forventningen, at hver tiende eksamen ville udløse en topkarakter. Derfor er det »måske på tide, at regeringen nedsætter en ny karakterkommission«, akkurat som censorordningen er ved at blive undersøgt.

»Måske skal der en helt ny skala til. Eller også skal man finde ud af, hvorfor der er så store forskelle på tværs af institutioner og områder,« mener Charlotte Rønhof.

Ifølge hende er det også værd at overveje, om det er på tide at indføre et egentligt landsdækkende censorkorps, »der kan holde øje med, at der ikke opstår en slags subkultur inden for nogle områder«, hvor der bliver uddelt ekstra mange topkarakterer. Ifølge hende er karakterer nemlig langt fra ligegyldige i erhvervslivet.

»Allerede fra gymnasiet har karakterer stor betydning. Derfor er vi nødt til at være så sikre som muligt på, at de bliver afgivet rigtigt og retfærdigt,« siger hun:

»Vi kigger i høj grad på karakterer i erhverslivet som en rettesnor for, hvor dygtige kandidaterne er. I nogle brancher er de endog meget vigtige,« understreger Charlotte Rønhof.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.