Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvorfor er det oftest kvinder, der skifter navn?

Pyntesyge eller proaktive kvinder? Der er flere bud på, hvorfor mange flere kvinder end mænd ændrer deres fornavn.

For hver gang to mænd ændrer navn, er der tre kvinder, der gør det.
For hver gang to mænd ændrer navn, er der tre kvinder, der gør det.

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme.

Når kvinder hellere vil hedde Lilo i stedet for Ane, Rosamunda i stedet for Anette og Dittejay i stedet for Ditte, så er det, ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra firmaet Future Navigator, det samme, der gør sig gældende, som når mænd vælger kedelige jakkesæt og kvinder pynter sig.

»Kvinder pynter sig mere, og det gælder både deres hår og hårfarve og navn. De er vant til at udsmykke sig, og i takt med at det er blevet ekstremt let at få et nyt navn, er det ikke så underligt, at det er kvinder, der hopper først på navnebølgen.«

Navneforsker Birgit Eggert er overrasket over tallene og melder pas på en éntydig forklaring.

»Men måske er kvinder mere aktive med at reagere, når deres liv ikke er, som de vil have det. Kvinder går også mere til lægen end mænd.«

480 kr. for et nyt navn

I følge den nye navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik ændrede 2.974 kvinder deres fornavn mod 1.805 mænd. De hyppigste navneændringer findes blandt kvinder, der ændrede Susanne til Sanne (19), Camilla til Mille (7) og Charlotte til Lotte (7). Altså kvinder, der sandsynligvis har ændret deres navn til det kaldenavn, de er vokset op med.

Pyntesygen starter for alvor med det utal af enkeltstående tilfælde af Birgitte, der hellere vil hedde Musky og Hanne, der vil hedde Pylle. Alt sammen for de 480 kroner, det koster via borger.dk at søge sognet/kommunen om et nyt navn. Vi må ikke glemme mændene. De ændrer rask væk deres Søren til Zoran, Tom til Broder og Jesper til Jespper. Allerflest fra Rene til René (14).

Klik her og se navne i hele befolkningen

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser ikke kun kvindernes flertal blandt de, der ændrer deres navn, som kønsspecifik. Det er også et tegn i tiden, hvor det handler om let at kunne identificeres på de sociale medier, eller med et nyt navn helt at forsvinde på internettet.

Bliv dit eget brand

Og så er der dem, flere kvinder end mænd, mener Liselotte Lyngsø, der går til numerolog, fordi de vil bringe overensstemmelse mellem de energier, deres navn udsender, og den person de ønsker at være.

»Vi får en generation, der er vant til at sætte musik, hobbyer og meget andet sammen, som de vil. De er vant til at skabe deres egen identitet og deres eget brand. Så skridtet til at ændre sit navn, så det passer til de historier og oplevelser, man har lyst til at sende signaler om, er ikke så stort.«

Tallene bekræfter fremtidsforskerens ord. Siden 2005, hvor 2.500 kvinder mod 1.500 mænd ændrede deres navn, er stigningen af borgere, der ændrer deres navn, steget, godt hjulpet på vej af en mere lempelig navnelov i 2006.

»Der er ingen i den næste generation, der ikke har overvejet at ændre deres navn. At stille spørgsmålet: Er du tilfreds med dit navn? Det ville vi aldrig gøre i min generation. I dag er man gået fra, at være modtager til at være skaber af sit navn.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.