Nomineret til årets dansker 2017

»Hvis jeg ikke tog stilling til samfundet, begyndte min far at fremprovokere en holdning ved spisebordet, så jeg blev tvunget til det«

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han er manden i midten af dansk politik, selvom det er langt fra det sted, han startede. For Kristian Thulesen Dahl har livet i politik krævet is i maven. Særligt når alle omkring ham har ment, han tog fejl.

Det er et velkendt øjeblik i dansk politisk historie.

Året var 1999. Landets daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, stod på talerstolen i Folketinget og kiggede ned på Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard, mens han sagde den efterhånden famøse sætning:

»Stuerene, det bliver I aldrig.«

DF-formanden Pia Kjærsgaard havde kort forinden – på partiets landsmøde – foreslået at sende familier til kriminelle anden- eller tredjegenerationsindvandrere tilbage, for »det er det eneste, de har respekt for«.

Når Kristian Thulesen Dahl husker tilbage på Poul Nyrup Rasmussens ord, husker han mest af alt en følelse af forbløffelse. Landets politiske leder havde gjort det tydeligt for alle, at Dansk Folkeparti ikke var til at forhandle med.

Det er knap 20 år siden, og meget har ændret sig siden den dag. Nu er Kristian Thulesen Dahl manden i midten af dansk politik – med et parti, der forhandler til både højre og venstre. Men hvad har forandret sig de sidste to årtier?

Kristian Thulesen Dahl har egentlig ikke ændret sig meget, mener han selv. Hans holdninger er de samme, som de altid har været, og han reflekterer over dem fra sit kontor på Christiansborg, der ligeledes har været det samme i to årtier.

Men det er lykkedes Dansk Folkeparti at gå fra 13 mandater i 1998 til 37 mandater i 2015. Og med tiden er DF-holdninger gået fra at være outrerede i offentlighedens øjne til at være allemandseje. Men hvordan?

Ifølge partiformanden er svaret simpelt.

Siger man det samme længe nok, begynder folk til sidst at blive overtalt.

Kristian Thulesen Dahl har sagt de samme ting »20.000 gange«, så meget, at DF-valgplakater i 2015 bar sloganet »Du ved, hvad vi står for«.

»Lidt frækt, men ikke mere frækt, end at det blev købt og accepteret, fordi det passer,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl kan godt lide at få ret. En trang, der stammer tilbagefra hans barndom i Brædstrup. Han er vokset op i en politisk familie – eller en familie bidt af »den politiske bacille«.

»I nogle familier er det at diskutere politik det samme som at skændes. Men i min familie var alle bidt af den politiske bacille. Hvis jeg ikke tog stilling til samfundet, begyndte min far at fremprovokere en holdning ved spisebordet, så jeg blev tvunget til det,« siger politikeren.

Som barn var det faktisk Radikale Venstre, der prægede Kristian Thulesen Dahls hjem.

Hans far var engageret i partiet, men da Fremskridtspartiets Mogens Glistrup brød frem i 70erne, blev faren fascineret af politikerens kamp mod bureaukratiet, embedsvælde og skat. Radikale Venstre blev skiftet ud.

Da Kristian Thulesen Dahl som ung teenager i firserne begyndte at snuse til partipolitik, fulgte han naturligt i farens fodspor.

Det afgørende øjeblik kom, da Mogens Glistrup aflagde besøg i byen. Den dengang 13-årige Kristian Thulesen Dahl mødte op på Nørre Snede Kro og blev ligeledes betaget af den fremtrædende politiker.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Søren Bidstrup
Foto: Søren Bidstrup

Lokale medlemmer af Fremskridtspartiet inviterede derefter Kristian Thulesen Dahl til deres møder. Selv om han til møderne sad i hjørnet og lavede lektier, fik han en følelse af at blive taget alvorligt.

Det blev starten på en allerede lang politisk karriere. I 1994 blev han medlem af Folketinget for partiet, men stiftede sammen med Pia Kjærsgaard Dansk Folkeparti året efter.

Selv om Kristian Thulesen Dahl engang fik at vide, at han ikke var stueren på grund af DFs udlændingepolitik, har partier hen over midten den seneste tid fulgt trop og meldt sig under samme fane.

»Dengang blev vi anset for at være parasitter. For bekvemmelighedens skyld ville det have været nemmest bare at trække i land på vores holdning. Men vi mente det jo, og vi mener det stadig. Det er en kontinuerlig proces, og til sidst har andre politikere fundet ud af, at de hellere må lytte og høre det budskab, vi har, og som mange danskere synes om.«

Er du som politiker aldrig i tvivl om, at det, du står for, er det rigtige?

»Det står mere og mere klart for mig, hvilke elementer der udgør Danmark. Et attraktivt land, som mennesker udefra gerne vil til og gerne vil have en bid af. Tyngden er, hvordan vi bevarer vores lykkelige land og overleverer det i samme gode stand til vores børn. Det mål har jeg aldrig været i tvivl om. Men vi kan altid blive klogere på, hvordan vi arbejder os hen til det resultat,« siger han.

Mens fløjpartier ønsker at revolutionere Danmark, ønsker et sandt midterparti at bevare landet, som det ser ud i dag, mener Kristian Thulesen Dahl. Selv om det ikke altid har været det gængse syn i offentligheden, mener politikeren, at DF længe har været definitionen på et midterparti.

»Efter Socialdemokratiet har ændret deres udlændingepolitik, har det givet os den praktiske mulighed at forhandle med dem. Vi har ikke ændret vores politik, men fordi andre har, kan Dansk Folkeparti nu forhandle med regeringen og Socialdemokratiet. Det har medført, at folk har fået øjnene op for, at vi er et midterparti,« siger han og fortsætter.

»Vi bliver spurgt: Er det ikke et problem for jer, at andre partier begynder at mene det samme? Nej helt modsat – det er en fordel. Vi er jo sat i verden for at overbevise andre om, at vi har ret og få ting gennemført bagefter.«

Af og til kan det dog godt være svært at have is i maven, mener Kristian Thulesen Dahl.

Det var svært ved Folketingsvalget i 2015, da han besluttede, at Dansk Folkeparti ikke skulle gå med i regeringen. En beslutning, der ifølge mediernes kommentatorer var uforståelig, da det ville give partiet stor magt.

Men Kristian Thulesen Dahl var ikke i tvivl.

Partiet kunne ikke stå inde for regeringsgrundlaget, og de ville ikke klandres for løftebrud af deres vælgere.

Selvom han var sikker i sin sag, var det en udfordring at stå fast, husker han.

»Det kræver virkelig is i maven at stå fast på en beslutning, når alle synes, man er tosset. Det er den største udfordring i politik, og det kræver tålmodighed, for kun tiden viser, om man har ret eller ej,« siger han.

Og han havde ret, mener han selv den dag i dag, for det er lykkedes DF at få stor indflydelse uden at gå i regeringen. Tilsyneladende er danskerne enige med ham.

I sommer viste en undersøgelse fra Voxmeter nemlig, at hele 51,4 pct. af danskerne anser Kristian Thulesen Dahl for at være den mest magtfulde politiker i Danmark. Han slog dermed både statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Kristian Thulesen Dahl selv føler sig magtfuld, siger han med et smil:

»Vi har en position, vi gerne vil beholde i et godt stykke tid endnu.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.