Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvis frikadellen ikke er hellig, hvad er så helligt?

Hver gang vi diskuterer værdier, ender det altid med: Leverpostej, flæskesteg og nu frikadeller. Det er ikke et udtryk for overdreven sult. Det handler om vores behov for at finde ud af, hvem vi er.

Frikadelle er blevet centrum i den seneste tids ophedede diskussion om, hvorvidt det er i orden, at der kun serveres halalslagtet kød i en række danske institutioner.
Frikadelle er blevet centrum i den seneste tids ophedede diskussion om, hvorvidt det er i orden, at der kun serveres halalslagtet kød i en række danske institutioner.

Egentlig er den ikke så raffineret, som den ligger der på stegepanden i flok. Æstetisk er den heller ikke med sin gråbrune farve. Frikadellen. Alligevel elsker vi den så meget, at den er blevet symbolet på vores nationale selvforståelse. I disse dage er den blevet et argument i en debat, der på overfladen handler om mærkning af halalslagtet kød og servering af svinekød i institutioner, men som dybt nede i frikadellefarsen handler om os selv.

»Vi er meget influeret af det amerikanske, italienske og franske køkken. Det er åbenbart noget særligt, når det er muslimsk. Hvis det her handler om at bevare dansk madkultur, kan det undre, at man ikke har haft den diskussion før, når andre madkulturer kom ind,« siger han.

Hvis man ser tilbage i arkiverne, er det ikke kun frikadellen, vi har taget på gaflen, når værdidebatten er blusset op. Leverpostejen, flæskestegen og de røde pølser er også kommet på bordet. Mad skal der til, og ifølge madhistoriker Else-Marie Boyhus giver det god mening.

»Til jul spiser vi retter, der er væsentlig ældre end dem, vi spiser til dagligt. Da føler vi slægtskabet med familien. Det er et udtryk for en sentimentalitet. Vi erindrer jo enormt meget igennem duft og smag.«

Men som danskere har vi ikke særlig ret til den sakrosankte frikadelle. I de fleste andre lande finder man også en kødbolle. Det, der måske er det særligt danske, er, at vi har blandet kødet op med alt muligt for at få mest ud af farsen. I fattige tider bestod frikadellen således mest af havregryn og fedt. Siden danskerne fik komfur og kødhakker i slutningen af 1800-tallet, har frikadellen haft en plads i køkkenet i alle samfundslag og dermed også i vores samtaler.

»Når vi griber til maden i værdidebatten, er det fordi, den er håndgribelig. Du behøver jo ikke være specialist i fransk filosofi for at kunne diskutere frikadeller. Alle har en erfaring med frikadellen og ved, hvordan den smager. Og alle forbinder den med en særlig duft og smag,« siger Else-Marie Boyhus.

Hun undrer sig over debatten om halalslagtningen. Faktisk har man i gamle dage praktiseret den form for slagtning i Danmark. Da havde den bare ikke noget navn. Til gengæld er det et dilemma, hvordan forskellige kulturer mødes i en offentlig madkultur, som den, der er i institutionerne.

»Man har aldrig tidligere i historien haft sådan en diskussion her i Danmark. De mindretalsgrupper, der levede i Danmark, var meget små og passede sig selv. De har stilfærdigt indrettet sig og folk har taget hensyn til dem i det private. Det er første gang, at vi er blevet tvunget til at tage stilling til vores egen madkultur og andres forhold til den,« siger hun.

Egentlig troede madsociologen Jon Fuglsang ikke, at mad betød så meget for os. I det daglige er mange danskere meget kyniske, når det kommer til mad. Vi tænker ikke særlig meget over produktionsforholdene, vi er meget prisbevidste, og vi vil gerne overstå tilberedningen hurtigst muligt.

Bliver til et truet nationalsymbol

»Vi er meget ufølsomme omkring, hvad vi spiser og tillægger det ikke særlig stor værdi. Det viser sig, at vi alligevel er følsomme omkring maden. Den har meget at gøre med, hvem vi er. Frikadellen får en særlig position: Hvis frikadellen ikke er hellig, hvad er så helligt? Den kommer til at stå som det ypperligste nationalsymbol, som nu er truet,« siger Jon Fuglsang.

Han mener, at det er forkert at bandlyse forskellige fødevarer i institutionerne. Det fratager børnene en mulighed for forskellige smagsoplevelser.

»Måltiderne i daginstitutionerne har en form for pædagogisk funktion – at man skal smage forskellige ting, og at man anerkender, at der forskel på børnene. Det er der et pædagogisk potentiale i. Men jeg forstår godt, at Hvidovre Hospital serverer halalslagtet kød for alle, da det ellers ville være en for stor ressourcemæssig omkostning. Ude på slagterierne sker halalslagtningen jo på samlebånd. Bønnen kører endda på en båndoptagelse. Der er intet okkult i det.«

Jon Fuglsang synes, det er mærkeligt at se halalslagtningen som et knæfald for en anden kultur. Dansk madkultur er faktisk ikke andet end knæfald for andre kulturer.

Vi har alle stået i hjemkundskabstimen foran stegepanden, imens læreren tjekkede, om vi nu havde helt styr på frikadellerne. Ligesom vi har siddet i mormors køkken og spist. Det er de historier, vi vender tilbage til, når vi skal sætte ord på den nationale identitet.

»Maden er en fantastisk markør. Vores mad er ikke speciel, men måden vi taler om den på, er interessant. Den nuværende diskussion er vigtig, simpelthen fordi folk synes, den er vigtig. Når vi har den her diskussion, handler det kun om, hvem vi selv er. Det er et identitetsarbejde, vi er i gang med,« siger Uffe Østergaard, professor ved CBS.

Han mener ikke, frikadellen bliver ikke skiftet ud lige foreløbigt som nationalsymbol. Godt nok taler vi om det nye nordiske køkken, men frikadunsen er here to stay.

»Om ti år kan vi sagtens have den her diskussion om frikadellerne igen. Den er evig,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.