Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øv-bøv, så må du blive skraldemand…«

Præstationspres og konkurrence om karakterer medvirker til, at over halvdelen af eleverne i 2.g på to gymnasier scorer lige så højt på stressskalaen som den mest stressede femtedel af befolkningen, konkluderer ny forskningsrapport

Over halvdelen af eleverne i 2.g på to gymnasier scorer lige så højt på stressskalaen som den mest stressede femtedel af befolkningen, konkluderer ny forskningsrapport
Over halvdelen af eleverne i 2.g på to gymnasier scorer lige så højt på stressskalaen som den mest stressede femtedel af befolkningen, konkluderer ny forskningsrapport

»Det er næsten som Darwins teori; det er den klogeste, der overlever, kommer ind på den ønskede uddannelse. Så man skal vinde over den person, føler man, for ligesom at vinde noget.«

Udsagnet tilhører en af de 14 gymnasieelever i Aalborg, der er blevet interviewet i den ny forskningsrapport »Stress i gymnasiet« fra Aarhus Universitet. Rapportens andet ben er en kvantitativ undersøgelse af trivsel og stress på hele 2.g årgangen på to gymnasier i Aalborg. Over halvdelen af eleverne havde lige så højt stressniveau som den mest stressede femtedel af befolkningen, lyder det i rapporten, udført af Center for Psykisk Sundhedsfremme.

»Når eleverne kommer i gymnasiet, opdager de, at det ikke bare er godt nok at følge med, man skal også hele tiden yde noget ekstra for, at det kan blive godt nok til, at man får de gode karakterer,« siger lektor ved DPU Anne Maj Nielsen, der er en af rapportens forfattere.

Spiseforstyrrelser og søvnbesvær

Gymnasieelevernes stress udtrykker sig i mange former: Koncentrationsbesvær, tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser, humørsvingninger, tristhed og hovedpine.

»I ungdomslivet lægges grunden til rigtig mange vaner, som får betydning ind i voksenlivet. Store søvnproblemer eller alvorlige spiseforstyrrelser, hvor man ikke kan spise af stress eller spiser alt for meget – det er vaner, der kan føre til egentlig psykisk sygdom,« siger Anne Maj Nielsen.

Blandt elevernes udsagn er der en deterministisk klangbund, når det kommer til gymnasiet: Det er her, man lægger fundamentet til sit fremtidige liv – mislykkes man, smadrer man sit liv, synes logikken.  Som i dette udsagn fra en elev:

»Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv, man kæmper for… hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øv-bøv, så må du blive skraldemand…«

Tankegangen forstærker presset på eleverne, fortæller Anne Maj Nielsen:

»Hvis det er dén måde, der bliver tænkt på både i skolen og i hjemmet og blandt kammeraterne, så bliver gymnasiet rigtig vigtigt, for det bliver porten til, hvad du ellers har at vælge imellem.«

Med blik for fremtiden

Nutidens generation af gymnasieelever er langt mere målorienterede end tidligere, fortæller center- og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Noemi Katznelson. Hun genkender billedet fra rapporten i sine egne studier af gymnasieelever i Region Hovedstad og på landets andre ungdomsuddannelser.

»De unge har blikket rettet mod fremtiden, og deres tilgang tilgang til uddannelse er derfor generelt domineret af strategisk tænkning. Og det går ud over uddannelsen som også en faglig og personlig udvikling,« siger hun.

Men ikke alle reagerer ved at sidde med hånden i vejret og lave lister over, hvor ofte de skal sige noget i timerne, påpeger Noemi Katznelson. Nogle elever ender på bagerste række, hvor de har lavet nøje udregninger af, hvor meget fravær de kan tåle.

»Men de oplever alle sammen et pres for at skulle gennemføre og gennemføre det hele godt nok. Jeg tror, at presset er blevet mere markant de senere år. Der er en større konkurrence om de muligheder, der er,« siger Noemi Katznelson.

Særligt optaget på de videregående uddannelser spiller en rolle for det oplevede pres, mener hun.

Flere faktorer er med til at skubbe gymnasieelevernes stressniveau i vejret, mener Anne Maj Nielsen. De seneste års diskussioner om karakterkrav på de videregående uddannelser, dimensioneringen af meget populære uddannelser, som har sendt adgangssnittene i vejret ligesom studiereformen har presset på med effektivitet og hurtighed, opremser hun.

»Det er ikke bare de unge, der er sarte. Det er et samfundsproblem, som rammer alle vegne i systemet. Derfor er der god grund til at se på, hvad man kunne gøre anderledes i uddannelsen og tilrettelæggelsen af de unges hverdag – måske skulle der ikke være samme grad af kontrol og karakterbedømmelse hele tiden,« siger Anne Maj Nielsen.

Den perfekte facade krakelerer

Anne Maj Nielsen fremhæver stresshåndteringskurset »Åben og Rolig for Unge«, som Aalborg Kommune har iværksat. I rapporten evaluerer hun og hendes kolleger kurset, og konklusionen er klar: Det virker!

»Til hverdag narrer eleverne hinanden med en perfekt facade – forstærket af de sociale medier. På kurset oplever de, at de ikke er alene, og de bliver en del af et fællesskab. Det giver en kolossal støtte til at sige: Jamen det er sådan, det er i gymnasiet. Og her lærer vi noget, der kan få os til at få det bedre,« siger Anne Maj Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.